Faktaboks

Ursula Reuter Christiansen
Ursula Klara Reuter Christiansen
Født
13. februar 1943, Trier, Tyskland
Arbejdsliv
Professor og maler
Familie

Forældre: lektor Fritz R. (1908-79) og Agnes Berta Zirvas (født 1916).

Gift 31. oktober 1968 (b.v.) med komponist Henning Christiansen, født 28. maj 1932 i København, s. af mejeriejer Einar Orla C. og mejeriejer Agnete Kirstine Røpke.

Børn: Bjørnstjerne (1969), Adda Maria (1971), Thorbjørn (1974).

Ursula Reuter Christiansen

Ursula Reuter Christiansen var 1997-2006 professor ved Kunstakademiet i København. Hun blev dermed den kun anden kvindelige professor efter Vibeke Mencke Nielsen, der blev professor i 1989. Inden da havde Ursula Reuter Christiansen bestridt et professorat ved Kunstakademiet i Hamburg 1992-1997. Hendes egen kunst bærer præg af en stærk symbolverden, inspireret af den tyske eventyrtradition og de romantiske digtere. Samtidig har hun været inspireret af kvindebevægelsen og af Fluxusbevægelsens sammensmeltning af kunst og liv, og hun har ofte ytret, at “Min kunst har hele tiden været et billede af mit liv.” Foto fra 2000.

Ursula Reuter Christiansen
Af /NF/BMGT/Ritzau Scanpix.

Ursula Reuter Christiansen blev udnævnt til professor i malerkunst på Kunstakademiet i 1997. Da hun året efter holdt en tale for danske elever og tidligere studerende fra Kunstakademiet i Hamburg, karakteriserede hun sig selv, trods sine 30 år i Danmark, som en tysk kunstner. Ursula Reuter Christiansen blev født i Trier, en gammel romerstad ved Moselfloden, som del af en generation, der voksede op i kølvandet på Anden Verdenskrig. På trods af ødelæggelserne var hendes barndom hyllet i de tyske fortællinger og eventyr, som hun hørte i hjemmet, og også Triers urgamle fortid gav næring til hendes fantasi. Hendes senere arbejde har således altid båret præg af en stærk symbolverden, inspireret af den tyske eventyrtradition fra brødrene Grimm og de romantiske digtere H. von Kleist og Novalis. Efter at have studeret tysk litteratur og kunsthistorie ved universitetet i Marburg 1964-65 kom hun på kunstakademiet i Düsseldorf. Her blev hun hurtigt fascineret af den furore, der herskede omkring professor J. Beuys, der underviste i monumental skulptur. Beuys havde fra 1962 deltaget i den internationale kunstbevægelse Fluxus, der overskred de traditionelle kunstopdelinger. Hans materialeanalyser, der berørte mytiske ritualer og arketypiske lag, fik umådelig betydning for det kunstneriske udtryk i Nordeuropa. 1965-69 var Ursula Reuter Christiansen elev af Beuys og gennem hendes senere ægtefælle, komponisten Henning Christiansen, fik Beuys tætte relationer til Danmark.

Efter sit giftermål flyttede Ursula Reuter Christiansen til Danmark i 1969. Hun fik kontakt med den eksperimenterende kunstskole EKS-Skolen og med den nye kvindebevægelse. Det danske kunstnermiljøs stærke tilknytning til tysk kunst gjorde det acceptabelt for hende at fortsætte sin kunstneriske udvikling i Danmark. Samtidig fik hun i løbet af kort tid tre børn, og hjemmet i Askeby på Møn blev et dominerende element i hendes dagligdag. Ursula Reuter Christiansen har forsøgt at efterleve Fluxusbevægelsens sammensmeltning af kunst og liv, og hun har ofte ytret, at “Min kunst har hele tiden været et billede af mit liv.” Også tilknytningen til kvindebevægelsen kom til at præge hendes arbejde. Selvom hun ikke var rødstrømpe på første barrikade, så blev de kvindepolitiske erfaringer vigtige for hende. Et betydeligt udtryk for den kvindepolitiske tendens var filmen Skarpretteren, 1971, der i dybdepsykologiske billeder skildrede en gravid kvindes forhold til manden. Også filmen Tre piger og en gris som hun samme år lavede med Lene Adler Petersen og Elisabeth Therkelsen havde stærke kønspolitiske overtoner. Vigtige var desuden separatudstillingen Kvindebilleder på Tranegården i 1973 samt den store kollektive kvindeudstilling på Charlottenborg i 1975.

Ursula Reuter Christiansen har haft en lang række separatudstillinger og deltaget i et væld af gruppeudstillinger, desuden har hun sammen med ægtefællen arbejdet med performance. Hendes foretrukne form for manifestation har været de tableauagtige udstillinger, hvor hun som en blændende regissør har skabt en drømmeagtig atmosfære, en barnets eventyragtige verden, der samtidig rummer frygtindgydende, arketypiske afgrunde. Meget ofte har hendes udstillinger været ledsaget af ægtefællens musik. Ursula Reuter Christiansen har ikke haft nødig at lade sig inspirere af 1980’ernes nyekspressive bølge, eftersom hun altid har haft den tyske traditions trang til ekspressivitet i sine billeder og skulpturer. Et eksempel var den meget smukke vandreudstilling Røde drømme, 1988-89, der også blev vist i Frankrig. Det var en mørk, vild og glødende billedmanifestation med meget store lærreder, bygget op omkring hendes film Den røde skov og over temaerne blod, lidenskab, fødsel og død. Midt i museumsrummet blev der opbygget et tableau, en sort oval med et indefra oplyst rødt glashus, som gav hele arrangementet en drømmeagtig stemning. Med sin udstillingsform har Ursula Reuter Christiansen givet værkerne et samlende koncept og været med til at ophæve galleri- og museumsinstitutionens snævre rammer.

Et spændende kapitel begyndte, da Ursula Reuter Christiansen blev professor ved Kunstakademiet i Hamburg 1992. Det blev fem krævende år, idet betingelserne for lærere og studerende både økonomisk, konkurrencemæssigt og kønspolitisk var hårdere end i Danmark. I 1997 blev hun enstemmigt indstillet til et professorat ved Kunstakademiet i København og blev hermed den anden kvindelige professor efter Vibeke Mencke Nielsen, der blev professor i 1989. Ursula Reuter Christiansen har været et menneske, der har respekteret de processer, som følger med at skabe billeder. I sin undervisning har hun lagt vægt på at give de studerende lyst og mod til at afprøve de associationer, der melder sig, efterhånden som et værk skrider frem. Hun har modtaget en række stipendier, bl.a. Statens Kunstfonds treårige stipendium 1973-75.

Beskrivelser og portrætter af Ursula Reuter Christiansen

  • Kobberstiksamlingen (udg.): Penthesilea, 1990. I ulvens mave, 1985. 3-Year Art Book, 1982. Billedet som kampmiddel, 1977.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig