Ingefred Juul Andersen

Ingefred Juul Andersen voksede op på Mosegården, en slægtsgård gennem fire generationer på Nordvestfyn. Såvel slægtens kvinder som mænd var aktive Venstrefolk og havde tæt tilknytning til den grundtvigske højskoleverden, således blev broderen Sigurd J.A. en fremtrædende højskolelærer. Efter skolen kom Ingefred Juul Andersen på Nørre Åby Efterskole og var derefter selv flere gange på højskole, bl.a på Askov 1918-19. Højskoleopholdene og forældrenes forbillede fik hende til at søge en livsgerning med et åndeligt indhold, men først efter nogle år, hvor hun var kokkepige hjemme, begyndte hun den husholdningsfaglige uddannelse, som siden førte hende ind i et bredt arbejde for husholdningssagen. Hun blev skolekøkkenlærerinde 1922 og uddannede sig 1922-24 til husholdningslærerinde på Ankerhus Husholdningsseminarium hos Magdalene Lauridsen, som Ingefred Juul Andersens moder allerede havde et personligt forhold til. 1924-27 fortsatte hun som lærer på Ankerhus, samtidig med at hun var ansat som konsulent for De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger. Hun opholdt sig på Ankerhus i de år, da der kom fart i uddannelsen og organiseringen af landhusmødrene, og hun fastholdt kontakten med skolen resten af sit liv. Således var hun formand for foreningen Ankerhus og medlem af den selvejende institutions bestyrelse 1955-71.

Husholdning og landbrug hang tæt sammen i Ingefred Juul Andersens liv. Et par år efter moderens død i 1925 tog hun tilbage til Mosegården, som hun ved faderens død en halv snes år senere købte. Hun kunne ikke bære, at slægtsgården skulle sælges og drev selv de 65 tdr. land videre ved hjælp af bestyrer, fodermester, karl og husbestyrerinde. Hendes forankring i det fynske tilskyndede hende til et stort lokalt og regionalt engagement, som i vidt omfang lå i forlængelse af forældrenes. Således blev hun i 1927 formand for Dansk Kvindesamfunds kreds i Balslev-Ejby, som moderen havde stiftet, og hun videreførte familiens socialpolitiske arbejde bl.a. som formand for Nørre Åby Børnehjem. Men Ingefred Juul Andersen lagde først og fremmest sine kræfter i husholdningssagen som formand for Vends Herreds Husholdningsforening og næstformand i De Samvirkende Danske Landboforeningers Husholdningsudvalg på Fyn. Det var især oplysningsarbejdet, der interesserede hende, og hun holdt en række radioforedrag 1940-44. Også politisk blev hun aktiv, inspireret af Bodil Kochs Folkevirke, der under og efter krigen arbejdede for kvinders øgede politiske deltagelse. Ingefred Juul Andersen blev medredaktør af foreningens blad I Dag, senere Folkevirke, og prøvede inden for sit parti Venstre at få kvinderne til at forstå nødvendigheden af et politisk engagement. 1946-50 var hun medlem af Balslev-Ejby sogneråd, og i 1947 valgtes hun til Landstinget, hvor hun sad til dets opløsning ved grundlovsændringen i 1953. På Christiansborg lå hendes virke også inden for undervisnings- og husholdningsområdet, og hun blev i kraft af sin store viden og grundige forberedelse en respekteret politiker. For at få bedre tid til arbejdet i Landstinget forpagtede hun gården ud og drev selv kun en frugtplantage.

I 1930 var Ingefred Juul Andersen en af initiativtagerne til Foreningen af danske Husholdningslærerinder, som hun var en energisk formand for 1933-52, kun afbrudt af en sygdomsperiode 1935-37. Det førte en række andre tillidsposter med sig både i det nordiske husholdningsarbejde, hvor hun gjorde en stor indsats som formand for den danske afdeling af Nordisk Samarbejdskomité for Husholdningsundervisning, og i statslige udvalg og kommissioner, fx Husholdningskommissionen af 1938 og udvalget, der forberedte oprettelsen af Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet fra 1934. I 1948 blev hun tillige medlem af Statens Husholdningsråd (SHR), og da Karen Braae trak sig tilbage som formand i 1952, var Ingefred Juul Andersen med sin husholdningsfaglige og politiske baggrund en oplagt formandskandidat. Hendes formandsperiode 1952-60 blev vanskelig, fordi rådets oprindelige struktur som politisk paraplyorganisation passede stadig dårligere til en voksende statsinstitution. Hun styrkede det udadvendte informationsarbejde rettet mod den brede befolkning ved kvartalsvise orienteringsmøder og oprustning af tidsskriftet Faglige meddelelser. Med Marshallhjælpen blev der råd til nybyggeri og store ernæringskampagner midt i 1950’erne. Ingefred Juul Andersens samarbejdsvilje over for handel og industri skabte desuden goodwill fra erhvervslivet. I 1956 flyttede SHR til nye lokaler på Amagerfælledvej med plads til flere aktiviteter. Forventningerne var store, men i årene 1954-59 var der også skarp kritik af SHR i dagspressen. Især Husmoderens 2 minutter, et radioprogram, som hele rådets arbejde ofte blev identificeret med, blev latterliggjort. SHR blev kastebold for politiske interesser, og også Ingefred Juul Andersens eget parti kritiserede rådet. Der blev nedsat en kommission, der skulle stille forslag om ændring af loven om SHR. Ingefred Juul Andersen var medlem af kommissionen, men da rådet i 1960 blev omorganiseret, blev hun erstattet som formand af Karen Harrekilde Petersen. Disse år i politisk stormvejr klarede Ingefred Juul Andersen med rolig værdighed. Hun fortsatte i SHR frem til sin død i 1971 dels som repræsentant for de husholdningspædagogiske foreninger, dels som formand for vaskeri- og renseriankenævnene, oprettet 1952 og 1953 som et nyt forsøg på at løse tvister mellem markedets parter.

Ingefred Juul Andersen videreførte loyalt og effektivt den arv, hun havde fra sine samfundsengagerede forældre. Hun havde en stor arbejdsevne, faglig dygtighed og evne til at følge med og finde nye veje. Med sin hjælpsomhed, munterhed og idealistiske indstilling fik hun mange venner. I 1955 blev hun ridder af Dannebrogordenen.