Gerda Louw Larsen

Umiddelbart efter at have taget realeksamen i 1945 blev Gerda Louw Larsen ansat i Københavns Telefon Aktieselskab, hvor hun arbejdede til 1958. Hendes interesse for samfundsmæssige problemer førte til, at hun i 1961 tog socialrådgivereksamen fra Den Sociale Højskole. Hun var først ansat i Mødrehælpen 1961-65, derefter i Københavns Kommunes Socialdirektorat, hvor hun, bortset fra en enkelt afbrydelse 1971-72, har haft sit virke i enkerådgivningskontoret. Hun har også engageret sig organisatorisk inden for sit fag, bl.a. som formand for Københavns Socialpædagogiske Seminarium 1978-97 og for Landsforeningen af Bestyrelser for Socialpædagogiske Seminarier 1980-94.

Gerda Louw Larsen blev tidligt politisk interesseret, og som 16-årig var hun rasende over, at hun endnu ikke havde stemmeret. Hun blev medlem af Socialdemokratiet og startede sin politiske karriere i 1953 som medlem af Utterslevkredsens kvindeudvalg. 1957-70 var hun medlem af vælgerforeningens bestyrelse, fra 1960 som bestyrelsens sekretær. Fra 1962 stillede hun op til Borgerrepræsentationen, og i 1970 blev hun valgt. I kraft af sit arbejde var hun stærkt interesseret i ældreomsorg, og hun blev formand for kommunens plejehjemsudvalg og for integreringsudvalget, der skulle forberede gennemførelsen af den nye bistandslov i 1976. 1971 udpegedes hun til at efterfølge Karen Dahlerup som Socialdemokratiets kvindesekretær, men allerede året efter trådte hun tilbage, fordi arbejdet som borgerrepræsentant var for krævende. 1976 valgtes hun som den første kvinde til formand for Borgerrepræsentationen. Med den stærke partifælle overborgmester Egon Weidekamp som mod- og medspiller lykkedes det hende ved sin saglighed både at skabe respekt om sin person og at give formandsposten et afbalanceret politisk indhold. Men de politiske slagsmål, også internt i partigruppen, gjorde det svært for hende at fastholde den saglige linie, og hun genopstillede ikke ved valget i 1982.

Gerda Louw Larsen var i 1980 blevet medlem af Mediekommissionen, og i 1982 tog hun imod kulturminister Lise Østergaards tilbud om posten som formand for Kulturministeriets forsøgsudvalg vedrørende lokalradio og -tv. Også her kom hun i modvind. I 1985 beskyldte bl.a. Centrum-Demokraterne (CD) hende for at drive personlig kulturpolitik, fordi hun som udvalgsformand undlod at lægge bånd på en række nærradioer, der opfordrede til aktioner og blokader mod den borgerlige regerings indgreb i overenskomstforhandlingerne. Det blev mere end antydet, at hun burde trække sig som formand, en opfordring, som CD-eren Mimi Jakobsen, der havde afløst Østergaard som kulturminister, støttede. Gerda Louw Larsen forblev dog som formand, indtil udvalget i 1987 havde afsluttet sit arbejde. 1989-91 var hun formand for programrådet i Danmarks Radio. Det sociale engagement fortsatte hun bl.a. som formand for Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber 1987-94. Hun har endvidere bidraget til faglige udgivelser, bl.a. som medforfatter af Hverdagens jura, 1972 og 1973, hvor hun tog sig af den sociale del, og af Sociallovgivningens ABC, 1974.