Elise Bay

Elise Bay voksede op som yngste datter i et velstillet hjem på Nørre Vold sammen med sine elskede søskende Helene og Thorkild. Hjemmet var gæstfrit og kultiveret og familiefølelsen stærk. Hun var hele sin tilværelse præget af den stærke slægtsfølelse, “Orden og Økonomi” og det lyse sind, som udfoldede sig i barndomshjemmet. Efter at have gået på små private skoler blev hun i 1856 elev i N. Zahles Skole. Her følte hun sig som en fisk i vandet, sugede alle fag til sig, samtidig med at hun blev et centrum med sit sprudlende humør. Hun traf Emilie Mundt, den senere maler, og de to udviklede i deres venskab en religiøs begejstring og en stærk tro, som Elise Bay beholdt resten af livet. Sammen med nogle veninder fra skoletiden dannede hun en lille kreds, kaldet Compagniet. Her omgikkes hun også Marie Kruse, der i en ung alder overtog Louise Thomsens Skole på Vesterbro. På hendes skole fik Elise Bay nogle timer som lærerinde i religion og dansk 1864-69. I en sommerferie på Fyn traf hun den unge kapellan Axel B. De blev gift i 1870 og flyttede til Thurø, hvor han fik kald. I 1871 døde han af tuberkulose. Elise Bay flyttede tilbage til familien i København, hvor hun året efter også mistede både faderen og søsteren. Hun begyndte på N. Zahles Kursus, tog lærerindeeksamen i 1873 og blev straks ansat som lærer i religion og dansk på N. Zahles Skole, hvor hun underviste til 1895.

En af Elise Bays lærerinder på kurset var Th. Moltke, som i 1870 på N. Zahles initiativ havde oprettet Th. Moltkes Borgerskole for Pigebørn. Hun opfordrede Elise Bay til at undervise her, hvad hun startede på i 1873, og der udviklede sig et trofast venskab mellem de to, ikke mindst baseret på deres stærke trosliv. Deres fælles ideal blev at virke for den kristne skole. Elise Bay kom i svare kvaler, da hun af Moltke blev opfordret til at blive medbestyrer af skolen, fordi både Zahle og Kruse havde haft bud efter hende i samme ærinde. Valget faldt på Moltke og hendes skole, der i 1877 var flyttet ind i Linnésgade under N. Zahles Skoles store rammer. Elise Bay havde lejlighed i det samme skolekompleks, somrene tilbragte hun hos Moltke og hendes moder på Marienborg i Frederiksdal ved Lyngby. I løbet af 1877-78 flyttede Moltke ind hos Elise Bay, og de skabte et fælles hjem, der i deres samtidiges øjne strålede af livslykke. De tog tre brødre Axel, Helge og Ludvig til sig som deres plejebørn, hvilket i 1882 ansporede dem til at udvide skolen til også at være drengeskole. Skolen fik i 1892 dimissionsret til både real- og studentereksamen. Elise Bay underviste i dansk, historie og religion. Det sidste i en noget forkyndende stil. I 1895 flyttede de to hele deres skole til Østersøgade, hvor den senere blev til Østersøgades Gymnasium, det nuværende Kildegård Gymnasium. Grundstenen blev lagt i december 1894 og august 1895 blev skolen indviet.

Moltke og Elise Bay bevarede det nære venskab og den gensidige beundring for Zahle og hendes kreds. De gamle venner stod også hinanden bi i 1910, da Østersøgades Gymnasium kom i konflikt med de privatorganiserede lærere. Konflikten kulminerede med, at 25 lærere valgte at sige deres stillinger op. Opsigelserne var begrundet i sammenstødet mellem de private latin- og realskolers arbejdsgiverforening og lærernes fagforening. På grund af bestyrerindernes stærkt kristne overbevisning blev deres skole spydspids i den første konflikt af denne art på danske privatskoler. Skolen overlevede krisen, og i 1913 omdannedes den til en selvejende institution under navnet E. Bay og Th. Moltkes Skoler, der både indeholdt pige- og drengeskole samt gymnasium. Elise Bay var medbestyrer af skolen indtil sin død i 1916. Hun var en samlende personlighed i skolen, udadvendt, livsglad og sprudlende, og forstod ifølge sine samtidige at lukke op for den varme, der gemte sig i den mere indadvendte og kølige Moltke. Elise Bay var dybt religiøs og en stærk modstander af den bibelkritik, der bredte sig i 1890’erne, og som bl.a. Bertha Hahn var dybt engageret i. Sammen med Moltke udgav hun Sange til Skolebrug og lærebøger, bl.a. Kortfattet Lærebog paa Grundlag af Luthers Katekismus. Efter Elise Bays død udgav Moltke flere samlinger af hendes foredrag, taler og salmer, heriblandt Til Venner! Taler ved Skoleaarets Slutning, 1919.