Galina Werschenska

Galina Werschenska stammede fra Skt. Petersborgs borgerskab og slog sig ned i Danmark som 23-årig. Hendes fader kom fra Polen, mens moderen var russiskfødt. Faderen gjorde krigstjeneste som læge ved fronten i Polen under Første Verdenskrig, og Galina Werschenska oplevede i forbindelse med den russiske revolution, hvordan hendes familie fik konfiskeret sin ejendom og måtte flytte ud på landet for at undgå sulten i storbyen. På eget initiativ blev hun som 12-årig klaverelev af Nadesjda Golubowskaja, først på Silotis musikskole og siden på konservatoriet i sin fødeby, og hun afsluttede 1924 sine studier med udmærkelse. Hun nåede at indlede en koncertkarriere i Rusland, hvor hun blev boende i de første år af sit ægteskab med danskeren Karl Plesner. I 1929 rejste hun og hendes mand til Danmark, og hun nu måtte tilpasse sig det kbh.ske musikliv.

Allerede et år efter sin ankomst holdt Galina Werschenska den første solokoncert i sit nye fædreland. Forinden havde hun for at få musikalske kontakter opsøgt to af Københavns førende pianister Agnes Adler og Johanne Stockmarr, der begge tog godt imod hende. Endvidere havde hendes mand, som livet igennem arbejdede for at fremme hendes karriere, udvirket en invitation fra konservatoriedirektør Anton Svendsen, der ligeledes gav hende stor opbakning. Koncerten var velbesøgt, og hun fik fine anmeldelser. Allerede her understregede anmelderne hendes pletfrie teknik og evne til at forme den romantiske musik poetisk og klangskønt. Hendes koncertvirksomhed i 1930’erne kom dog først og fremmest til at ligge inden for kammermusikken. Cellisten Louis Jensen fra den berømte Agnes Adler Trio, hørte hende og satte så stor pris på hendes spil, at han valgte hende som sin personlige akkompagnatør. Det bragte ham siden i konflikt med radioens chef kammersanger Emil Holm, der i forbindelse med en optagelse i 1933 ønskede, at han skulle bruge Folmer Jensen som akkompagnatør, mens han selv insisterede på Galina Werschenska. Striden førte til, at Holm udelukkede Louis Jensen fra optræden i radioen. Adler måtte i 1931 opgive sin koncertvirksomhed på grund af sygdom, Galina Werschenska overtog hendes plads som trioens pianist, og fra da af fik hendes karriere vind i sejlene. Hendes forgænger var forgudet af både publikum og anmeldere, og det var en stor præstation, at hun på kort tid klarede at glide ind på Adlers plads og oven i købet sætte sit eget personlige præg på den musikalske helhed. Galina Werschenska spillede også i adskillige andre kammermusikalske sammenhænge, bl.a. i to andre trioer med Louis Jensen og i kvintet sammen med fire strygere fra Det Kgl. Kapel. Der var grøde i kammermusikforeningerne i Danmark, og musikerne rejste landet tyndt for at optræde. Galina Werschenskas virksomhed som solopianist blev efterhånden mere og mere omfattende. Hun spillede i nordiske samt Berlins og Warszawas radiofonier, og i 1937 opførte hun P. Tjajkovskijs første klaverkoncert i Helsingborg, Oslo og ved en torsdagskoncert i København under Nicolaj Malko. Senere kom hun også til at spille klaverkoncerter af Mozart, Beethoven, Felix Mendelssohn-Bartholdy og Grieg under såvel danske som udenlandske dirigenter, bl.a. Thomas Jensen, Egisto Tango og Paul van Kempen. Galina Werschenska udviste stor energi, når det gjaldt om at glide ind i det danske musikliv og tilpasse sig danske vilkår, men undertrykte ikke sin russisk-polske identitet. Den kommer ikke mindst til udtryk i de fire bøger, hun har udgivet. De to er selvbiografiske Mit russiske forår, 1970, og Mit samliv med Doré, 1973. I Brogede akkorder, 1981, portrætterer hun bl.a. store russiske komponister og musikere, og i bogen Glimt af sælsomhed, 1980, skriver hun om sit engagement i parapsykologi; en interesse, hun delte med forfatteren Thit Jensen, som hun kendte og fortæller om i bogen. Hun oversatte også fra russisk til dansk, bl.a. I. Turgenjev.

I 1950 blev Galina Werschenskas mand dræbt ved en bilulykke, og hun fik efterfølgende en alvorlig nervebetændelse, der for en tid invaliderede hendes hænder. Hun blev dog rask og kom igen i gang med at spille. Galina Werschenska involverede sig i denne sene del af karrieren i de såkaldte SORU-koncerter, Syges og Rekonvalescenters Underholdning. De foregik på institutioner som hospitaler, åndssvageanstalter, sanatorier og fængsler. I 1930’erne havde hun sammen med lektor Gunnar Heerup taget initiativ til gymnasiekoncerter, og hun kommunikerede godt med børn og unge. Galina Werschenska har indspillet en hel del 78-plader. Nogle af dem er blevet overført til cd-antologien Three Great Danish Women Pianists, hvor hun er i selskab med France Ellegaard og Stockmarr. Galina Werschenskas favoritrepertoire var den romantiske musik, og hendes slaviske blanding af sensitivitet og disciplin kommer på pladeoptagelserne især til sin ret i hendes fortolkning af Chopin og de russiske komponister A. Skrjabin, S. Rakhmaninov og S. Prokofjev.