Clinny Dreyer

Clinny Dreyer hørte til valgretskvindernes generalstab. I perioden 1907-15 udfoldede hun en meget betydelig virksomhed for valgrettens gennemførelse, først med basis i Ringsted, fra 1910 med bopæl i København Som fremragende taler, skribent og redaktør var hun en af de kvinder, der med utrættelig energi arbejdede frem mod målet: almindelig valgret for kvinder. Samtidig placerede hun sig i radikal partipolitik og var fortaler for mænds og kvinders samvirken på den politiske arena. Frem til valgretskampens intensivering omkring 1906-07 havde Clinny Dreyer på forskellig måde søgt at få afløb for sin stærke virketrang. Som hustru til byens distriktslæge lå det ikke lige for, at hun skulle tage en egentlig erhvervsvirksomhed op, men som uddannet sygeplejerske assisterede hun ægtefællen ved operationer på sygehuset, førte hans embeds- og sygehusstatistik samt læste korrektur på hans zoologiske forfatterskab. I ægteskabet, der var hans andet, blev hun stedmoder til fem halvvoksne sønner, men fik ikke selv børn. Hun prøvede desuden adskilligt andet for, som hun forklarede, “at udfylde Tiden”. I 1901 oprettede hun således en gratis aftenskole for tjenestepiger og arbejderkvinder i Ringsted, hun kastede sig over bogindbinding og blev populærvidenskabelig skribent ved børneblade og ved tidsskriftet Frem.

Ved oprettelsen af Kvindevalgretsforeningen for Ringsted og Omegn i 1907 blev Clinny Dreyer straks medlem af bestyrelsen, og 1908-10 var hun formand. De 14 valgretsforeninger på egnen samlede hun i en fælles agitationskreds, og hun tog initiativ til et samarbejde mellem valgretsforeningerne og husmandsbevægelsen. Clinny Dreyer vandt sig hurtigt et navn som foredragsholder. På en turné i 1908 talte hun i løbet af 14 dage ved 11 møder på Langeland, Fyn og i Jylland og stiftede seks kredse under Landsforbundet for Kvinders Valgret (LKV). Frem til 1912 havde hun talt ved ca. 150 møder og dannet 30-40 kredse. Som agitator gjorde hun et stærkt indtryk med sine velformede og kvikke foredrag og præsterede efter sigende at overbevise selv inkarnerede mandlige modstandere om kvindevalgrettens nødvendighed. Emnerne for hendes foredrag var hyppigst Kvindevalgretten, Kvindesagens historiske Udvikling og Kvindebevægelsen herhjemme og i Udlandet, men efterhånden udvidede hun sit repertoire, der kom til at omfatte titler som Om Kvindens retslige Stilling, De engelske Suffragetter, De finske Kvinder, Lige Løn for lige Arbejde og Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv. Også den skriftlige agitation fik hurtigt Clinny Dreyer som en af sine ankerpersoner. I 1908 startedes LKVs Korrespondancebureau, og Clinny Dreyer stod for al kontakt til den danske presse, ligesom hun blev korrespondent til Jus Suffragii, det internationale kvindevalgretsblad. I 1908 afsatte Korrespondancebureauet artikler til 25 radikale blade og 60 Venstreblade. Året efter leveredes der fast til 120 aviser af enhver observans. I 1912 overtog Clinny Dreyer posten som redaktør af LKVs blad Kvindevalgret efter Julie Arenholts afgang og stod derefter med hovedansvaret for LKVs skriftlige agitation. I 1909 udgav hun Kvindernes Fødselsdagsbog, en noteringskalender, der også indeholdt fyndige udtalelser af kendte mænd og kvinder om kvindesagen.

Efter at Clinny Dreyer i 1910 var flyttet til København som følge af ægtefællens udnævnelse til direktør for Zoologisk Have, knyttedes hun tæt til ledelsen i LKV. 1910-15 var hun medlem af foreningens hovedbestyrelse. Som sprogkyndig og foreningens internationale korrespondent var hun selvskreven deltager i internationale valgretskongresser sammen med LKVs stifter Elna Munch. Ved kongressen i London 1909 mødte hun de militante suffragetter, som hun siden omfattede med ambivalent beundring og politisk afstandtagen. I 1915 talte hun ved et stort kvindevalgretsmøde i Berlin på vegne af den sejrende danske bevægelse, der samme år havde opnået valgretten. For Clinny Dreyer var valgretten kun et middel, der skulle muliggøre kvinders politiske arbejde som mændenes jævnbyrdige samarbejdspartnere. Allerede i 1909 stillede hun op på den radikale liste til kommunalvalget i Ringsted, men blev ikke valgt. Heller ikke i 1912 opnåede hun valg til kommunalbestyrelsen på Frbg. Clinny Dreyer blev efterhånden en meget benyttet taler ved radikale stævner og grundlovsfester. Hun indvalgtes i Det Radikale Venstres (RV) hovedbestyrelse 1915, men stod som radikal politiker til en vis grad i skyggen af Munch, Arenholt og Johanne Rambusch. Hendes egne taler og indlæg afspejlede en udvikling fra snæver valgretsagitation til bredere politiske synspunkter. Kvindernes politiske deltagelse så hun først og fremmest som et vigtigt led i den almindelige demokratisering af samfundet, der også omfattede andre udelukkede grupper som husmænd, tyende og arbejdere. Igen og igen slog hun fast, at kvinderne skulle opgive at føre “Separatpolitik” og i stedet fremføre deres krav i partiforeningerne og på Rigsdagen.

Selv fik Clinny Dreyer ikke nogen politisk karriere efter afslutningen på valgretskampen, men hun havde medvirket til at bane vejen for de første kvinder i politik. I 1917 forlod hun RVs hovedbestyrelse. Hun døde i 1933 efter flere års sygdom. “En anspændt Energi, en dirrende Arbejdstrang, parret med rige Evner” lå bag den koncentrerede indsats, Clinny Dreyer ydede i den korte årrække under valgretskampens kulmination.