Karen Kjær

Karen Kjærs far var provst i Skjern, og livet igennem var hun dybt forankret i den kristne tro. Når vigtige beslutninger skulle træffes, søgte hun altid svaret i sit “lønkammer”. Efter faderens død flyttede moderen i 1872 med syv børn til Nørrebro, hvor Karen Kjær gik på Marie Kruses Skole. Hun var lærerinde for børn og voksne på N. Zahles Skole 1878-88 og igen 1891-92. I 1881 tog hun lærerindeeksamen og i 1883 institutbestyrerprøven. I 1887 oplevede hun den store sorg, at hendes forlovede, stud.med. Niels Frederik Læssøe, pludselig døde, 24 år gammel. Det betød, at hun i et par år var i tvivl om, hvad hun skulle foretage sig. Hun overvejede at studere medicin, tog derfor matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen fra N. Zahles Skole i 1891 og senere filosofikum, men besluttede sig så for at koncentrere sig om lærergerningen. I 1892 fik hun mulighed for at købe Emilie Løbners Højere Pigeskole på Nørrebrogade, der nu fik navnet Karen Kjærs Skole. Den havde 44 elever, men blev hastigt udvidet. Karen Kjær virkede som en magnet på unge piger og deres forældre i kraft af sin personlige udstråling. I skoleåret 1892 blev skolen flyttet til Fælledvej 21. Dette år havde den 66 elever; allerede året efter var tallet fordoblet til 112. Det blev hurtigt nødvendigt at skaffe skolen en egen bygning, og det skete i 1897, hvor den nyopførte skole i Gartnergade 15 blev taget i brug. Byggeriet blev muliggjort med økonomisk støtte fra industrilederen G.A. Hagemann. Det stadigt stigende elevtal i forbindelse med udvidelsen af fagrækken krævede imidlertid, at skolen igen måtte ekspandere i 1904 og 1913. Derefter var der ikke mere plads på grunden. Elevtallet blev ved med at vokse og nåede tæt på 500. Karen Kjær havde resten af sin levetid bopæl på skolen sammen med sin moder og søsteren Nico K., som i en årrække underviste på skolen.

Det var et grundlæggende synspunkt hos Karen Kjær, at piger burde have samme uddannelse som drenge, men også at de to køn udviklede sig forskelligt, og at deres uddannelsesforløb derfor skulle afspejle dette. Piger burde ikke gå til eksamen i 15-års alderen, da deres uddannelse krævede længere tids ro og fred i arbejdet. Hun lovede i sit første skoleprogram fra 1892, at hun ville arbejde for, at skolen skulle udvikle sig til at omfatte almindelig forberedelseseksamen og anden videregående undervisning for unge piger. Og hun arbejdede dynamisk for at opfylde dette løfte. Allerede i 1895 blev der første gang afholdt almindelig forberedelseseksamen, svarende til realeksamen. I stil med sit forbillede Natalie Zahle forsøgte Karen Kjær at skabe en institution, der dækkede hele skoleforløbet fra børnehave til afsluttende eksamen. I tilknytning til skolen blev der oprettet en børnehave. Skolen afsluttedes med 11. klasse. Eleverne kunne således gå i skolen, fra de var fire til 18-19 år. Hun gav tillige sin skole en overbygning, der optog elever, der ville uddanne sig til børnehavelærerinder. I 1899 blev der tilmed oprettet et ottemåneders fortsættelseskursus. Det var beregnet for unge piger, der ønskede videregående uddannelse, uden at skulle aflægge afsluttende eksamen. Indholdet var først og fremmest sprog- og kulturfag, men der blev også undervist i håndarbejde og husgerning. I 1899 havde Karen Kjær som en af de første i landet introduceret faget huslig økonomi, der bestod af teoretisk og praktisk husgerning. Det blev placeret i 8. og 9. klasse. Faget blev senere kaldt kvindelig husgerning. Motivet til at indføre det i fagrækken på en højere pigeskole var, at det ville “yde en Støtte for Udviklingen af de unge Pigers praktiske Dygtighed, Haandelag og Interesse for huslige Sysler”. Til brug for undervisningen i huslig økonomi blev der i 1900 bygget et skolekøkken i bygningen. Denne nyskabelse var på det tidspunkt så epokegørende, at dagspressen refererede begivenheden.

Karen Kjær arbejdede energisk for bedre vilkår for lærere og elever og var derfor et aktivt medlem af forskellige foreninger, der varetog disse opgaver. Skolen blev tidligt medlem af Bestyrelsesforeningen for Pigeskoler i København og paa Frbg. og af Den danske Pigeskoles Pensionskasse. Karen Kjær var desuden medlem af bestyrelserne for Pigeskolernes Faglærerindeeksamen 1905-12 og for Pædagogisk Selskab 1900-07. I 1907 var hun blandt initiativtagerne til De forenede Pigeskoler. Det var en selvejende institution, der bestod af en række kbh.ske pigeskoler, og hvor Karen Kjær var formand fra 1907-18. Et bærende synspunkt i sammenslutningens arbejde var, at man afviste mellem- og realskolen, da disse eksaminer betød et afbræk i det langsigtede arbejde med unge kvinders uddannelse. I stedet fik man gennem en henvendelse til Rigsdagen indført en pigeskoleeksamen, der blev aflagt efter det fyldte 17. år, dvs. efter afslutningen af 11. klasse. Sammenslutningen tog sig også af løn og ansættelser, disciplinærsager m.v. ved de tilsluttede skoler, og den forberedte på langt sigt overgangen til statens overtagelse af de private pigeskoler. I 1909 blev der oprettet nysprogligt gymnasium på Karens Kjærs Skole. De første studenter blev dimitteret i 1912, og matematisk linie blev indført i 1915.

Karen Kjær lagde stor vægt på, at skolen var indrettet efter børnenes behov. Og hun krævede “samme Hensyn overfor Pigeskolen som overfor Drengeskolen, og jeg kræver det med saa meget større Vægt, som jeg er sikker paa, det er et retfærdigt Krav, som Tiden mere og mere vil forstaa”. Det betød, at hun insisterede på, at eleverne mødte til undervisningen hver dag. Også på andre måder søgte hun at etablere en tættere kontakt mellem skole og hjem. Hun fandt, at karaktersystemet var et onde, og i modsætning til andre skoler, der gav daglige karakterer, indførte Karen Kjær derfor, at hjemmene fire gange om året fik et skriftligt vidnesbyrd om, hvordan det gik børnene på skolen. Hun indførte også i århundredets begyndelse forældremøder, hvor man orienterede om og diskuterede forhold af almen interesse i forbindelse med skolegangen. I forordene til sine programmer udtalte Karen Kjær sig om alle forhold, der havde med skolen og eleverne at gøre. Hun mente bl.a., at det ville være en fordel, om korsettet ikke blev anlagt så tidligt, som det var almindeligt. Samme hensyn til pigernes kropslige udvikling gjorde, at hun i en årrække indførte en daglig gymnastiklektion, der først var på 30 min., senere 40. Denne nyskabelse måtte dog opgives på grund af modstand fra hjemmene. I 1916 blev Karen Kjær som en af de første kvinder her i landet udnævnt til rektor. I 1919 måtte hun, ligesom en lang række andre privatskoleledere, opgive at fortsætte som ejer af skolen. Den økonomiske byrde blev for tung. De fem yngste klasser forblev en privat forberedelsesskole, men de ældste klasser blev overtaget af staten, og skolen fik navnet Nørre Gymnasium. Karen Kjærs Skole. Undertitlen blev bevaret til 1971, hvor Nørre Gymnasium blev flyttet til Mørkhøj.

Karen Kjær led i en længere årrække af dårligt hjerte og døde i 1923 af en hjerneblødning. Som skoleleder var hun overordentligt afholdt, både af elever og lærere. Hun var en af de sidste store kvindelige skoleledere inden for den danske private pigeskole, der også selv påtog sig det økonomiske ansvar for en stor institution. Karen Kjær var en fremsynet leder og en smidig og effektiv administrator, der havde selvstændige synspunkter på skolen – og på pigeuddannelsen. En stilfærdig, men fast ledertype, der var afholdt af alle, der kom i berøring med hende, fordi man kunne have tillid til hende, og alle blev taget lige alvorligt. Hun fulgte med tiden og indrettede sin skole efter den.