Faktaboks

Bertha Wulff
Bertha Marie Wulff
Født
24. december 1878, København
Død
25. august 1975, Frederiksberg
Arbejdsliv
Forstander og lærer
Familie

Forældre: cigarfabrikant Peter W. (1841-98) og Emma Catharina Mathilde Heydorn (1846-1926).

Bertha Wulffs forældre var tyske indvandrere. Faderen var cigarruller, blev sendt til Danmark for at oprette en filial og startede senere sit eget firma, P. Wulffs Cigarer, hvis mærker stadig eksisterer. Der blev talt tysk i hjemmet, hvor Bertha Wulff var det fjerde barn i en søskendeflok på syv. En broder var den senere sprogforsker Kurt W. og en søster seminarieforstander Anna W., hvis nære medarbejder Bertha Wulff blev. I 1906 tog hun lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium, samme år blev hun medarbejder ved Fröbel-Højskolen (FH), som søsteren havde grundlagt, og i 1920 medforstander på skolen. Samtidig med at Bertha Wulff i stigende grad overtog tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, underviste hun i psykologi og pædagogikkens historie. Hun blev kendt som en dygtig lærerinde, der formåede at levendegøre sit stof og inspirere eleverne til selvtænkning. Hendes liv og virke var stærkt knyttet til søsterens, og i perioden 1906-35 delte de også hjem. Samarbejdet mellem disse to meget forskellige personligheder var godt og frugtbart og af stor betydning for seminariets udvikling. I forhold til søsterens direkte og frimodige omgang med mennesker, var Bertha Wulff mere korrekt og grublende af natur. Da søsteren døde i 1935, ønskede hun ikke at overtage ledelsen af FH, men påtog sig alligevel opgaven på bestyrelsens opfordring indtil 1938, hvor Inge Oldenburg blev ny forstander.

Også i samarbejdet med børnehavepædagoger i ind- og udland, kom Bertha Wulff til at sætte sig spor. Allerede i 1921 blev der ved en studierejse knyttet kontakt mellem forkæmperne for den danske børnehavesag i Sydslesvig og FH. Sydslesvigs ældste danske børnehave i Flensborg fra 1921 bærer således Bertha Wulffs navn, og i 1952 nedlagde hun grundstenen til Fröbel-Børnehaven i Flensborg. I det nordiske samarbejde blev hun en central person. Ved det første nordiske møde, som hun arrangerede sammen med søsteren i 1925 i København, deltog omkring 250 pædagoger. Møderne blev afholdt ca. hvert fjerde år frem til 1972. Formålet med samarbejdet var at udvikle en fælles nordisk indstilling til den tysk inspirerede børnehavetanke. Man diskuterede først og fremmest pædagogiske spørgsmål, børneopdragelse og uddannelse, og fra møderne udgik resolutioner og materiale, hvorigennem man søgte at skabe en offentlig debat om børnehavens placering i samfundet. Kontakten med de øvrige kvindelige børnehavepionerer i Norden fik stor betydning som et forum, hvor personlige oplevelser og faglige problemstillinger kunne drøftes og udvikles. Særlig til grundlæggerne af Frøbelinstitutet i Norrköping, søstrene Ellen og Maria Moberg, knyttede søstrene Wulff tætte venskabsbånd. Bertha Wulff stod tillige i tæt kontakt med seminariet Pestalozzi-Fröbel-Haus i Berlin og med de tyske børnehaveorganisationer. Men da nazisterne omfortolkede og annekterede de Fröbelske tanker og Anden Verdenskrig brød ud, måtte denne kontakt ophøre. Endelig var Bertha Wulff med i støttekredsen bag L. og Sara Marie Beck, der blev pionerer inden for døgninstitutionsområdet. Kredsen ønskede at oprette et uddannelsessted for personale inden for døgninstitutionsforsorgen, hvilket lykkedes i 1934. Sammen med L. Beck deltog hun aktivt i oprettelsen af Børneforsorgens Martskursus, som fandt sted hvert år helt op til 1960’erne.

I sit forfatterskab søgte Bertha Wulff at belyse Fröbelbevægelsens filosofiske og pædagogiske grundlag, bl.a. i bøgerne om Anna Wulff, 1937, og Friedrich Fröbel, 1945. Til forskel fra Hedevig Baggers Fröbelbiografi fra 1916 var Bertha Wulffs mere filosofisk-pædagogisk anlagt. Med den bredt orienterende Tidehverv og personligheder i opdragelsens historie, 1950, skrev hun en lærebog i pædagogikkens historie, der er blevet flittigt benyttet på børnehaveseminarierne og kom i 4. udg. i 1970. Efter sin pensionering bevarede hun kontakten med seminariet, bl.a. som gæstelærer for fritidshjemseleverne og som bestyrelsesmedlem. Helt indtil 1974 forærede hun hver afgangselev et sølvemblem med seminariets bomærke. Bertha Wulff modtog Den Kgl. Belønningsmedaille i guld i 1939 og var æresmedlem af Dansk Børnehaveråd.

Beskrivelser og portrætter af Bertha Wulff

  • Mal. af G. Börjeson i FH, Roskilde Pædagogseminarium. Foto samme sted
  • Fröbel-Højskolen 1906-1956, 1956. Den jyske historiker 67/1994. Børnesagens Tidende 1/1994.
  • Privatarkiv i FH, Roskilde Pædagogseminarium.

Tilknytning til organisationer

  • Fröbel-Højskolen

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig