Elisabeth Flagstad

Elisabeth Flagstad blev født i en præstefamilie på Bornholm og bevarede livet igennem en stærk kristentro. Efter sin realeksamen tog hun første del af lærerindeeksamen på et seminarium på Bornholm og i 1917 Statens etårige Gymnastikkursus. 1917-19 var hun lærerinde på Ida Holsts Realskole i Svendborg, 1919-21 ved N. Zahles Skole. I 1920 blev hun medlem af bestyrelsen for Det Danske Pigespejderkorps (DDP), der var stiftet i 1910. Hun deltog 1921 i korpsets første lederkursus, hvor hun mødte lensgrevinde Lucie Marie Reventlow, der var formand for pigespejdernes bestyrelse. Reventlow overtalte hende til at opgive sin stilling i København og blive privatlærerinde på Brahetrolleborg på Fyn. Her traf Elisabeth Flagstad lensgrevindens søster Naka Haugwitz, som hun knyttede et varmt venskab til. Samtidig med undervisningen af lensgrevindens børn fik Elisabeth Flagstad tid til at lave kontorarbejde for korpset, og sammen med bl.a. spejderchef Johanne Marie Petersen begyndte hun at skrive korpsets første håndbog, der udkom i 1922. Med økonomisk og moralsk støtte fra Reventlow og Haugwitz startede hun i 1922 DDPs husholdningsskole Spejderskolen med 22 elever, som hun blev forstanderinde for. På årets store korpslejr på Brahetrolleborg sikrede hun sig et par unge dygtige lærerinder og ledere, der også brændte for idéen, bl.a. den senere spejderchef Hanna Lund. Haugwitz underviste fra starten i sprog. Da Johanne Marie Petersen i 1923 gik af som spejderchef, blev Elisabeth Flagstad ny leder af korpset, fra 1926 med Haugwitz som souschef. Samtidig blev hun i 1923 medlem af fællesrådet for spejderne i KFUK (Kristelig Forening for unge Kvinder) og DDP.

Det første år havde Spejderskolen til huse i Brahetrolleborgs skovridergård. Reventlow og Haugwitz hjalp med til at sætte huset i stand og skaffede møbler fra andre af slægtens godser. Allerede efter det første år flyttede skolen til større, nyindrettede bygninger i en tidligere stolefabrik i Korinth tæt på Brahetrolleborg. Her var plads til 30 elever mellem 15 og 20 år, der lærte husholdning, samaritergerning, håndarbejde, idræt, spejdersport samt tysk, fransk og engelsk. Eleverne skulle først og fremmest lære at være glade for al slags arbejde og udvikle deres praktiske færdigheder, og spejderlovens ord om hjælpsomhed, pligtfølelse og kammeratskab var bærende elementer. Selvom de unge piger skulle bære uniform og være medlem af korpset, mens de gik på skolen, var man meget interesseret i også at optage elever, der ikke var spejdere. Der blev i skolens program lagt vægt på, at det først og fremmest var en husholdningsskole, spejderarbejdet kom i anden række. For hundredvis af piger kom det ti måneder lange ophold på skolen til at forme deres liv. Da det kun gav udgifter at være spejderchef, skulle skolen være Elisabeth Flagstads levebrød. Bevægelsen var endnu ung, ukendt og kritiseret, og det krævede hårdt arbejde fra hendes side for at få det hele til at hænge sammen, samtidig med at medlemstallet steg, og der skulle holdes kontakt med ledere og spejdere ude i landet. Først da Lund blev spejderchef efter Elisabeth Flagstads død, blev der ansat lønnet kontorpersonale i korpset. I Elisabeth Flagstads tid gik Spejderskolen og -korpset op i en enhed. Skolen fungerede således også som korpskontor og lagde bl.a. lokaler til divisionschefmøder. Først i 1940 fik DDP et hus i København

For de første elever på Spejderskolen blev Elisabeth Flagstad og Haugwitz forbilleder. Elisabeth Flagstad var en stor pædagogisk begavelse, klog, ligevægtig og stille af væsen. Dertil var hun meget flittig og hele tiden optændt af nye planer, både for skolen og korpset. Hun havde en klar hjerne, en knivskarp logik og var hurtig og slagfærdig. Med nøjsomhed og økonomisk sans ledede hun skolen og korpset igennem den første, svære tid. At hun også fysisk var udholdende var næsten nødvendigt. Hun var dybt musikalsk, kunne spille alle instrumenter, men helst klaver, og hun komponerede sange, der stadig bliver sunget af spejderne i dag. I 1936 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld. Ved sin tidlige død i 1938 havde hun ikke skrevet testamente, og Spejderskolen tilfaldt derfor hendes familie. Det lykkedes dog Haugwitz at rejse kapital til at købe skolen og starte den igen året efter. Samme år blev Elisabeth Flagstads Mindefond oprettet. Spejderskolen har fra 1988 fungeret som efterskole i tilknytning til spejderbevægelsen.