Naka Haugwitz

Begge Naka Haugwitzs forældre hørte til de ældste og rigeste familier i tysk aristokrati. Faderen var officer og opholdt sig ofte i Berlin. Familien, der foruden Naka Haugwitz omfattede en ældre broder og søster, boede mange forskellige steder i Europa; Italien om sommeren, Berlin, Bayern og Danmark på andre årstider. Moderen døde af tuberkulose, da Naka Haugwitz var 18 år, og hun fik også selv konstateret sygdommen, men blev rask igen efter to-tre års kurophold, bl.a. i Davos i Schweiz. Det lange sygeleje gjorde hende alvorlig og eftertænksom, og hun ville gerne være til nytte for andre. Helst ville hun uddanne sig til læge eller sygeplejerske, men det var utænkeligt for en pige i hendes familie. Hun fik dog lov til at studere barnepleje i 1914, og Første Verdenskrigs udbrud gav hende alligevel mulighed for en sygeplejerskeuddannelse, som hun fik brug for på de tyske krigslazaretter, hvor hun arbejdede hårdt og under svære afsavn for Røde Kors. Indimellem holdt hun ferie hos søsteren Lucie Marie Reventlow, som hun var tæt knyttet til. Søsteren havde siden sit giftermål med Christian Reventlow i 1909 boet på Brahetrolleborg på Fyn. Efter krigsafslutningen og revolutionen i Tyskland blev faderens gods og formue konfiskeret, ligesom officersgagen forsvandt. Sammen med ham flyttede Naka Haugwitz 1919 til Danmark og to år efter til Korinth på Fyn for at være i nærheden af søsteren. Naka Haugwitz så det som sin opgave at være til rådighed for faderen, sine søskende og disses små børn. Først boede de i den villa, der senere blev til Spejderskolen, men flyttede så til en anden, som Naka Haugwitz døbte Rocca, fordi den var som en frelsende klippe i en omskiftelig verden. Hendes svoger, der døde i 1929, sørgede i sit testamente for, at hun kunne blive boende i Villa Rocca på livstid med hushjælp og havemand.

Da Naka Haugwitz fik samlet kræfterne, fattede hun interesse for den unge pigespejderbevægelse, der var stiftet i 1910, og som hendes søster i 1921 var blevet bestyrelsesformand for. Naka Haugwitz blev spejder 1920 og allerede året efter leder af Fyns Division. Fra første færd interesserede hun sig for det internationale pigespejderarbejde og blev Det Danske Pigespejderkorps’ (DDP) første internationale commissioner i 1928. Gennem dette arbejde fik hun mange udenlandske venner, der også kom på besøg på Spejderskolen og Rocca. På Brahetrolleborg lærte hun den unge spejderchef Johanne Marie Petersen og dennes souschef Elisabeth Flagstad at kende. Især med Flagstad, der en tid var privatlærerinde på Brahetrolleborg, sluttede hun et varmt og livsvarigt venskab. Flagstad, der i 1923 var blevet ny spejderchef, fik 1926-39 Naka Haugwitz til souschef. Som souschef blev hun automatisk medlem af DDPs bestyrelse og måtte ofte være stedfortræder for sin søster, bestyrelsesformanden, når hun var bortrejst.

Det er især for skolevirksomheden, at Naka Haugwitz huskes. I 1922 blev hun Flagstads medhjælper på den nystiftede spejderskole i Korinth, hvor hun bl.a. brugte sin internationale baggrund i sprogundervisningen. I 1938 døde Flagstad, hvilket var en stor sorg for Naka Haugwitz, og da Flagstad ikke havde skrevet testamente, overgik Spejderskolen til hendes familie. Med hjælp fra søsteren kunne Naka Haugwitz dog året efter købe skolen tilbage, og sammen med de to unge lærerinder Ingeborg Jessen og Ragnhild Jensen drev hun den videre til sin død i 1948. Klog af skade havde hun sørget for at skrive testamente, og skolen kunne således fortsætte under ledelse af hendes to medarbejdere. Naka Haugwitz var et meget blidt og hjælpsomt menneske, der fuldt og helt gik op i Spejderskolen og det øvrige spejderarbejde. Hun kunne dog også være streng, og eleverne skulle lære dyder som høflighed, hensyntagen og orden samt tysk grundighed. Hun fulgte nøje med i sine elevers færden ude i verden og tog imod dem med åbne arme, hvis de vendte tilbage for at få trøst og råd. Til en fest på Spejderskolen blev hun af sine elever udnævnt til “Ridderen af det store Hjerte”. Hun var hele sit liv en trofast kirkegænger. Tidligt tog hun afstand fra Hitlertyskland og bekæmpede som skoleleder på forskellig vis naziånden under den tyske besættelse af Danmark, ligesom hun viste sin afstandtagen ved at søge om dansk statsborgerskab, hvilket hun fik.