Astrid Holm

Astrid Holm tog studentereksamen i 1900 som privatist og studerede et par år ved Polyteknisk Læreanstalt, inden hun påbegyndte sin kunstneriske uddannelse på Emilie Mundts og Marie Luplaus private malerskole. 1904-09 gik hun på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, dog med lange afbrydelser, idet hun hurtigt søgte inspiration og videreuddannelse i udlandet. 1907-10 opholdt hun sig fortrinsvis i Italien, derefter flyttede hun til Paris, hvor hun boede indtil 1914. I Paris deltog hun i det hektiske internationale kunstliv. Hun udstillede på salonerne og indgik i den skandinaviske kunstnerkoloni i byen, men færdedes også i langt videre kredse og lærte flere af fransk avantgardes centrale skikkelser at kende, bl.a. rejste hun i Bretagne med kritikeren A. Salmon. I 1910 var hun i en periode elev på H. Matisses malerskole, som fik stor betydning for modernismen i det øvrige Skandinavien, men kun havde to danske elever, Astrid Holm og Carl Forup. Sidstnævnte var ikke tiltalt af Matisses modernisme, mens Astrid Holm var en af de allerførste i Danmark til at introducere fauvismens kunstsyn.

I 1913 holdt Astrid Holm sin første større udstilling i Den frie Udstillingsbygning. Efter parisisk forbillede blev udstillingen ledsaget af et katalog med et formidlende og anbefalende essay af Salmon. Astrid Holm vakte berettiget opsigt med sin modernisme og mødte udbredt anerkendelse som en talentfuld kolorist. Hendes udtryksform var præget af forenkling og ofte en kraftig omridslinie, som man kender det fra fauvismen. Motivisk dominerede landskaber, interiører og opstillinger med blomster og frugter. Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 var Astrid Holm på studieophold i Vestindien, hvorefter hun vendte hjem til Danmark. Her tog hun 1915-18 del i den modernistiske gennembrudsbevægelses udstillinger og startede egen kunstskole i Store Kongensgade. Sideløbende med maleriet arbejdede hun med keramik på G. Eifrigs værksted i Valby. 1918 blev hun ansat som den første leder af Kunstnernes statsunderstøttede Croquisskole og ledede den til sin død i 1937. Skolen tilbød kunstnere mulighed for at tegne efter levende model mod en beskeden betaling og havde været en mærkesag for Kvindelige Kunstneres Samfund siden dets stiftelse i 1916. Skolen lå i det daværende Frederiks Hospital, nu Kunstindustrimuseet, hvor Astrid Holm formåede at skabe et samlingspunkt for de skandinaviske modernister, der i stort tal opholdt sig i København i disse år.

Astrid Holm, der blev tildelt mange rejsestipendier, tog 1920 igen til Paris, denne gang for at studere vævning på Manufacture des Gobelins. Året efter oprettedes en væveskole ved Kunstakademiet, som hun fra starten stod i spidsen for, men hendes officielle udnævnelse kom først i 1925 i forbindelse med en ny skoleplan. Astrid Holms sene produktion domineredes i høj grad af vævningen. Hun har vævet både forestillende og geometriske tæpper, i flere tilfælde i samarbejde med veninden Ebba Carstensen. Mens hun fra gennembrudsudstillingen 1913 til omkring 1920, i øvrigt som eneste kvinde, var et yndet emne for bladtegneres og petitjournalisters beskæftigelse med den moderne kunstner, foregik hendes senere virksomhed mere tilbagetrukket. Hun virkede i høj grad bag kulisserne, som lærer, men også som medarrangør af udstillinger, herunder Nordiske kvindelige Kunstneres Udstilling i 1926. Som generationens øvrige kvindelige kunstnere stod også Astrid Holm uden for udstillingssammenslutningerne. Sin debut havde hun på Kunstnernes Efterårsudstilling 1908, og hun udstillede der fortsat af og til, og fra 1913 hyppigt på Charlottenborgs Forårsudstilling. Astrid Holm var energisk og initiativrig, og hun ydede en stor indsats for at forbedre ikke mindst de kvindelige kunstneres uddannelsesmuligheder. Hendes mangesidede interesser har dog ikke nødvendigvis været en fordel for hendes kunsthistoriske eftermæle. I 1939 arrangerede Kunstforeningen en mindeudstilling for hende, men siden sank hun ned i glemslen. Dette til trods for, at hun som en af få danskere indgik aktivt i det parisiske avantgardemiljø i årene op mod Første Verdenskrig, at hun var den eneste danske Matisse-elev med betydning for modernismens gennemslag i Danmark, og trods hendes pionerindsats med hensyn til uddannelsen af tekstilkunstnere. Kun ganske få af hendes værker er offentligt tilgængelige. Blandt disse er gobelinen Dronningen af Saba, 1936, efter Carstensens tegning i Kvindernes Bygning og et vævet tæppe med geometriske former i Nationalmuseet i Stockholm.