Ebba Carstensen

Ebba Carstensen blev født i Sverige af danske forældre. Da hun var halvandet år, flyttede familien til den lille lystgård Eriksholm syd for Helsingør. Sammen med en yngre broder færdedes hun frit i de landlige omgivelser, hvor hendes frodige fantasi satte gang i mange forskellige lege. I de første år modtog hun en ikke særlig solid privatundervisning, men da familien 1895 flyttede til Snekkersten, blev hun sendt på en rigtig skole i Helsingør. Ebba Carstensen måtte da sande, at hun var anderledes end sine skolekammerater. Hun havde dog styrke til at forvalte denne anderledeshed til noget positivt, herunder at bevare indtrykkene fra den tidlige barndoms frie liv som en uudtømmelig inspirationskilde i sit virke som maler. Allerede i skoletiden viste Ebba Carstensen evner for tegning og akvarelmaling. Forældrene støttede hendes valg af kunstnerisk løbebane, hvorfor hun efter endt skolegang i 1902 begyndte i fætteren, maleren Sigurd Wandels malerskole i Helsingør. 1903-05 tog hun til Paris for at videreuddanne sig, bl.a. i salonmaleren E. Sains skole, hvor hun lærte kompositionsteknik og den impressionistiske stil at kende. Efter hjemkomsten modtog hun i en kort periode undervisning i Johan Rohdes malerskole. I 1908 fik kvinder adgang til Kunstakademiet efter at have været undervist separat på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder siden 1888. På Kunstakademiet, hvor Ebba Carstensen blev optaget i 1909, fik hun malerne L. Tuxen og Valdemar Irminger som lærere. I 1913 forlod hun akademiet, antagelig i forbindelse med datteren Astrids fødsel i 1912. I løbet af akademiårene var Ebba Carstensen kommet i god kontakt med de jævnaldrende kolleger Axel P. Jensen, Jais-Nielsen, Olaf Rude og William Scharff. Ligesom disse tilhørte Ebba Carstensen den mere radikale fløj blandt danske kunstnere. Hun fulgte levende med i udstillingslivet i København, der også af og til bød på nogle af de store udenlandske navne. Omkring 1918 sporede hun sig ind på den kubistiske retning, men hun bibeholdt altid en kerne af genkendelighed i sine værker. Via kubismen åbenbaredes det for hende, at "hun kunne male ud af Hovedet", dvs. abstrahere frem for udelukkende at skildre den sete virkelighed. Ebba Carstensen var på flere større studierejser i udlandet. I 1921 var hun i London og Paris, hvor hun for alvor fik øjnene op for ekspressionismen. Efter at have modtaget Kaufmanns Legat rejste hun i 1929 til Middelhavsområdet, hvor hun bl.a. studerede antikken. I 1936 blev hun tildelt Tagea Brandts Rejselegat og tog herfor til Spanien og Frankrig. Ebba Carstensen modtog desuden Eckersbergs Medaille i 1930 og Thorvaldsens Medaille 1951. 1932-33 var hun censor på Kunstnernes Efterårsudstilling og i 1944 blev hun medlem af Akademirådet.

I stilistisk henseende balancerede Ebba Carstensen i sine modne år 1920-40 på grænsen mellem kubisme og ekspressionisme. Motivisk set hentede hun meget gods ud af sin barndomsverden, spændende fra gyngehesten over den hjemlige hønsegård til køerne på marken. Derudover blev det til mange opstillinger, interiørbilleder, portrætter, landskaber, scenerier fra landsbygader og skovstykker. Hendes farveholdning var gennemgående mørk, tung og varm. Hun var en produktiv maler og deltog i en lang række udstillinger, fortrinsvis i sammenhæng med andre kunstnere. Hun debuterede i 1908 på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor hun udstillede jævnligt frem til 1935. Tillige udstillede hun på Kunstnernes Efterårsudstilling i perioden 1913-51. I 1932 blev hun optaget i den ekspressionistisk dominerede kunstnersammenslutning Decembristerne og deltog trofast i gruppens årlige udstilling. Ebba Carstensen viste også sine værker på separatudstillinger, bl.a. i Kunstforeningen i 1933 og 1960 samt på Hjørring Kunstmuseum i 1964.

Ebba Carstensen boede sammen med sin moder i København, indtil dennes død i 1932. Her voksede datteren Astrid op, tilsyneladende uden forbindelse til sin fader, der tilhører et kryptisk kapitel i Ebba Carstensens levnedsløb. Umiddelbart efter moderens død købte hun et sommerhus i Horneby ved Hornbæk i nærheden af sin gode veninde, maleren og væveren Astrid Holm. De to kunstnere samarbejdede om udførelsen af gobelinen Dronningen af Saba, 1936, til Kvindernes Bygning. Ebba Carstensen udførte kartonen, mens Holm omsatte den til væv. Også en række lidt yngre kunstnere, der ligeledes frekventerede den nordsjællandske egn, havde Ebba Carstensen kontakt med, heriblandt Kay Christensen, Povl Christensen og Elof Risebye. Ebba Carstensen var et karakterfuldt menneske med et lyrisk sind, og hun omgikkes sine kolleger på en glad, interesseret og veloplagt måde. Samme kvaliteter præger store dele af hendes omfattende produktion, som synes at toppe i mellemkrigsårene.