Hanne Marchen Sebbelov

Hanne Marchen Sebbelov voksede op i en familie, hvor flere slægtled havde været beskæftiget inden for tekstilbranchen, de fleste som medejere af den store linnedvarefabrik i Kastrup Carl Flensburg & Sebbelov. Den ene af grundlæggerne var hendes oldefader Valdemar S. I et senere slægtled forestod Holger S. fabrikken i henved 60 år. Han efterfulgtes af Hanne Marchen Sebbelovs fader Henning S., og såvel hun selv som broderen Niels S. fik deres virke på fabrikken et stykke tid. Hendes lange uddannelse som væver og mønstertegner begyndte i Væveboden i Rungsted, hvor hun havde Paulli Andersen som lærer. Her erhvervede hun Væverlaugets, senere Stoftrykker- og Væverlaugets, såkaldte svendeprøve 1948. På Den danske Væveskole, senere Dansk Tekstilinstitut, fik hun undervisning i teknisk vævning og videreuddannede sig i 1950’erne i Tyskland og Schweiz i tekstildesign. I Krefeld frekventerede hun tekstilingeniørskolen og arbejdede sammesteds på et af Tysklands store mønsteratelierer Schnitzler & Vogel, og i Schweiz arbejdede hun på et lignende atelier, der både tog sig af mønstertegning, patrontegning og korthugning til jacquardmaskinernes hulkort. Det var discipliner, som var uomgængeligt nødvendige for tekstilfabrikker med speciale i mønstrede vævninger, da det tegnede mønster skal “oversættes”, inden det bliver tjenligt til fabriksvævning. Først overføres mønsteret til en patron, dvs. et ternet papirark, hvor hver tråd er repræsenteret ved en tern. Ud fra dette ark fremstilles de hulkort af pap eller papir, som skal styre jacquardmaskinens bevægelser, når den under vævningen hæver og sænker de længdegående tråde, kædetrådene. At slå huller i kortene eller papiret kaldes korthugning. Efter sin hjemkomst virkede Hanne Marchen Sebbelov både som medarbejder ved fabrikken i Kastrup og som håndvæver med uddannelse af lærlinge i faget.

I 1963 blev Hanne Marchen Sebbelov medlem af Stoftrykker- og Væverlaugets bestyrelse, 1965-73 var hun formand. I denne periode tog hun sig især af uddannelsesspørgsmål og fik gennemført en lang række teorikurser i laugets regi. På nogle af kurserne var hun selv lærer. Det lykkedes dog ikke at opnå ligestilling med andre håndværksfag på det uddannelsesmæssige område. Tilgangen af lærlinge i væverfaget var så lille, at der ikke kunne oprettes en officiel svendeprøve. Organisatoriske evner viste hun også som værkstedsleder hos Paula Trock på Spindegården i Askov i midten af 1960’erne og som rådgiver og hjælper, da denne virksomhed blev overtaget af Hanne Vedel i Åbenrå. Hanne Marchen Sebbelov arbejdede endvidere for Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik i Kastrup og var kunstnerisk rådgiver for firmaet Neckelmann i Silkeborg. Sin store viden om tekstildesign i maskinel produktion anvendte hun også i sit arbejde for Carl Flensburg & Sebbelov, hvor hun både var rådgiver og mønstertegner. På hendes initiativ fik fabrikken en designgruppe med flere unge lovende vævere. Den måtte dog lukke få år efter, så initiativet fik ingen større indflydelse på produktionen.

Hanne Marchen Sebbelovs egen mønstertegning vil nok for en stor del forblive anonym, fordi hendes interesser mest gik i retning af at være igangsætter og organisator for andre. Det vides, at hun til duge har tegnet klassiske geometriske mønstre i drejlsteknikker samt nogle ganske enkle med farvet stribeeffekt. På Nationalmuseet, som ved fabrikkens lukning i 1973 modtog en større samling tekstiler, findes der nogle arbejder med billedkompositioner, såvel patrontegninger som færdige duge tegnet af Hanne Marchen Sebbelov. En af dem Kompasrosen vidner om familien Sebbelovs interesse for søsport. Med mønsteret Byens tårne ønskede hun at skabe et tidssvarende stykke tekstil, der samtidig viste tilbage til ældre traditioner i firmaet, duge med billeder af kendte bygninger fra landets større byer. Det hele blev skabt med tanke på afsætning til den bredest mulige kundekreds. Hun havde en større udstilling med egne arbejder i Snedkerhuset 1966 og fik fem guldmedaljer ved California State Exposition and Fair 1969-72. Hendes største indsats må dog siges at ligge i arbejdet med at fremme unge talenter og opmuntre dem til også at sætte sig ind i den arbejdsgang som maskinvævet tekstilproduktion kræver. Hanne Marchen Sebbelov har været inspirator for mange af de folk der senere dannede eliten i dansk vævning og design. En fremskreden sukkersyge forhindrede hende i at eksperimentere ved væven, hvad hun holdt meget af, men hun vedblev at yde andre støtte helt til det sidste.