Vibeke Bjernum

Vibeke Bjernum, der voksede op på Frbg. sammen med en ti år ældre broder, blev student fra Ingrid Jespersens Skole i 1939. I 1946 blev hun cand.mag. i historie, gymnastik og geografi fra Københavns Universitet og derefter ansat som den eneste kvindelige lærer ved Frbg. Gymnasium. I 1957 flyttede hun til den nyoprettede Virum Statsskole. 1966 blev hun rektor på Gentofte Statsskole, hvorfra hun tog sin afsked i 1984. Hun blev hurtigt en markant skikkelse i den danske gymnasieverden, kendt som debattør og fornyer, og for ikke at stille sig tilfreds med tingenes tilstand, hvis hun kunne se, at noget kunne forandres til det bedre. Allerede i 1950’erne indførte hun basketball som disciplin på Virum Statsskole og dermed i den danske gymnasieskole. I den forbindelse udarbejdede hun sammen med den senere direktør for gymnasieskolerne Rikard Frederiksen skolelovene for basketball og blev medstifter af Virum Statsskoles Basketballklub, senere Virum Basketballklub.

Vibeke Bjernum havde under sine studier boet på Kvinderegensen og kendte herfra eforen Elisabeth Hude, der også var formand for foreningen Kvindelige Akademikere. Hun opfordrede i 1952 Vibeke Bjernum til at organisere en erhvervsvejledning for gymnasiets piger, således at de kunne få kontakt med en kvindelig akademiker og en studerende fra Kvinderegensen i det fag, de ønskede at studere. Det blev for Vibeke Bjernum starten på de mange års arbejde med erhvervsorientering og studievejledning. Samtidig med at hun fik en ordning sat i værk på Frbg. Gymnasium, arbejdede hun på mange fronter med at udbrede sine tanker. Hun etablerede studiekredse for gymnasielærere fra hele landet, skrev kronikker om behovet for at hjælpe de unge til at træffe et realistisk erhvervsvalg og var i 1962 medstifter af Foreningen for Lærere i Gymnasiet i Erhvervsorientering, hvis formand hun var indtil 1966. Senere blev hun æresmedlem af foreningen. Hun holdt desuden radioforedrag, deltog i internationalt udviklingsarbejde, var redaktør og medforfatter til talrige bøger og pjecer og skrev selv den første bog om studieteknik på dansk Kortfattet studieteknik for H.F. og gymnasiet, 1967. Bogen blev solgt i mere end 100.000 eksemplarer og senere oversat til engelsk. Det var altid et hovedformål for Vibeke Bjernum at vejlede eleverne i effektiv indlæring og i at vurdere egne evner, således at det efterfølgende studium eller skoleforløb kunne gennemføres uden tidsspilde, og så frafald kunne begrænses.

På trods af den store aktivitet, Vibeke Bjernum udfoldede på området, fandt hun dog ikke selv, at det gik tilstrækkelig hurtigt med at få indført erhvervsorientering i gymnasiet. Det var en vigtig grund til, at hun i 1966 søgte rektorstillingen på Gentofte Statsskole. Samme år blev hun medlem af studieplansudvalget for Højere Forberedelseseksamen (HF). HF blev indført på Gentofte Statsskole i 1969. Der indførtes forsøg med introduktionskurser i 1. g og 1. HF, og skolen blev den første i landet, der fik en samfundsfaglig gren. I 1970’erne voksede forsøgsaktiviteterne. En ung lærergruppe fik Vibeke Bjernums opbakning til at søge nye veje. Det mest omfattende udviklingsarbejde var de strukturforsøg, der fandt sted omkring 1980, og som betød, at de traditionelle stamklasser efter 1. g blev afløst af grenklasser, der var sammensat efter elevernes fagvalg. Dette var en naturlig følge både af det tværfaglige samarbejde, der havde været afprøvet på skolen, og af Vibeke Bjernums stadige ønske om at give eleverne den bedst mulige forberedelse til deres senere uddannelse. Også forsøg med gruppeeksamen blev gennemført. Gentofte Statsskole blev under hendes ledelse reelt et forsøgsgymnasium, om end uden direkte status som et sådant. På alle områder, også i de administrative opgaver, som fornyelserne førte med sig, inddrog Vibeke Bjernum de involverede lærere, et forhold, der nok var medvirkende til, at ikke mindre end fem af lærerne fra Gentofte Statsskole, heraf to kvinder, senere blev rektorer. Vibeke Bjernums vigtigste indsats som rektor var at gøre Gentofte Statsskole til en af de skoler i landet, hvor der skete flest fornyelser i årene omkring 1980. Alle forsøg blev omhyggeligt beskrevet og evalueret, men blev til hendes store skuffelse voldsomt kritiseret af Bertel Haarder, da han i 1982 blev undervisningsminister.

Vibeke Bjernum havde ellers i hele sin aktive periode i den danske gymnasieskole en usædvanlig gennemslagskraft, kunne skaffe kontakter til erhvervslivet, formulere sig klart og præcist og var altid parat til at give bolden videre, når hun havde sat spillet i gang. Da hun selv blev rektor i 1966, var der kun tre kvindelige gymnasierektorer i landet: Margrethe Friis, Edele Kruchow og Dorette Glud. Vibeke Bjernums selvfølgelige og sikre optræden i jobbet blev inspiration for mange yngre kvinder og var utvivlsomt medvirkende til, at antallet af kvindelige rektorer i den danske gymnasieskole i 1980’erne voksede betragteligt.