Ellen Nielsen nedstammede på mødrene side fra en adelig familie i Tyskland. Hendes mormoder, født von Wulff, blev under uopklarede omstændigheder "sat ud" og kom som ganske lille sejlende med båd til Danmark. Familiens gådefulde oprindelse optog Ellen Nielsen lige så meget som fattigdommen i hjemmet, en spåntækt hytte med lergulv. Faderen var en drikfældig skorstensfejer, der forsømte sit arbejde, og moderen passede kreaturer, får og heste for en proprietær.
Ellen Nielsen med børnehjemsbørn i Kina. Foto fra ca. 1943. Af Danmission/USC Library.
Ellen Nielsen
Faktaboks
Ellen Nielsen
Ellen Kirstine Marie Nielsen
- Født
- 17. juli 1871, Bregninge sogn, Holbæk amt
- Død
- 25. juli 1960, Dagushan, Kina
- Arbejdsliv
- Missionær, lærer og skoleleder
- Familie
-
Forældre: skorstensfejer Jørgen N. (1836-1900) og landarbejder Maren Kirstine Jensen (1837-90).
Ellen Nielsen var sammen med Kathrine Nielsen den første danske kvinde, der blev udsendt som missionær af KFUK til Kina. Her grundlagde hun bl.a. en pigekostskole, et seminarium, en industriskole og et landsbykollektiv. Foto fra ca. år 1900.
Ellen Nielsens opvækst
Ellen Nielsen var den yngste af seks søskende. Hun hjalp moderen med dyrene og elskede friluftslivet. Tidligt red hun heste til vands og deltog i malkning, fåreklipning og andet arbejde på en nærliggende herregård. Hun frygtede sin fader, men elskede og beundrede sin moder. Under dennes sidste sygdom blev Ellen Nielsen bevidst om sin kristne tro. Da moderen døde i 1890, måtte Ellen Nielsen ene sørge for begravelsen, hvor hele egnen mødte op til spisning. Det blev siden et kendetegn for hende, at hvad hun gjorde, det gjorde hun stort.
Aktiv i KFUK
Efter moderens død tog Ellen Nielsen til København, hvor hun ernærede sig som strygejomfru. Hun fik sin gang i KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder) og bistod bl.a. Thora Esche i dennes redningsarbejde blandt "faldne kvinder".
I 1893 henvendte Ellen Nielsen sig til bestyrelsen i KFUK angående muligheden for at blive udsendt som missionær. Også en anden ung kvinde, Kathrine Nielsen, havde meldt sig i samme ærinde. Da det var en hjertesag for KFUKs bestyrelse at få udsendt kvinder, henvendte man sig til Det Danske Missionsselskab (DMS) og forespurgte, om selskabet ville udsende de to kvinder.
De første kvindelige missionærer i KFUK
DMS, der var delt i spørgsmålet om kvindelige missionærer, svarede, at man ikke kunne tage stilling til anmodningen, før kvinderne havde fået en grundig uddannelse. Med støtte fra KFUK blev hun da optaget på N. Zahles Seminarium, hvor hun tog lærerindeeksamen 1897. Efter hendes eksamen henvendte KFUK sig på ny til DMS, der året efter besluttede at udsende Ellen Nielsen og Kathrine Nielsen til Kina. De to kvinder blev hermed KFUKs første kvindelige missionærer, og de følgende 50 år vedblev KFUK med at støtte hende.
Bopæl: Dagushan, Manchuriet
Ellen Nielsen fik ophold i Dagushan i det sydlige Manchuriet, hvor hun blev til sin død 62 år senere, kun afbrudt af korte ophold i Danmark. Hun ankom til Manchuriet fire år efter, at den første dansker Caroline Johansen i 1894 havde startet sin kortvarige missionærvirksomhed dér. Perioden var fra først til sidst præget af krige og lokale røverfejder. Dertil kom 14 års japansk besættelse 1931-45, efterfulgt af sovjetisk besættelse og en borgerkrig, der endte med kommunismens sejr i 1949. Hermed indtrådte det største systemskifte i Kinas historie.
Etablering af pigekostskole og seminarium
Ellen Nielsen (siddende) og medhjælp Nanny Brostrøm med afgangsklasse fra kvindeseminariet i 1919. En betingelse for at blive optaget var, at eleven ikke måtte have indbundne fødder.
