Dorthea Lind

Før gårdmandsdatteren Dorthea Lind fik mission blandt arbejderkvinder bragt ind i fastere og større rammer, havde kvinder med tilknytning til Indre Mission (IM), bl.a. Henriette Knuth og Hedvig Wright, forsøgt sig med denne type mission. I 1904 foretog Dorthea Lind en rejse til Tyskland, hvor hun slog sig ned i Sachsen og en tid bosatte sig i søsterhuset i Herrnhut. Lokaliteten havde i 1700-tallet givet navn til den religiøse vækkelse herrnhutismen, der også gav ekko i Danmark. I 1905 vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun delte sin tid mellem at være håndgerningslærerinde ved Børkop Højskole og give huslig assistance i København til sin børnerige søster Sophie, der var gift med den indremissionske præst Christen Holt. Hendes familie tilhørte i det hele taget de vakte missionsfolk, også en broder Johannes L. var teolog.

Dorthea Lind kom ind i hovedstadens søndagsskolearbejde, og i 1906 henvendte hun sig til IMs bestyrelse for at opnå støtte til oprettelse af et hjem for fabriksarbejdersker. Hun blev i stedet ansat som bymissionær. På dette tidspunkt var der i alt 29 bymissionærer, heraf otte kvinder. Dorthea Lind blev først sendt til Magdalenehjemmet, oprettet af Thora Esche i 1877. Men arbejdet blandt de faldne kvinder på hjemmet blev ingen succes for Dorthea Lind, der blev chokeret over en storbybefolkning, hvis usædelighed hun anså for at være tiltagende. I stedet blev hun indsluset i fabriksmissionen af sin påskønnede mentor Knuth, KFUKs (Kristelig Forening for Unge Kvinder) hovedkraft, som selv ønskede at lægge denne arbejdsgren bag sig. De første skridt som fabriksmissionær tog Dorthea Lind i Ryesgade, hvor hun afholdt møder i arbejderkvindernes frokost- og middagspauser og siden gik på husbesøg. Unge kvinder fra det nystartede indremissionske Mariaforbundet deltog i hendes arbejde som frivillige medhjælpere.

I 1908 rejste Dorthea Lind igen på institutionsbesøg i Tyskland for at studere forskellige former for kristen filantropi med kvinder fra arbejderklassen som målgruppe. Hun blev især inspireret af det indremissionske Verein für Arbeiterinnen i Dresden og dets institution. Efter hendes hjemkomst gennemførtes en samling af de hidtil spredte arbejderkvinderettede missionsindsatser, og Missionen blandt Kvindelige Arbejdere (MKA) blev 1908 oprettet af Dorthea Lind med pastorinde Clara Oldenburg som bestyrelsesformand. Selv blev hun sekretær, redaktør af MKAs blad og nøglepersonen i det daglige arbejde. Rekonstruktionen af fabriksmissionen blandt kvinder blev fortsat støttet af IM, men tilknytningen var blevet løsnet, hvilket gav enspænderen Dorthea Lind, der havde problemer med at indordne sig under IM, friere hænder. Året efter stiftelsen af MKA blev missionens første aftenhjem for kvindelige fabriksarbejdere åbnet 1909 på Kong Georgsvej 14 på Frbg. Hjemmet var delvis finansieret af midler efterladt af diakonisse Ellen Sass. Lignende aftenhjem blev i Dorthea Linds sekretærtid åbnet på Amagerbrogade, Vennemindevej, Mynstersvej og i Store Kongensgade, samt i KFUKs bygning i Store Kannikestræde. Hvert af disse hjem var midtpunktet i et distrikt og deres bestyrerinder ansvarlige for fabriksmøder og aktiviteter, som ud fra et hjælp-til-selvhjælpsprincip tilbød kurser i syning, kogning, dansk, engelsk, gymnastik og sang, ligesom husandagt var et fast punkt på programmet. Dorthea Lind så skabelsen af aftenhjem for arbejderkvinder uden nære pårørende eller med en vanskelig familiebaggrund som en erstatningssammenhæng, der også kunne styrke den kristne påvirkning over for en gruppe, der ofte stod fremmed for kristendommen. Med fastansatte og frivillige medhjælpere udstak hun en arbejderklasserettet missionsvirksomhed, der savnede mandlige paralleller i IM, og som placerede sig midt imellem Magdalenehjemmets og KFUKs kristeligt-sociale arbejde.

MKA fik kontakt til 150 af hovedstadens fabrikker, bl.a. Carlsberg og Tuborg bryggerierne, og på omkring 60 fabrikker blev et medbragt orgel anvendt som led i missionen. Med støtte fra Mariaforbundet blev en sommerlejr et fast årligt programpunkt. I 1915 skiftede det første aftenhjem adresse til Rolighedsvej, og det blev ramme om Dorthea Linds privatliv, hendes job som daglig leder og et mindre pensionat for arbejderkvinder. I sit arbejde som sekretær indtil 1932 samarbejdede hun med skiftende bestyrelsesformænd, bl.a. den konservative politiker Gerda Mundt, der var formand 1927-40. Efter sit farvel til sekretærposten fortsatte Dorthea Lind som bestyrelsesmedlem og blev 1949 udnævnt til æresmedlem. Dorthea Linds mest virksomme år lå i MKAs storhedstid. I 1940’erne begyndte afviklingen af aktiviteterne og MKAs appel svandt ind blandt de enligtstillede arbejderkvinder, som udgjorde grundstammen. I 1956 blev MKA nedlagt som kvinderettet specialmission.

Selvom den stilfærdige, noget reserverede og “aristokratiske” Dorthea Lind ikke på forhånd synes at have været i besiddelse af egenskaber, der kunne gøre hende egnet til fabriksmission, formåede hun gennem sin kaldsbevidsthed, stærke vilje og administrative dygtighed at indtage en ledende rolle i det kristeligt-sociale arbejde gennem flere årtier.

Hilda Rømer: Mellem backfische og pæne piger, 1995. H. Hoffmeyer: Missionen blandt kvindelige Arbejdere 1908-1933, 1933. Kirkelig Forening for Indre Mission i København 1865-1915, 1915. MKAs årsberetninger for 1918, 1932 og 1951.