Harriet Daugaard

Harriet Daugaard voksede op i et grundtvigiansk hjem på Koldingegnen. Hendes fader var frimenighedspræsten V. Brücker, som 1885 var blevet afskediget fra sit embede i folkekirken på grund af sine radikale holdninger til den etablerede kirke. Det var især hans skrifter om adskillelse af moral og kristendom, der vakte forargelse. Harriet Daugaard og hendes tre brødre gik i friskole, bl.a. fordi faderen ikke mente, at børn skulle lære at læse før 10-12- års alderen, da det ville svække deres evne til at iagttage det virkelige liv. Harriet Daugaard tog ikke desto mindre privatlærerindekursus på N. Zahles Skole og Statens etaarige Gymnastikkursus i 1908. Derefter rejste hun til England, hvor hun underviste som gymnastiklærer i fire år. I 1913 giftede hun sig med barndomskammeraten Hans D., hvis fader var en af de første, der havde tilsluttet sig hendes faders frimenighed i Ågård. Parret slog sig 1919 ned i Kolding, hvor Harriet Daugaard blev medlem af Dansk Kvindesamfund (DK).

I begyndelsen af 1920’erne startede DK kurser og foredrag i moderkundskab og seksuel hygiejne. Harriet Daugaard blev foreningens jyske foredragsholder, og i mere end 30 år rejste hun Jylland tyndt. Dermed blev hun en af pionererne inden for seksualoplysningsarbejdet i Danmark. Foredragene og kurserne var meget populære, og der mødte ofte mere end 500 kvinder op. Også i andre foreninger, bl.a. i socialdemokratiske kvindekredse og i husmoderforeninger, holdt hun foredrag. Det medførte, at hun af Koldingkredsens formand Helen Clay Pedersen blev indberettet til DKs styrelse for at trække et potentielt publikum bort fra organisationen. Den reelle grund til klagen var dog, at Harriet Daugaard havde givet oplysninger om prævention. Foreningens kursusplan omfattede ikke svangerskabsforebyggelse, fordi de kendte præventive midler hverken var effektive eller forhindrede smitte af kønssygdomme, og sagen i øvrigt lå uden for det formål, foreningen ønskede fremmet. DK ville meget nødigt slås i hartkorn med Thit Jensens “frivillige moderskab” og dermed blive mistænkt for at gå ind for en lempeligere abortlovgivning. Harriet Daugaard holdt dog fast ved, at hun måtte svare på de spørgsmål, der blev stillet, og fik opbakning fra de to læger Eli Møller og Dida Dederding, der var DKs foredragsholdere på Sjælland. I 1932 fik Harriet Daugaard lægen Johannes Fabricius-Møller inddraget i det seksuelle oplysningsarbejde. Han forærede sine foredrag til DKs kredse, og de samlede stor tilslutning. I 1938 havde foreningen således mere end 30.000 tilhørere på tre måneder. Harriet Daugaard besad en evne til at tale naturligt om seksualitet og prævention, så ingen følte sig stødte, og mange læger anbefalede deres patienter at følge hendes kurser og foredrag. I pressen blev hun omtalt som forstandig og vidende, og det var kendt, at mange kvinder følte en stor taknemlighed for hendes indsats.

I 1932 oprettede Harriet Daugaard en afdeling af DKs ungdomskreds i Kolding. Samtidig involverede hun sig i foreningens sommerlejre for unge, hvor hun i en årrække deltog som en af lederne. Også her blev hun en populær skikkelse i kraft af sin åbenhed og sine udogmatiske holdninger. Højskolemiljøet kendte hun godt, idet faderen i 1899 havde oprettet Ågård Højskole, hvor bl.a. Elise Konstantin-Hansen underviste. I 1936 flyttede Harriet Daugaard og hendes mand til Osted ved Roskilde, hvor hun 1943 blev valgt ind i sognerådet for partiet Venstre. Hun var medlem indtil 1950, hvor hun trak sig på grund af ægtefællens sygdom. Hun sad i socialudvalget, vejudvalget og skoleudvalget og var desuden formand for børneværnet. Den politiske interesse havde hun haft siden sin ungdom i Kolding, hvor hun var medlem af partiets bestyrelse. Ved DKs 90-års jubilæum i 1961 blev Harriet Daugaard hyldet som en af kvindesagens pionerer inden for seksualoplysning.