Faktaboks

Gerda Müller
Født
19. februar 1882, København
Død
22. februar 1974, Frederiksberg
Arbejdsliv
Lærer og skoleleder
Familie

Forældre: museumsdirektør Sophus Otto M. (1846-1934) og Karen Linde (1862-1952).

Gerda Müller blev født i et åndsaristokratisk hjem i København som den ældste af seks børn. Faderen var en af Danmarks store arkæologer, en europæisk kendt videnskabsmand med embedsbolig i Prinsens Palæ i Frederiksholms Kanal. Både forældre og børn elskede deres hjem og dets smukke omgivelser. Afbrudt af studieophold i udlandet boede Gerda Müller i sit barndomshjem til 1921. Hun gik livet igennem sine egne veje, både med hensyn til sin kristne livsanskuelse og sit valg af uddannelse. Oprindelig havde hun ønsket at blive sygeplejerske, men det afviste faderen totalt. Han affandt sig derimod med hendes ønske om at uddanne sig til lærerinde, og efter en tid som huslærerinde og flere studieophold i England blev hun faglærer i engelsk. 1905-31 var hun ansat på Laura Engelhardts Skole, fra 1919 Rysensteen Gymnasium, der i 1903 havde dimitteret sit første studenterhold. Gerda Müller, der talte et meget smukt engelsk, vakte forbavselse med sin undervisning: hun talte udelukkende engelsk, fra hun kom ind i klassen, til hun var ude igen, og det var ikke almindeligt på den tid. Skolebestyrerinde Laura Engelhardt hørte til den kreds af kvinder, der i 1905 indbød til stiftelsen af Mariaforbundet (MF), en kristelig kvindeforening med tilknytning til Indre Mission og fra 1913 til KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder). 1906 var Gerda Müller med i MF, og året efter blev hun valgt ind i bestyrelsen, hvor Eva Ussing var formand. Gerda Müller havde i 1901 mødt Henriette Oldenburg (g. Christiani), og de to kvinder begyndte allerede da at arbejde med tanker om pigeuddannelse, formentlig ansporet af, at ingen af deres højtuddannede fædre delte deres synspunkter. Efter at have studeret collegeliv i Oxford og pigeuddannelse i Sverige og Hamburg, fik Gerda Müller bestyrelsens tilslutning til at oprette MFs praktisk-sociale Kursus. Kurset, der var på tre, seks eller ni måneder, var for unge piger mellem 17-20 år og omfattede tre praktikenheder: husholdning, elementær barne- og sygepleje og teorifag, bl.a. kristendom, kunsthistorie, samfundsøkonomi, engelsk og sundhedslære. Undervisningen i barne- og sygepleje fandt sted på Diakonissestiftelsen og på børnehjem. Praktikken gjorde det nødvendigt at stille i hvid, vaskbar kjole og kappe, dermed indførtes en skoleuniform, som styrkede en fællesskabsfølelse, og Gerda Müller talte om “mine hvide piger”, praktikstederne om “Mariehøns”. Kurset viste sin eksistensberettigelse ved et stadig stigende elevtal. Det begyndte i 1914 med fem elever, 1918 var tallet vokset til 38 og ti år efter til 165. Parallelt hermed fik hun KFUK og MF til i samarbejde med Diakonissestiftelsen at oprette et kursus for menighedsarbejdere. Det fik lokaler i Diakonissestiftelsens bygning Marthabo og bestod 1915-60. Indtil 1921 var det ledet af Gerda Müller, derefter af diakonisser. I 1921 var halvdelen af KFUKs kvindelige sekretærer og desuden andre menighedsarbejdere uddannet her.

MF indledte i 1923 et samarbejde med Det Wærnske Institut, som efter geheimekonferensrådinde Martha Wærn forvaltede en betydelig formue. Den skulle anvendes på undervisning af piger efter principper, der lå tæt på MFs, og instituttet ejede et stort hus på Kastanievej i det kvarter på Frbg., hvor Gerda Müller og Christiani boede. Gerda Müller var nemlig flyttet ind hos familien Christiani på Bülowsvej i 1921, og der blev hun boende i 32 år. Fra 1924 var Det Wærnske Instituts direktion formelt øverste myndighed for MFs praktisk-sociale Kursus, men Gerda Müller var som hidtil stort set enerådende. Fra 1935, og indtil hun trak sig tilbage, var den ene af instituttets to direktører hendes broder, læge Henning M. I 1924 indførtes et toårigt kursus, hvor 16-17-årige kunne optages. Et stigende antal elever kunne efter en udbygning af huset og efter oprettelse af en husholdningsskole 1927 på familien Christianis landsted, Baunehøj ved Jægerspris, være kostelever. Der var kun få pigekostskoler i Danmark, og Gerda Müller havde tidligt øje for, at det for mange familier kunne være et ønskværdigt tilbud.

Gerda Müller havde en evne til at finde velkvalificerede medarbejdere. Inden for de rammer hun havde tilvejebragt, og efter det undervisningsprogram hun havde udformet, blev der skabt et miljø, som mange generationer af elever følte påvirkede dem for livet. Gerda Müller slap i 1930’erne de aktiviteter, hun havde haft uden for MF. Hun holdt op som lærer på Rysensteen Gymnasium og rejste ikke længere til udlandet. Hun holdt sine aktiviteter inden for MFs rammer med køb og udvidelse af ejendomme. I 1957 oprettedes Sygeplejehøjskolen på Kastanievej, der var en forberedelse til en egentlig sygeplejeuddannelse. Denne undervisning blev 1974 overtaget af hospitalerne, og sygeplejehøjskolen måtte nedlægges. Fra 1972 kunne unge mænd også optages på skolerne.

Gerda Müller var ikke tilhænger af regnskaber, endsige budgetter, hun undgik helst at tale om penge. Det stillede sig imidlertid ikke i vejen for vækst, for hun havde den forunderlige og meget nyttige evne at kunne skaffe penge, når tiden var inde. I 1943 blev kurset statsanerkendt med statstilskud og underlagt tilsyn. Som selvejende institution fik MF 1956 en bestyrelse, håndplukket og selvsupplerende med Gerda Müller som formand. Men uanset status var hun enerådende. 86 år gammel fratrådte hun i 1968 posten som formand for bestyrelsen. Gerda Müller var i sin ungdom en oprører, der måtte kæmpe for at skaffe sig selv uddannelse. Siden blev hun forkæmper for at give andre unge kvinder en uddannelse, som satte dem i stand til at gøre gavn i eget hjem eller i erhverv. Hendes pædagogiske grundtanke var, at piger fra velstillede hjem skulle prøve praktisk arbejde, og hun søgte at skabe et kristent miljø og at give de unge sans for livsværdier. I 1938 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld, 1964 blev hun ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

Beskrivelser og portrætter af Gerda Müller

  • Foto i MFs arkiv i Rigsarkivet (København).
  • Nete Balslev Wingender: Arven efter Martha Wærn, 1992. Mariehønen, Mariaforbundet 1914-1989, 1989. Svend Hauge: I troskab mod kaldet, 1963. Elin Nordman: Vandring i usynligt Rum, 1960.
  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • MFs arkiv i Rigsarkivet (København).

Tilknytning til organisationer

  • Laura Engelhardts Skole
  • Mariaforbundet
  • Mariaforbundets Praktisk-sociale Kursus
  • Marthabo
  • Sygeplejehøjskolen på Kastanievej

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig