Henni Forchhammer

Henni Forchhammer var født ind i et privilegeret og lærd miljø på Herlufsholm Kostskole, hvor hendes fader Johannes F. var rektor 1872-92. I den store søskendeflok tog alle otte brødre akademiske uddannelser, mens Henni Forchhammer og tre yngre søstre blev undervist i hjemmet.

Selve tanken om, at piger kunne tage en længere uddannelse eller endog gå på universitetet, var fjern for provinsmiljøet i Herlufsholm. Trods det var Henni Forchhammer heldig at befinde sig i et intellektuelt stimulerende miljø, hvor interesserne rakte fra sprog, historie og musik til moderne teknik.

I den fremgangsrige familie fik brødrene flotte karrierer som ingeniører og tale- og sangpædagoger, og en broder Ejnar F. blev en berømt operasanger. To søstre giftede sig, en blev sygeplejerske, mens Henni Forchhammer kom til at virke som sproglærerinde. Hun forblev stærkt knyttet til barndomshjemmet og den store familie gennem sit lange liv.

Interessen for sprog og pædagogik var Henni Forchhammer så at sige opflasket med, bl.a. gennem sin norske moder og rejser til Norge, og ved selvstudier lærte hun sig engelsk og tysk. Omkring 1880 fulgte hun privatlærerindekurset på N. Zahles Skole og begyndte derefter at undervise sine yngre brødre og søstre.

Men med moderens død i 1888 var de lyse og lykkelige dage på Herlufsholm forbi. Ansvaret for husholdningen og de små søskende kom derefter til at hvile tungt på hendes skuldre. I 1892 tog faderen sin afsked, og familien flyttede til København Henni Forchhammer havde herefter fælles bopæl med faderen til hans død i 1909, derefter sammen med søsteren Lulla Traustedt.

Vinteren 1892 tilbragte hun sammen med faderen og en søster i Italien, og de italienskstudier, hun allerede havde indledt, blev her fortsat. Efter hjemkomsten underviste hun nogle år i italiensk og udgav allerede 1895 lærebogen Elementær italiensk Lydlære.

I en periode studerede hun fonetik og engelsk på Københavns Universitet hos professor Otto Jespersen, samtidig med at hun gav privatundervisning i engelsk og underviste udlændinge i dansk. I de følgende år udgav hun flere meget anvendte lærebøger, bl.a. Lærebog i Engelsk, 1900, og How to learn Danish, 1906. Begge bøger kom i mange udgaver frem til slutningen af 1940’erne, og lærebogen for udlændinge blev desuden udsendt i en fransk, tysk og hollandsk udgave.

Fra 1907 underviste hun i fonetik på Statens Feriekursus i engelsk og udnævntes 1915 til kursets leder. Som sproglærer hyldede hun sin tids moderne principper med fx lydskrift og anvendelse af sammenhængende tekster.

Efter flytningen til København engagerede Henni Forchhammer sig i kvindebevægelsen, bl.a. i Dansk Kvindesamfund.

I perioden 1914-30 beklædte Henni Forchhammer posten som en af vicepræsidenterne i ICW, og særlig under Første Verdenskrig kom hun til at spille en central rolle som neutral formidler af kontakter mellem nationalrådene i de krigsførende lande.

Hun engagerede sig også dybt i periodens fredsbestræbelser. Allerede i 1907 havde hun været deltager i den ICW-deputation, der forelagde en adresse om nødvendigheden af en fast voldgiftsdomstol for den 2. fredskonference i Haag.

Første Verdenskrig intensiverede kvindebevægelsens fredsarbejde, og Henni Forchhammer støttede stærkt dannelsen af Women’s International League for Peace and Freedom, selvom hun på grund af sygdom var forhindret i at deltage i den stiftende kongres i Haag 1915. Hun deltog dog i den efterfølgende kongres i Zürich 1919, ligesom hun var en af de delegerede ved den såkaldte Ford-fredskonference i Stockholm 1916.

I 1932 overrakte hun på danske kvinders vegne 400.000 underskrifter med krav om afmilitarisering til nedrustningskonferencen i Genève. Gennem årene støttede hun trofast det danske fredsarbejde i Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og i Dansk Freds- og Folkeforbundsforening, bl.a. som en utrættelig foredragsholder i skoler, forsamlingshuse og foreninger.

Planerne om at danne et Folkenes Forbund (FF) blev konkretiseret under fredsforhandlingerne i Paris efter Første Verdenskrig, og Danmark blev medlem fra starten i 1920.

Allerede fra 1919 arbejdede en række kvindeorganisationer aktivt for at sikre, at en af de tre danske repræsentanter til FF blev en kvinde. Det lykkedes ikke, men regeringen fandt det dog opportunt at tage et vist hensyn til kvindernes ønsker, og Henni Forchhammer udpegedes 1920 som teknisk delegeret vedrørende kvindespørgsmål. Med sine brede internationale erfaringer var hun nærmest selvskreven til posten, og hun kunne samme år indtage sin plads som en af blot tre kvindelige deltagere i FFs første delegeretforsamling i Genève. De to andre var også skandinaver, nemlig professor Kristine Bonnevie fra Norge og Anna Bugge Wicksell fra Sverige. Det opsigtsvækkende lå især i, at de tre fik status som officielle regeringsdelegater, hvilket indvarslede en ny og større rolle for kvinder i international politik.

Henni Forchhammer udnævntes 1923 til suppleant ved den danske delegation, og hendes deltagelse i de årlige FF-forsamlinger i Genève kom til at strække sig helt til 1937.

Under arbejdet i Genève knyttede Henni Forchhammer kontakter og venskab med en række af den internationale kvindebevægelses ledende personligheder, fx den engelske leder af FFs sociale sekretariat Rachel Crowdy, den schweiziske fredsaktivist Clara Ragaz og amerikaneren Jane Addams, hvis berømte sociale settlement Hull House i Chicago hun senere besøgte.

Henni Forchhammer blev efterhånden et kendt ansigt og blev inviteret på foredragsturnéer både i England 1928 og i USA 1931.

Skønt hun ikke ønskede nogen personlig anerkendelse for sit arbejde, modtog hun dog flere beviser for kvindebevægelsens taknemmelighed, bl.a. blev hun som den eneste dansker portrætteret i værket Führende Frauen Europas, 1928, og i 1930 udnævntes hun til æresvicepræsident i ICW.

I Danmark blev hun æresformand for DKN 1933, og i 1932 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld.

Efter sin afgang fra FF 1937 levede hun roligt, men deltog fortsat i organisationsarbejde, bl.a. i Den danske Nationalkomité til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn og som medstifter af Red Barnet i 1945.

I årtier ernærede Henni Forchhammer sig nøjsomt af sit undervisningsarbejde, og til det sidste spinkede og sparede hun, bl.a. for at kunne oprette et legat i DKNs regi. Hendes rejselegat skulle tilfalde en kvinde, der i udlandet ønskede at studere fredsarbejde, samfundsforhold eller skolevæsen.

Henni Forchhammer døde i 1955. Hun ønskede ingen blomster ved sin båre og ingen ydre deltagelse.

• Tegn. af Oscar Matthiesen. Tegn. fra 1931 af Julie Marstrand. Tegn. af Lazar. Foto i Det Kgl. Bibliotek, DKN.
• Karen Hjorth (red.): Handlingens kvinder, 2000.
• Privatarkiv i Rigsarkivet.

• Red Barnet
• Danske Kvinders Nationalråd (se Kvinderådet)
• Folkeforbundet (se FN)
• International Council of Women
• Statens Feriekursus
• Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
• Dansk Freds- og Folkebundsforening
• Nationalkomité til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn

• Henni Forchhammer

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.