Henriette Knuth

Henriette Knuth var af adelig herkomst. Hun blev født på hovedgården Jomfruens Egede i nærheden af Fakse som den ældste af en søskendeflok på ni. Da faderen døde i 1882, flyttede familien til København Moderen opmuntrede Henriette Knuth til udadvendt arbejde, selv havde hun haft lysten, men ikke tid og kræfter på grund af den store børneflok. Henriette Knuths virksomhed startede i det små i 1880’erne, hvor hun drev en privat pigeskole i hjemmet på Frbg. I 1887 blev hun knyttet til et kristeligt arbejde blandt fabriksarbejdersker på Nørrebro. Men det var i KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder), grundlagt i 1883, at hun i det følgende halve århundrede kom til at lægge sine kræfter. I 1899 blev hun medlem af Københavns-foreningens bestyrelse, og allerede året efter blev hun formand. Hendes indflydelse voksede hurtigt i de følgende år. 1902-19 var hun formand for KFUKs kredsforbund i København, 1902-1906 medlem af det centrale udvalg for Indre Missions ungdomsarbejde og 1902-09 bestyrelsesmedlem i World Young Women’s Christian Association. 1907-29 var hun landsformand for KFUK.

Henriette Knuth fik på flere områder rollen som grænsebryder og pioner i KFUK. Det blev hende, der brød mændenes monopol på at tale til kønsblandede forsamlinger i den kristelige ungdomsorganisation. Det skete ved KFUMs og KFUKs landsstævne i 1903. Samme år skrev hun som den første kvinde i årsberetningen for KFUM og KFUK. Begge dele på opfordring af Hans Ferdinand Poulsen, en liberalt indstillet præst med tilknytning til Indre Missions ungdomsarbejde. Henriette Knuth sagde senere, at det ikke var af lyst, hun havde påtaget sig opgaven, men “fordi Gud tvang mig”. I 1910 tog hun initiativ til at oprette KFUKs Missionskomité. Formålet var at finansiere samtlige ugifte kvinder, der blev udsendt som missionærer af Det Danske Missionsselskab (DMS). I forlængelse heraf indledte hun en omfattende rejsevirksomhed med over 200 møder om året. Selv garvede KFUM-ledere var imponerede og talte om, at hun præsterede, hvad de færreste mænd kunne byde sig selv. Hendes agitationsrejser betød, at antallet af kvindelige missionærer steg støt i de følgende år. Mens der i 1910 var 14 kvindelige missionærer i missionsselskabets tjeneste, var tallet i 1919 steget til 35 og i 1933 til 53. Det var ikke kun hjerterne, men også pengepungen, som Henriette Knuth forstod at åbne. 1910-20 steg de årlige KFUK-bidrag til DMS fra ca. 20.000 til 50.000 kr., og i Mellemkrigstiden indsamlede foreningen næsten to mio. kr., det vil sige i nærheden af 100.000 kr. hvert år. Pengene blev for en stor del indsamlet blandt menige KFUKere, hvoraf mange var fattige husassistenter, og ved basarer, hvor kvinderne bl.a. solgte sytøj. Hvor KFUM på næsten alle andre områder var foran, så blev missionsarbejdet et af KFUKs stærke kort. Mændene var ikke nær så offervillige som kvinderne, når det gjaldt ydre mission.

Henriette Knuth var også den, der i samarbejde med Mariaforbundet, en kristelig organisation for unge velstillede kvinder i København, tog initiativ til KFUKs sekretæruddannelse. Uddannelsen blev oprettet i 1915 som kursus for kvindelige menighedsarbejdere. I 1920’erne blev kurset til menighedsskolen Marthabo, som blev drevet i tæt tilknytning til Diakonissestiftelsen. I 1926 blev der på Marthabo oprettet et kursus for kvindelige socialarbejdere, som blev en af forløberne for en egentlig socialrådgiveruddannelse i Danmark. Henriette Knuth var desuden engageret i en række andre aktiviteter. 1904-09 var hun formand for Kristelig Forening for Sygeplejersker, ligesom hun 1908 var med til at oprette Missionen blandt kvindelige Arbejdere. I 1916 blev hun det første kvindelige medlem af bestyrelsen for DMS, hvor hun sad til 1935.

Henriette Knuth var kendt for sit overmåde elskværdige væsen over for ledere og menige i organisationen. Hun plejede kontakten med de mange kristelige medarbejdere både i Danmark og på missionsmarken ved sin store rejsevirksomhed og sin legendariske brevveksling. I begyndelsen af 1920’erne fik hun knyttet betegnelsen KFUKs Moder til sig. Navnet var så officielt, at det kom med i den engelsksprogede historieskrivning om KFUK. Henriette Knuth var en dygtig, myndig og vidtskuende lederbegavelse og en fremragende taler med en karismatisk udstråling. På mange måder kom hun til at inkarnere drømmen om den ugifte kvindes virksomhed, der skulle bestå i at omsætte moderkærligheden i udadvendt arbejde. Og hendes lederstil blev fremhævet for at forene det moderlige og det myndige. I den henseende levede hun op til den tidlige kvindebevægelses idealer om de vidtfavnende kvinder, der skulle præge både hjemme- og offentlighedssfæren. Det er i den forbindelse interessant, at også Dansk Kvindesamfund i disse år fremelskede en ledende moderfigur, Moder Jutta alias Jutta Bojsen-Møller.

I forbindelse med stemmeretskampen blev det klart, at Henriette Knuth ikke formåede at tænke KFUK ud over de kristelige organisationers rammer, og at hun stillede sig tøvende over for kvinders borgerlige rettigheder. Denne forsigtige afventen kom grundlæggende til at præge KFUK, selvom andre ledere ønskede en mere udfarende bevægelse for kristne kvinder. Det kom bl.a. til syne i Kristelig Kvindevalgretsforening, som blev ledet af Johanne Blauenfeldt. Henriette Knuth havde bopæl i København, men tog med mellemrum ophold hos en broder på godset Rosendal ved Fakse. Sit store engagement i KFUK og beslægtede organisationer finansierede hun via egne midler. Hun var æresmedlem af KFUK og fik på foranledning af ledende kræfter i KFUM og KFUK tildelt Fortjenstmedaljen i guld i 1921.