Agnes Adler

Agnes Adler kan betragtes som den første danske rollemodel for kvindelige pianister. Hun optrådte offentligt i næsten 60 år, underviste i over 30, og hendes forhold til kolleger, elever, publikum og presse var frit for mislyde. Hendes fader var cellist i Musikforeningens orkester, og hans søster Amalie Hansen var den “stærkt feterede og vidtberejste Pianistinde og Violinistinde,” der bl.a. optrådte ved koncerter på Det Kgl. Teater 1848-49. Faderen opdrog to af sine børn til musikere. Agnes Adler prægede det kbh.ske musikliv som kammermusiker og pædagog i en menneskealder, mens broderen Emil Robert Hansen blev en fremtrædende cellist.

Agnes Adler debuterede som otteårig i 1873 i Studenterforeningens Festsal ved en koncert, hvor også hendes fader og hendes broder medvirkede, og “hun behandlede sit Instrument med en saa beroligende Overlegenhed, at man kunde fristes til at tro, at hun havde lært at spille lige saa let som at gaa og tale”, hed det i en samtidig avisomtale. Agnes Adler og broderen fik prædikatet vidunderbørn og gav i de efterfølgende år en del koncerter, heraf flere på Kungliga Theatern i Stockholm og nogle sammen med violinisten, professor Anton Svendsen. Før Agnes Adler fyldte ti år, havde hun optrådt op mod 50 gange. Edmund Neupert underviste Agnes Adler i et års tid, inden hun som 14-årig fik friplads på Musikkonservatoriet, hvor hun studerede i to år med Edvard Helsted som klaverlærer. Som færdiguddannet optrådte hun i Musikforeningen i 1882 med Felix Mendelssohns klaverkoncert og Niels W. Gade som dirigent. Endvidere spillede hun i Koncertforeningen under Otto Malling, og fra 1890 optrådte hun jævnligt i Kammermusikforeningen og senere i Privat Kammermusikforening. Som ung spillede hun for den russiske pianist Anton Rubinstein på et af hans koncertbesøg i København, men tog ikke imod hans tilbud om at hjælpe sig i gang med en international karriere. Fra at have optrådt solistisk i sine unge år blev hendes koncertaktivitet mere og mere præget af kammermusik. Hendes glæde ved at spille denne musik var legendarisk, og hendes musikalske færdigheder syntes uden grænser. Selv vanskelige klaverstemmer spillede hun fejlfrit fra bladet. Komponisten Fini Henriques karakteriserede hende som den største udøvende musiker, han havde mødt i sit liv. Som ung solist kunne hun virke lidt kølig og reserveret, men i kammermusikken gav hun efterhånden mere og mere udtryk for det levende temperament og de varme menneskelige kvaliteter, hun besad.

I 1914 begyndte Agnes Adler at spille sammen med cellisten Louis Jensen og violinisten Peder Møller i en trio, der blev kendt under hendes navn. På det tidspunkt fandtes der ingen faste professionelle kammermusikensembler i Danmark, og Agnes Adler-trioen blev den første af sin art. Trioen havde ingen ambitioner om en international karriere, så bortset fra optræden i Sverige var det alene det danske musikliv, der nød godt af dens store kapacitet. Agnes Adler spillede også i mange andre kammermusikalske sammenhænge, og hun var hyppigt brugt som akkompagnatør ved solistkoncerter. Det var almindeligt i den sammenhæng at opføre solokoncerter med orkesterledsagelsen skrevet ud som klaverpartitur, og hun blev i anmeldelser beskrevet som det bedste “Orkester” i København Da klaverfirmaet Hornung & Møller fejrede sin 100-års fødselsdag i 1927 ved en stor koncert i Odd Fellow Palæets store sal med Det Kgl. Kapel, dirigeret af Georg Høeberg, var de to fremtrædende pianister Agnes Adler og Johanne Stockmarr blandt dem, der trakterede flyglerne.

En lige så vigtig side af Agnes Adlers musikalske virke som koncerterne var hendes undervisning. Hun var ansat som lærer på Musikkonservatoriet 1900-32, og frem til dannelsen af Agnes Adler-trioen var hendes koncertvirksomhed trængt lidt i baggrunden. Hun underviste ca. 20 timer om ugen med tre elever pr. time; herudover havde hun mange privatelever og uddannede således flere hundrede pianister, hvoraf mange kom til at præge koncertlivet og endnu flere den almindelige klaverpædagogik for børn. Agnes Adler holdt meget af at undervise, og ud over det store klassiske repertoire brugte hun megen ny nordisk musik i sin undervisning, bl.a. af Niels W. Gade, Grieg, Malling, E. Sjögren, A. Hurum og V. Sommerfelt. Blandt hendes mest fremtrædende elever var Ellen Margrethe Jørgensen, Sara Gilbert, Esther Vagning, Rudolph Simonsen og Ove Peters. I 1923, da Agnes Adler havde været koncertaktiv i 50 år, blev hun æresmedlem af Kammermusikforeningen og Privat Kammermusikforening. Da hun i 1931 fik en hjerneblødning og derfor måtte holde op med at optræde, kom hun som tilhører fast til Kammermusikforeningens koncerter. Kvindelige æresmedlemmer havde nemlig adgang, selvom medlemskab i foreningen ellers var forbeholdt mænd, og musikken var så fast en bestanddel af Agnes Adlers liv, at hun ikke kunne undvære den, selvom hun ikke længere selv spillede. Hun fik Ingenio et arti i 1923.