1903 startede Ellen Nielsen en pigekostskole med tre elever. Betingelsen for at blive optaget var, at eleven ikke måtte have bundne fødder. Senere gjorde en reformvenlig embedsmand brug af hendes evner i en kampagne mod bundne fødder, og hermed indledte Ellen Nielsen den kvindefrigørelse, der har sat sig spor langt op i nutiden.
Kostskolen voksede og blev udvidet med mellemskole og seminarium. 1915 oprettede hun den første børnehave i provinsen med tilhørende seminarium.
Industriskolen
Men allerede i 1911 havde hun grundlagt en industriskole ikke bare for enker, men også for arbejdsløse familiefædre. Her blev landbrug, silke- og frugtavl samt alle slags håndværk inddraget i undervisningen. Men dertil behøvedes jord, og for at få lov til at købe og eje jord blev Ellen Nielsen kinesisk statsborger i 1931.
Med al sin foretagsomhed ved landbrug, industri og skolevæsen blev hun genstand for respekt og beundring.
Landsbykollektivet
Ud over skolerne, der havde hver sin rektor, stod hun i spidsen for et kollektiv af familier og enlige, der i 1939 rummede mere end 300 personer. Hver arbejder fik syv dollars om måneden foruden kost og gratis skolegang for børnene. Området gik under navnet N-familiens landsby og var stort set selvforsynende.
Ellen Nielsen følte, at hun gennem sine projekter fik oprejsning for sin fattige barndom og på denne måde kunne føre traditionen videre fra sin adelige mødrene familie. Men samtidig delte hun ligeligt ud af avl og udbytte. Med købet af ferieøen Ludao sørgede hun for, at de ansatte kunne tage på ferie. Ellen Nielsen blev kendt som en særpræget kvinde og igangsætter over hele det nordøstlige Kina.
Den kommunistiske magtovertagelse
Gennem sin kristne tro fandt Ellen Nielsen fred med Gud og fred i sindet. Da kommunisterne under borgerkrigen i 1947 beslaglagde jord og ejendom, privat tøj og personlige ejendele, udviste hun ro og handlekraft. Hun blev sat i husarrest, dømt som godsejer og folkefjende og fik frakendt al ejendom. Hendes to danske medarbejdere Astrid Poulsen og Nanny Brostrøm blev sat i fængsel. Enkerne og de arbejdsløse måtte fra da af klare sig selv, mens de kinesiske medarbejdere, på nær nogle få, endte i arbejdslejre, hvor de siden døde.
Da de tre danskere blev frigivet efter 14 dage, fik de overladt et enkelt rum uden noget andet end det tøj, de gik og stod i, men kinesiske venner kom til hjælp.
Eneste missionær i Kina
Ved det kommunistiske magtovertagelse blev Ellen Nielsen i 1947 erklæret som folkefjende og frataget al ejendom. Hun er siden blevet rehabiliteret.
Efter 1950 var Ellen Nielsen den eneste danske missionær i Kina, efter at bl.a. Marie Nielsen og Karen Gormsen var blevet tvunget ud. Ellen Nielsen fik et par køer tilbage, og en trofast medhjælper hjalp hende, så hun kunne sælge mælken og således opfylde kravet om at producere.
Hun fik utallige besøg af soldater stationeret i Dagushan og af arbejdere. Hun sang for dem og talte til dem og med dem. Da hun blev næsten blind, fik hun hjælp af spredtboende kinesere. Efter hendes død i 1960 blev hendes hjælpere arresteret, og Ellen Nielsen blev stemplet som kontrarevolutionær.
Ellen Nielsen eftermæle
20 år senere blev Ellen Nielsen i lighed med andre danske missionærer rehabiliteret. Erklæringen herom blev trykt og læst op sammen med en mindeartikel i et lokalt blad. Den kinesiske kirke omtaler hende i dag med stor respekt.
I begyndelsen af 1990'erne rejste myndighederne i Dagushan en mindesten for Ellen Nielsen som anerkendelse af hendes store betydning i både åndelig og verdslig henseende.
Beskrivelser og portrætter af Ellen Nielsen
- Foto i Det Kgl. Bibliotek.
- Estrid Nielsen: Opgør, 1985. Astrid Poulsen: Båret på ørnevinger, 1959. Karen Ræder: Skiftende Tider, 1933. C. Bolwig: Hvad Strygejomfruen blev til, 1920. Den jyske historiker 46/1988.
- DMSs arkiv i Rigsarkivet.
Tilknytning til organisationer
Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon
Om den digitale udgave
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.
Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.