Carla Meyer

Carla Meyer kom fra en velhavende jødisk familie og blev lykkeligt gift inden for samme slægt med en møbelsnedker, der drev et anerkendt værksted i Bredgade. Allerede i 1903 udgav hun et par pædagogiske bøger Selvhjælp til Kjolesøm og Mønsterbog til Dukketøj. I 1917 trådte hun for alvor offentligt frem, og de næste 20 år arbejdede hun for at etablere organisationer for kvindens opgaver i hjemmet som moder, husmoder, forbruger og håndarbejdsinteresseret. Den smukke og repræsentative Carla Meyer var en værdig frontfigur for middelstandens byhusmødre. For hende kom hjemmet både først og sidst; havde en kvinde valgt at blive gift, så skyldte hun sit hjem alt. Hendes eget smukke hjem var indrettet med praktisk komfort, og tre dygtige medhjælpere gjorde det endnu lettere for hende at være aktiv i det foreningsarbejde, der blev hendes livssag.

I 1917 stiftedes Københavns Husmoderforening på initiativ af forfatteren Thit Jensen, dels som et modtræk til den mere og mere socialdemokratisk prægede Husassistenternes Fagforening, og dels som et forsøg på at fremme forbrugernes interesse under Første Verdenskrigs vareknaphed og vanskelige markedsforhold. Den første formand nedlagde næsten omgående sit mandat på grund af sygdom, og Carla Meyer valgtes i stedet. Statistikeren professor Jens Warming, der betonede den samfundsmæssige betydning af husmødrenes administration af hjem og økonomi, havde året før opfordret til dannelse af husmoderforeninger. På hans råd formulerede Carla Meyer målet for husmoderforeningen som alment for alle husmødre, mens arbejdsgiversynspunktet blev nedtonet. Uddannelse og oplysning af husmødre og mødre blev hovedsagen, og hun brugte både nationaløkonomiske og sundhedsmæssige argumenter for, at staten skulle påtage sig særlige opgaver i denne forbindelse. Derimod var hun modstander af at fremme kvinders muligheder på arbejdsmarkedet, og det bragte hende i åben konflikt med Dansk Kvindesamfund, ligesom hun i diskussionen om ægteskabslovene i 1922 skabte splittelse blandt kvindeorganisationerne ved at tage afstand fra kravet om retlig ligestilling mellem mand og hustru.

Carla Meyer var fra starten god til at skabe interesse for sin husmoderforening gennem både foredrag og de dengang nye “levende” udstillinger, hvor man benyttede sig af praktiske demonstrationer, fx af varefremstilling. I 1918 stod hun personligt for en lynorganiseret praktisk og økonomisk hjælpeindsats til 900 hjem, der var ramt af den spanske syge. Aktionen påkaldte sig stor sympati og bidrog til at gøre hende, og dermed husmoderforeningen, kendt i offentligheden. Efter norsk forbillede tog Carla Meyer i 1920 initiativ til en landsforening for alle danske husmødre, og repræsentanter for 30 byer stiftede De Danske Husmoderforeninger (DDH) med Carla Meyer som formand. Under ledelse af Andrea Lindkvist dannede landhusmødrene dog deres egen organisation De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger (DSDH) i 1921. Carla Meyers idé om kvinders fælles interesser i forbindelse med husarbejde viste sig uforenelig med de markante forskelle både i vilkår og ideologi mellem land og by og mellem kvinder fra store og små husholdninger. DDHs program blev defineret som “at arbejde for Hjemmets Sag i praktisk, økonomisk, samfundsmæssigt og ethisk Henseende”, herunder at søge ordnede forhold for tjenestefolk. I praksis bestod arbejdet i at oplyse og støtte husmødrene gennem foredrag, demonstrationer, udstillinger og medlemsbladet Husmoderen, som først var blevet udgivet af Københavns Husmoderforening, men i 1921 overtaget og to år efter også udgivet af DDH. Carla Meyer indtrådte i redaktionsudvalget i 1925 og var redaktør 1926-32. Ud over at være et velredigeret bindeled mellem forening og medlemmer formåede bladet at tage sager op, der gav genlyd langt ud i den øvrige presse.

