Lise Nørgaard har i sine erindringsbøger Kun en pige, 1992, og De sendte en dame, 1993, med mange detaljer, stort overskud og munter energi skildret sin opvækst i et borgerligt, konventionelt hjem i Roskilde. Hendes fader, en blodrig og dominerende mand, var dybt skuffet over, at Lise Nørgaard var en pige, en skuffelse, han ikke kunne skjule. Hendes moder havde opgivet sit eget erhverv, da hun var blevet gift. Denne disposition, der gjorde hende afhængig af sin mand, forstod Lise Nørgaard aldrig, og hun besluttede, at moderens skæbne ikke skulle blive hendes. Hendes fader må karakteriseres som lidt af en hustyran, men han fik en positiv betydning for datteren gennem sin litteraturinteresse, der påvirkede hendes valg af erhverv: journalistikken, hvor sproget står i centrum. Det lykkedes hende at få en elevstilling på Roskilde Dagblad, som på det tidspunkt havde en aldeles glimrende redaktør, der fik stor betydning for hende. På visse måder var det en hård tid, men hun holdt ud, selvom mange mænd rundt om ikke forstod, hvad det med kvinder på en journalistisk arbejdsplads skulle være godt for. Titlen på andet bind af erindringerne gengiver reaktionen fra et sted, hvor hun kom ud som reporter, “De sendte en dame!”, lød det forfærdet.
Efter at Lise Nørgaard var færdiguddannet, blev hun i 1949 ansat på Politiken, hvor hun gennem nogle år fortrinsvis skrev om kvinde- og forbrugerstof samt virkede som rejsende reporter, bl.a. havde hun modestoffet under sig, hvilket flere gange om året førte hende til Paris. Hun har i erindringerne givet et skarpt og samtidig humoristisk billede af livet på Politikens redaktion. I 1968 kom hun til ugebladet Hjemmet, året efter blev hun medredaktør og i to år, 1975-77, var hun chefredaktør. I de klummer og kommentarer, hun skrev hertil, kom hendes veludviklede humoristiske og kritiske sans hende til gode, og hun fik et stort publikum. Det var også dette satiretalent, der gjorde hende til fast leverandør til den uhyre populære radioserie Karlsens Kvarter som løb over en årrække fra 1967. Da Niels-Jørgen Kaiser, der stod for serien, gik til Danmarks Radios fjernsyn, gik Lise Nørgaard med, og hun var gennem en del år leverandør af tekster til satiriske lørdagsudsendelser som Hov hov, Uha uha og Ikk’. Hun skrev også flere episoder til tv-serien Huset på Christianshavn. Landskendt blev hun for alvor som kvinden bag den største danske tv-succes nogensinde Matador, 1978-81. Idéen og den gennemgående synopsis var hendes, og hun var selv manuskriptforfatter til ca. halvdelen af de 24 afsnit. Matador skildrer livet i en lille dansk købstad Korsbæk med dens stærke klasse- og standsforskelle fra slutningen af 1920’erne og frem til tiden efter den tyske besættelse af Danmark, da moderniteten har sat sine første spor. Man har sagt, at hvad Carit Etlars Gjøngehøvdingen, 1853, var for den danske selvforståelse i 1800-tallet, har Matador været for vores tid.
Lise Nørgaard har endvidere skrevet en række filmmanuskripter bl.a. til Med mor bag rattet, 1965, og Mor er major,til to film med Dirch Passer Mig og mafiaen, 1973, og Mafiaen er osse mig, 1974, og til lystspillene Riv stikket ud, 1988, og Hjælp det er jul, 1989. Causerier i bogform er det også blevet til, således Med mor bag rattet, 1960, som i humoristisk form omhandler emnet kvinder og biler og dannede grundlaget for filmen af samme navn, den ironiske Julen er hjerternes fest, 1978, og to bøger om hunde og omgangen med dem Sorte syvlinger, 1961, og En hund i huset, 1981. Endelig har hun skrevet nogle få romaner, Volmer,1970, Stjernevej, 1981, og Jeg gik mig over sø og land, 1988. Hendes hovedværk er dog erindringsbøgerne, hvor hun med bidsk humor og psykologisk indsigt skildrer en tidligere tidsalders uselvstændiggørende pigeopdragelse og kræver kvinders ret til selvstændigt erhverv. Budskabet er klart, men hun siger også, at hvis man som kvinde vil det hele, dvs. både hjem, børn og arbejde, så skal man gøre det uden at give ondt af sig. Lise Nørgaard har altid hadet flæbende kvinder. Med disse to bøger, der længe lå på bestsellerlisterne, og som også er blevet filmatiseret, opnåede hun en kolossal popularitet, der bl.a. har gjort hende til en hyppig gæst i tv-shows og radioudsendelser, hvor hun altid har forstået at sige noget væsentligt. Lise Nørgaard blev 1994 ridder af Dannebrogordenen og har modtaget en række øvrige hædersbevisninger, bl.a. Publicistprisen 1982 og De Gyldne Laurbær 1992. Hun har bestridt en række tillidshverv, bl.a. som medlem af repræsentantskabet for Journalistforbundet 1952-65, i styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd 1956-61 og i Dansk Kvindesamfunds forretningsudvalg 1966-68.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.