Eva Ussing blev født i en embedsmandsfamilie i Flensborg som den ældste af fire søskende. I 1864 flyttede familien til København, hvor faderen blev medlem af Højesteret og i 1873 udnævnt til nationalbankdirektør. Eva Ussing og hendes to yngre søstre blev sat i N. Zahles Skole. I hjemmet var politiske, nationaløkonomiske og juridiske interesser fremherskende. Broderen Carl U., der fulgte i faderens fodspor som jurist og nationalbankdirektør, skrev i 1912 om barndomshjemmet: “Nøjsomhed i Levemaaden, Strenghed i Opfyldelsen af alle Pligter, (...) Karakterfasthed, Maalbevidsthed og Retfærdighedssans var Hjemmets Idealer, et Embedsmandshjem af den gamle Skole, oplivet af min Moders hyggelige Lune.” Eva Ussing levede op til hjemmets idealer. Strengheden mildnedes af humor, og selv i hendes høje alderdom kunne hendes venner glæde sig over hendes vid.
Da forældrene døde i 1880’erne, flyttede Eva Ussing og søsteren Thyra U. sammen på Frbg., hvor de plejede en stor omgangskreds. De var begge indskrevet i Vemmetofte Kloster, og med nogen formue var de økonomisk uafhængige. Eva Ussing støttede filantropisk arbejde, bl.a. Anna Sørensens Marthahjemmet på Nørrebro, og deltog i arbejde for Østerlandsmissionen. I 1905 stiftede den aktive og vidende Eva Ussing bekendtskab med Mariaforbundet (MF), der samme år var blevet oprettet på foranledning af Henriette Knuth, der var formand for KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder). Henriette Knuth havde i 1903 beklaget, at selvom KFUK havde bred tilslutning fra middelstanden, fik foreningen sjældent de mest velstillede kvinder eller arbejderkvinder som medlemmer. Det blev imidlertid kvinder uden for KFUK, herunder Laura Engelhardt og andre fremtrædende skolebestyrerinder, der tog opgaven op. MF rettede sig særligt mod eleverne i de højere pigeskoler og samarbejdede fra sin stiftelse med Indre Mission. I 1906 valgtes Eva Ussing til formand for MFs bestyrelse efter Georgine Knuth, og hun genvalgtes til posten, indtil foreningen blev opløst i 1930. I 1908 blev MFs ungdomsafdeling udskilt fra hovedafdelingen, og i dette regi blev der efter skoletid arrangeret te og kristelige foredrag i Skt. Andreas Kirkes menighedslokaler. Møderne, der sluttede så tidligt, at pigerne kunne være hjemme, inden det blev mørkt, kunne samle op til flere hundrede deltagere. I hovedafdelingen var medlemmerne bl.a. aktive i bibelkredse og i studiekredse om mission. Mange medvirkede i filantropisk arbejde, fx blev 70-100 fabriksarbejdersker i en årrække indbudt af MF til en uges sommerophold 10-12 ad gangen på Gilbjerggård ved Gilleleje. I 1913 blev MF officielt tilknyttet KFUK med sine omkring 500 medlemmer.
Eva Ussing var arbejdende formand, men hun uddelegerede mange opgaver. De enkelte kredse var selvstyrende, og to medlemmer varetog ungdomsafdelingen. At MF blev styret efter demokratiske principper med valg, dialog og derefter beslutninger, skyldtes i høj grad Eva Ussing. Hun lyttede til unge bestyrelsesmedlemmers idéer og forslag, fx støttede hun det mangeårige bestyrelsesmedlem Gerda Müller, da hun 1913 foreslog oprettelse af et praktisk socialt kursus med undervisning for 17-20 årige. I Mellemkrigstiden gik tilslutningen til MF stærkt tilbage, og i 1930 blev hovedafdelingen opløst, mens ungdomsafdelingen 1934 tilsluttede sig Danmarks kristelige Gymnasiastbevægelse. MFs praktisk-sociale Kursus, der stadig eksisterer i 1990’erne, blev da ene om at bære foreningens navn.
MF repræsenterede og virkede inden for en snæver kreds i det danske samfund. Det var kvinder, hvis fædre, brødre og ægtefæller tilhørte en uddannelsesmæssig og embedsmæssig elite, mange var fra adelige familier, og en del hørte hjemme i højkirkelige kredse. Medlemmerne deltog ikke i kampen for politiske rettigheder, og krav om seksuel frihed lå dem fjernt. På sine egne præmisser skabte MF en kvindefrigørelse fra det mandsdominerede kirkelige arbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.