Inden for det første tiår blev der dannet 50 lokale foreninger i provinsbyerne, og i 1930 havde de tilsammen omkring 10.000 medlemmer. Carla Meyer lagde størstedelen af sin arbejdsindsats i opbygningen af landsorganisationen og var i 1922 trådt tilbage som formand for Københavns Husmoderforening. Hun fortsatte dog i bestyrelsen. Mod Carla Meyers ønske meldte hendes gamle forening, der havde bevaret sin førende position, sig i 1929 ud af DDH. Med en organisatorisk kraftpræstation lykkedes det hende dog at få samlet resten af hovedforeningen om sig, og hun fik hurtigt dannet nye lokale DDH-kredse i København Netop byernes husmødre oplevede i Mellemkrigstiden en større afhængighed af købte varer, og DDH var den første organisation i Danmark, der repræsenterede et forbrugerstandpunkt. Carla Meyer ønskede reelle produktoplysninger og arbejdede for en sundhedsmæssig forsvarlig fremgangsmåde i alle forhandlingsled, ligesom hun søgte at forhindre monopoldannelse og høje priser. Hun opnåede, at medlemmer af DDH kunne få rabat hos visse handlende mod kontant betaling, og selv blev hun medlem af Erhvervenes Priskontrolkomité 1921. Det lykkedes dog ikke at få priserne ned, og i 1923 blev komitéen opløst. 1925-34 var hun medlem af bestyrelsen for Reklameforeningen. Hun opfordrede stærkt forbrugerne til at købe dansk og ønskede varerne mærkede med oprindelsessted.

Undersøgelser af levnedsmidler og andre varer til brug i husholdningerne var en vigtig del af DDHs arbejde. I 1922 indledtes et samarbejde med Teknologisk Institut, hvor både DDH og fabrikanter kunne indsende vareprøver til analyse, og fem år senere ansatte DDH og husholdningsforeningerne i fællesskab en kemisk konsulent Johanne Wille Jørgensen. Initiativet blev en af forløberne for Statens Husholdningsråd, der blev oprettet i 1935. Carla Meyer betonede stærkt kvindens opgave som moder og markerede sig også inden for børneområdet med utraditionelle initiativer, således arrangerede hun børneplejekonkurrencer, fx i København 1926, hvor spædbørn blev vist frem og de bedst passede præmieret. På det organisatoriske plan arbejdede hun 1933-34 for børns vel som formand for Børneplejeforeningen af 1849.

Carla Meyer var medstifter og et fremtrædende medlem af bestyrelsen for Nordens Husmoderforbund 1921-31, i årene 1924-28 som formand. 1946 blev hun medlem af ærespræsidiet. I 1927 repræsenterede hun forbundet på en international kongres for huslig økonomi i Rom, og var da også i audiens hos Mussolini. Herhjemme skabte hendes egen markante fremhævelse af kvindens opgaver i familien imidlertid både debat og fjender, og hun måtte ikke repræsentere Danmark på kongressen. I 1931 gik Carla Meyer af som formand for DDH af helbredsmæssige grunde. Hun blev udnævnt til ærespræsident det følgende år, og da Associated Country Women of The World, verdensforbundet af husmødre, dannedes 1933, var hun DDHs første repræsentant. Hun var i nær kontakt med arbejdet indtil sin død og fortsatte længe med redaktørvirksomhed. En af hendes største bogsucceser var Nutids Mad, 1931, der allerede med 2. udg. i 1936 var udgivet i 50.000 eksemplarer. Her præsenteredes de nyeste resultater inden for bl.a. ernæring og moderne husholdningsteknologi. Hun udarbejdede desuden husholdningskartoteket Mad paa Kort, 1937. Som håndarbejdsinteresseret var hun med i Selskabet til Haandarbejdets Fremme stiftet 1928, og i 1934 var hun medstifter af bladet af samme navn, som hun redigerede indtil 1943. Under den tyske besættelse af Danmark måtte hun flygte til Sverige, og hun mistede under krigen en søn, en datter og sin formue. Efter et liv i velstand måtte hun tilbringe sin alderdom i små kår og var tillige plaget af sygdom.

Carla Meyer var initiativrig og energisk og formulerede præcist og medrivende de problemer, middelklassens byhusmødre havde i Mellemkrigstiden som forbrugere, der var afhængige af markedet og af den begyndende velfærdsstat. Hun var lynende rask i angrebet, sej i fuldførelsen og vedstod åbent sine synspunkter, selvom de til tider vakte både opsigt og modstand og i de sidste år også inden for DDH virkede reaktionære. Men hendes personlige charme, kloge væsen og tørre lune havde selv hendes kritikere svært ved at modstå, og hendes bærende idé, husmoderens arbejde som en samfundssag, vandt på mange leder gehør. Med stiftelsen af DDH som en interesseorganisation for husmødre var det blevet muligt at henvende sig til myndighederne med forslag og krav. Da Carla Meyer trak sig tilbage, så både regering og Rigsdag med større forståelse på de sager, husmødrene rejste, og DDH fik indflydelse på mange områder af det offentlige liv. I 1948 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld.