Faktaboks

Anne Grete Holmsgaard
Født
11. august 1948, Odense
Arbejdsliv
Folketingsmedlem og direktør
Familie

Forældre: radioforhandler Svend H. (1908-99) og Grethe Michelsen (født 1912).

Bofælle 1981-87: konsulent Hans Lassen, født 27. september 1954 i Svenstrup sogn, Ålborg amt, s. af slagtermester Kristian Staun L.

Gift 14. august 1993 med rektor Kjeld Ammundsen, født 25. juni 1939 i København, s. af maskinarbejder Poul A. og syerske Inger Christensen.

Børn: Rikke (1981).

Anne Grete Holmsgaard voksede op sammen med en fire år ældre broder i et stabilt hjem på Fyn. Begge hendes bedstemødre havde som enlige mødre måttet klare deres børns opvækst ved stor arbejdsindsats og sparsommelighed. Hendes forældre arbejdede godt sammen, og de fastholdt begge deres tidligt indlærte flid og spartanske levemåde. Trods de dårlige tider lykkedes det dem i slutningen af 1930’erne at erhverve en lille forretning. Ifølge Anne Grete Holmsgaard selv har hendes socialistiske overbevisning rod i indignationen over de hårde økonomiske vilkår, hendes familie tidligere måtte leve under. Anne Grete Holmsgaard gik først i landsbyskole, senere i centralskole i Munkebo nær Odense og blev student fra Odense Katedralskole i 1967. Overgangen til gymnasiet rystede hende, da hun her oplevede, at hun tilhørte en håndfuld af underklassens dygtige børn, som var tålt, men ikke velkomne. Hun følte sig i opposition til lærerne og var efter 1. g med i tidens sprudlende antiautoritære oprør både i og uden for skolen, og hun færdedes hjemmevant bl.a. i Huset i Odense. Familien havde fjernsyn allerede fra 1956, og udsendelserne fra de alvorlige kriser i Ungarn, Cuba, Congo og Vietnam greb hende og fyldte hende med sympati for alle undertrykte, ikke mindst i den tredje verden. Hun var med til at samle underskrifter mod krigen i Vietnam og deltog i den anden store protestmarch mod atomvåben i 1961. Efter studentereksamen tog hun på Kunsthøjskolen i Holbæk og kørte senere sammen med nogle kammerater i en gammel bil til Indien, hvor hun oplevede den umådelige fattigdom på nærmeste hold. 1969 begyndte hun at studere psykologi ved Københavns Universitet, afbrudt af nye rejser i Sydøstasien og erhvervsarbejde med stofmisbrugere i politiets Klub 47.

I 1974 skiftede Anne Grete Holmsgaard til historie og samfundsfag på Roskilde Universitetscenter (RUC), hvor der fandtes mange projekter om arbejderklassen og studier med direkte relevans for samfundet. Hun kom straks i studienævnet og blev i stigende grad politisk engageret. På RUC flokkedes entusiastiske mennesker fra den politiske venstrefløj, og hun fandt sit ståsted hos Venstresocialisterne (VS), hvis praktiske politik hun tilsluttede sig, mens hun ikke interesserede sig synderligt for partiets ideologi. I 1976 meldte hun sig ind i VS og tog da et spring i sin udvikling ved aktivt at gå ind i partiets flade struktur og selvstændigt arrangere møder og lejre. Som reaktion på undervisningsminister Ritt Bjerregaards beslutning om at nedskære RUCs samfundsvidenskabelige uddannelse deltog hun i protestaktioner og holdt i 1977 for første gang en stor politisk tale for 15.000 studerende på Rådhuspladsen. Hun studerede i flere år på RUC, men sluttede uden eksamen, da politik nu var blevet hendes “fag”. Efter at rødstrømperne i VS havde kæmpet hårdt for at få kvindelige folketingskandidater, blev Anne Grete Holmsgaard opstillet, til trods for at hun aldrig havde været aktiv i kvindebevægelsen, men for partiets flertal var hun dermed mindre truende end målbevidste feminister som fx Karen Jespersen. Hun kom ind i Folketinget 1979 og fik hurtigt stor indflydelse som politisk ordfører fra 1982 og medlem af finansudvalget 1983. Da Preben Wilhjelm og Steen Folke i 1984 skulle forlade Folketinget på grund af partiets regel om, at man højst kunne besidde samme tillidspost i syv år, blev hun efter at have demonstreret stor gennemslagskraft i valgkampen den selvfølgelige arvtager efter de afgåede frontfigurer. Inden for VS tilhørte hun gruppen De Røde Realister, der ønskede at samarbejde med de andre socialistiske partier, fx om en konstruktiv holdning til erhvervslivets problemer. Det bragte hende efterhånden i modsætning til flertallet af partifællerne, og hun gik i 1986 over til Socialistisk Folkeparti, som hun siden har været medlem af og siddet i hovedbestyrelsen for 1988-92. I 1987 forlod hun Folketinget, som hun har betegnet som den bedste skole, hun har gået i, fordi hun her gennemgik en værdifuld læreproces i dialog og lydhørhed over for kritik.

I Folketinget havde Anne Grete Holmsgaard også arbejdet med trafikpolitik, og hun tog 1987 imod et tilbud om en konsulentstilling i De Danske Statsbaner, hvor hun var kontorchef 1988-95. De sidste år havde hun orlov, efter at statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1993 overraskende udpegede hende til formand for Ligestillingsrådet som afløser for Grethe Fenger Møller. Udnævnelsen brød med traditionen for, at rådets formand kom fra regeringspartiet, og Anne Grete Holmsgaard benyttede sin større bevægelsesfrihed til at sætte en ny ligestillingspolitisk dagsorden og ruske op i den administrative struktur. Bl.a. stillede hun i erkendelse af, at det var yderst vanskeligt at få fædre til at tage børnepasningsorlov, det kontroversielle forslag at yde dem en større økonomisk kompensation, end mødre kunne opnå. Og hun startede den proces, der i 1996 førte til nedsættelse af et udvalg, hvis Betænkning om det fremtidige ligestillingsarbejde og dets organisering, 1999, skal danne grundlag for en reorganisering af statslig ligestillingspolitik. Da havde Anne Grete Holmsgaard forladt Ligestillingsrådet, efter at hun i 1995 søgte og fik den krævende stilling som direktør for Danmarks Tekniske Universitet. Hun har været medlem af Teknologinævnet 1990-94 og af IT-Sikkerhedsrådet fra 1995. I 1996 blev hun formand for Energimiljørådet, og også her har hun anlagt en pragmatisk linie ved at støtte det frie valg af transportmiddel og følgelig opstille beskedne mål for begrænsning af benzinforbrug. Hendes bemærkelsesværdige karriere, som hun har gennemført uden akademiske eksamener, er båret af et usvigeligt engagement og et ihærdigt og målrettet arbejde for på en gang realistiske og progressive resultater.

Beskrivelser og portrætter af Anne Grete Holmsgaard

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig