Caroline Wroblewsky

Caroline Wroblewskys fader var indvandrer fra det nuværende Polen, en dygtig, velstillet instrumentmager. Imidlertid mistede han sin formue på grund af Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. For at kunne underholde sig selv og en ældre tante søgte Caroline Wroblewsky efter faderens død i 1818 om tilladelse til at oprette en “Dannelses Anstalt”. Muligheden forelå, efter at Skoleanordningen af 1814 havde indført undervisningspligt for begge køn. Hendes anbefalinger fra anerkendte borgere viser, at hun var veloplært, i besiddelse af de fornødne kundskaber og havde undervisningserfaring. Hun bestod den lovbefalede prøve for skolekommissionen med ros, men opnåede i første omgang ikke tilladelse til skolehold i det indre København, hvor der var tilstrækkeligt med skoler. Efter fornyet ansøgning fik hun imidlertid på sin 26-års fødselsdag ret til at oprette en skole for “conditionerede Familier” på Nørrebro, dengang en forstad uden for Københavns volde. Sammen med sin broder, kontorchef i Rentekammeret Johan Daniel W., som hun var nært knyttet til, flyttede hun til Nørrebrogade 49, hvor hun i 1818 åbnede en skole for små piger. I de første seks år var elevtallet lille, og hun underviste alene kun bistået af sin broder.

Caroline Wroblewsky må imidlertid både have vundet tillid i sin forældrekreds og følt sig kvalificeret til andet og mere end at undervise småbørn, for i 1824 indstillede hun sig til en mere krævende prøve. Efter ansøgning fik hun tilladelse til at holde skole for pigebørn op til 16 år. Selvom Nørrebro på det tidspunkt var et nybyggerkvarter, var befolkningstallet stigende og dermed også behovet for skoler. Elevtallet voksede efterhånden til ca. 60 elever, hun fik en lærerstab på syv lærere og to lærerinder og myndighederne skønnede, at hun arbejdede med “særdeles Held” og “fortjente Opmuntring”. Caroline Wroblewsky og hendes skole var blevet en faktor af betydning i en ny bydel.

Bortset fra kontakten til broderen levede Caroline Wroblewsky i en kvindeverden. Hun havde en større husholdning, hvor der altid boede elever som pensionærer. En af disse var hendes efterfølger Emilie Løbner, der var kommet i huset hos hende som syvårig, og som hun overlod skolen til i 1858. Da havde Caroline Wroblewsky styret sin skole i 40 år og grundlagt en tradition, der skulle vise sig særdeles levedygtig. Skolen eksisterer endnu i dag og er landets ældste eksisterende pigeskole, videreført som gymnasium, nu Nørre Gymnasium, udflyttet til Mørkhøj 1971. Caroline Wroblewsky levede og underviste på sin skole til sin død i 1875. Hun havde da i et halvt århundrede udført et vellykket pionerarbejde inden for opbygningen af det danske pigeskolevæsen.