Faktaboks

Emilie Løbner
Emilie Christine Løbner
Født
3. september 1827, København
Død
19. maj 1896, Tikøb sogn
Arbejdsliv
Skoleleder, skolebestyrer og lærer
Familie

Forældre: skrædder Hans Christian Schandorph (1805-90) og Ane Kirstine Olsen (født 1796).

Emilie Løbner boede hos skolebestyrerinde Caroline Wroblewsky i København, fra hun var syv til 16 år. I 1850 tog hun navneforandring til Løbner efter sin adoptivfader, amtmand på Færøerne Emilius Marius L., der var død året før, og til hvis familie hun bevarede kontakten resten af livet. Efter endt skolegang underviste Emilie Løbner i Wroblewskys skole i ti år, og fra 1850 blev hun medbestyrerinde. På samme tid modtog hun videregående undervisning i Den højere Dannelsesanstalt for Damer samt hos Annestine Beyer privat. I 1858 aflagde hun institutbestyrerprøven, der gav ret til at lede en højere pigeskole. Samme år blev hun enebestyrer af Wroblewskys skole. Hendes eksamenspapirer dokumenterer sammen med hendes “Plan til en Pige Real-Skole”, at hun var fagligt veluddannet og pædagogisk progressiv.

Skolen, der i 1873 fik navnet Frk. Løbners Skole, blev flyttet til større, tidssvarende lokaler på Nørrebrogade 9, hvor der blev plads til både skolegård og legestuer, og et ubrudt tiårigt skoleforløb blev gennemført inden for husets rammer. Hun indførte klasselærersystemet, afskaffede de ugentlige karakterer og placerede børnene efter alder i klasserne. Også fagrækken var progressiv med vægt på naturlære og naturhistorie samt en omfangsrig dansk- og historieundervisning. Elevtallet steg og nåede op på 100 elever, og Emilie Løbner samlede en skare velkvalificerede lærere om sig. Skolen var i en årrække Nørrebros betydeligste pigeskole.

Fra 1873 udgav hun skoleprogrammer med alle relevante oplysninger om klasser, fag og lærere. Også på dette punkt hørte hun til de moderne skoleledere, der ønskede at informere om skolens liv. I 1892 solgte hun sin skole til Karen Kjær, efter at elevtallet de sidste år havde været vigende, bl.a. på grund af konkurrencen fra N. Zahles Skole på Nørrevold. De to skoler henvendte sig til samme elevkreds, men med udbygningen af det indre Nørrebro efter voldenes fald i 1852 blev det arbejderklassen, der ikke satte deres børn i privatskoler, der kom til at præge området. Desuden stillede tiden krav om eksamensskoler for piger, hvilket hendes efterfølger gennemførte, og dermed blev skolens overlevelse sikret. Den er i dag den ældste eksisterende pigeskole, videreført som gymnasium, nu Nørre Gymnasium, i 1971 udflyttet til Mørkhøj.

Det er et spørgsmål, om Emilie Løbner med glæde så sin skole blive eksamensskole. Hun tilhørte det slægtled af kvindelige pædagoger, der ønskede en systematiseret og fagligt righoldig pigeundervisning, men decideret vendte sig mod drengenes latinskoler, terperiet og karaktertyranniet. Emilie Løbner videreførte og fornyede gennem 34 år en institution af betydning for en bydel og dens kvindelige ungdom.

Beskrivelser og portrætter af Emilie Løbner

  • Uffe Nielsen (red.): Nørre G 1818-1993, 1993. Knud V. Rosenstand: Karen Kjærs Skole 1818-1918, 1918.

Tilknytning til organisationer

  • Emilie Løbners Skole

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig