Tove Maës

TMs liv så fra starten ikke ud til at skulle adskille sig fra mange andre kvinders fra hendes generation: pigeskoleeksamen, husholdningsskole og kontorjob. Men den unge dame havde andre planer. Hun læste hos skuespilleren Albert Luther og blev i 1942 “opdaget” af teaterdirektør Helge Rungwald, der engagerede hende til Odense Teater. Her debuterede hun som den unge pige i Gustav Wieds Skærmydsler og fik kort derefter hovedrollen i Selma Lagerlöfs Dunungen. I 1944 søgte hun optagelse på Det Kgl. Teaters elevskole, men fik efter sin debut i 1946 i C.E. Soyas Stemmer ikke ansættelse ved teatret. I stedet kom hun til Riddersalen, hvor hun i 1940’erne spillede en række roller, som hun forenede med en egen skær poesi, bl.a. Natalja i Gorkijs Natteherberget, 1946, og den unge vingeskudte Laura i Tennessee Williams’ Glasmenageriet, 1948.

Et stort folkeligt gennembrud fik Tove Maës 1946 med sin på én gang rørende og stærke fremstilling af Ditte Menneskebarn i Bjarne Henning-Jensens filmatisering af Martin Andersen Nexøs roman. Filmen vandt også international anerkendelse, selv i USA, hvor man, som Tove Maës udtrykte det i et interview, ellers ikke brød sig om at se fattigdommen alt for realistisk skildret. I 1950’erne udnyttede dansk film hendes poetiske realisme, og hun spillede de unge piger i mange af periodens danske folkekomedier, ikke mindst i Morten Korch-film som Mosekongen og De røde Heste. Hendes popularitet kom bl.a. også til udtryk gennem Danmarks Radios valg af netop hende til sammen med Mogens Kilde at være speaker på Ønskekoncerterne, der nåede ud til et bredt udsnit af befolkningen ved søndagskaffen. Tove Maës blev i disse år nærmest identisk med den pæne pige, men at hendes talent havde et videre vingefang viste bl.a. hendes fremstilling af den sindssyge pige i Finn Methlings og Svend Aage Lorentz’ eksperimenterende spillefilm Himlen er blå, 1954, en præstation, der indbragte hende en Bodil-pris for bedste birolle.

I 1960’erne var det igen teaterarbejdet, der var i fokus, og efter et par år ved Århus Teater kom Tove Maës tilbage til København Med rollen som skøgen Lucy i den sorte komedie Galgenhumor, 1966, på Boldhusteatret, gjorde hun for alvor oprør mod sit image som den pæne unge pige, et billede, som hun erklærede at være dødtræt af. Med årene er hendes væsentligste rollefag, både på teater og film, blevet de midaldrende og ældre oversete kvinder, fx den skuffede socialdemokratiske arbejderkone i Ernst Bruun Olsens Bal i den borgerlige, der vistes på Det Danske Teater 1967, Fru Linde i Henrik Ibsens Et dukkehjem, 1967, på Folketeatret, den 60-årige pebermø i Louise Pages Saloniki, 1986, på CaféTeatret. I 1977 spillede hun lægen og foregangskvinden i Margareta Garpes og Suzanne Ostens feministiske musikalske komedie Jøsses piger.

Frem til 1980’erne har Tove Maës stilfærdigt spillet hovedroller i en række danske film. I Det er nat med fru Knudsen, 1971, var hun den forhutlede fru Knudsen, der boede i en ussel lejlighed på Vesterbro sammen med den småkriminelle søn Arnold. Rollen indbragte hende en Bodil-pris for bedste hovedrolle. Filmen, der var instrueret af Henning Ørnbak og Leif Petersen, var en filmatisering af Leif Petersens eget skuespil Alting og et posthus, der var blevet opført året før på Aveny Teatret, ligeledes med Tove Maës i hovedrollen. Som det sjuskede og uappetitlige moderuhyre skabte hun her en skikkelse, der nok var grotesk, men alligevel blev forsvaret, så den bevarede sine menneskelige sider. I Elisabeth Rygårds, Mette Knudsens og Li Vilstrups Ta’ det som en mand, frue!, 1975, spillede hun hovedrollen som den hjemmegående husmoder, og hun fik i filmens omvendte verden-sekvens lejlighed til at demonstrere en sans for humor, der kun sjældent er kommet til udtryk i hendes fremstillinger. For sin indsats blev hun belønnet med Dansk Kvindesamfunds Mathildepris. For sin præstation i Erik Clausens Felix, 1982, hvor hun spillede den oversete, men fantasifulde pensionist, fik hun ligeledes en Bodil-pris for bedste hovedrolle. Fra tv huskes hun for nogle markante biroller, bl.a. søsteren Jette i Leif Panduros Rundt om Selma, moderen i L. Pirandellos Seks personer søger en forfatter og den underkuede retsforvalterkone i Lise Nørgaards serie Matador. Tove Maës tildeltes i 1976 Bodil Ipsens Jubilæumslegat.