Tora Raknes

Tora Raknes var født i Norge og boede indtil sit syvende år mest hos morfaderen, der var storbonde og handelsmand i Telemarken. Her var hun kommet i pleje, mens faderen underviste i norsk ved Sorbonne i Paris. I slutningen af 1920’erne begyndte hendes fader at studere psykoanalyse i Berlin, og han virkede i mange år som psykoterapeut. Hjemmet i Oslo var samlingspunkt for forfattere og for psykoanalytisk interesserede, heriblandt den venstreradikale østrigske psykoanalytiker W. Reich, der i 1934 var blevet udvist fra Danmark. Et par år var Tora Raknes forlovet med en dansk elev af Reich, Jørgen Neergaard, og kom på den måde i kontakt med det kulturradikale Danmark. Efter Neergaards tidlige død i 1937 flyttede hun til København Hun var blevet stærkt fascineret af Montessorikursus, toårigt Kursus for Småbørnslærerinder, det senere Seminarium for Småbørnspædagoger, der var grundlagt af børnepsykologen Sofie Rifbjerg i 1928. Seminariet var også påvirket af kulturradikalismen og den psykoanalytiske bevægelse, og et tilsvarende uddannelsessted fandtes ikke i Norge på det tidspunkt. Tora Raknes begyndte sin pædagoguddannelse i 1939, men på grund af sit første barns fødsel samme år afsluttede hun den først i 1944. Hos lægen J.H. Leunbach, som i disse år udfordrede borgerskabet med sin seksualklinik, fik hun sit første job med at tilmåle pessarer til arbejderkvinder. 1949-53 var hun leder af en børnehave, men hun blev hurtigt tilknyttet sit gamle uddannelsessted som lærer.

Fra 1959 underviste Tora Raknes på pædagogernes årskursus, der var blevet oprettet samme år. Hun blev næstformand for Dansk Børnehaveråd, og 1962 oprettede hun Sammenslutningen af Lærere ved Børnehave- og Fritidshjemsseminarierne, hvis første formand hun blev. I den faglige sammenslutning kæmpede Tora Raknes bl.a. for bedre lønvilkår og indplacering for de timelønnede lærere, der 1965 havde deponeret deres opsigelser i protest mod deres ansættelsesvilkår. Efter langvarige forhandlinger med Finansministeriet lykkedes det hende at opnå væsentlige forbedringer, og de forberedte opsigelser blev afblæst. Da Holstebro Børnehaveseminarium blev oprettet i 1965, blev hun seminariets første rektor, en stilling, hun bestred indtil 1977. I den pædagogiske verden blev hun især kendt for sin indsats for at vinde respekt for børns skabende arbejde. Hun så en ikke-autoritær børneopdragelse som en vej til en bedre verden og opfattede respekten for barnets egne udtryksformer som et væsentligt element heri. Tilsvarende var hendes udgangspunkt i forhold til de studerende, at forudsætningen for at blive en god pædagog ikke blot var boglig og praktisk lærdom, men også personlig modning og frigørelse. Hun udtænkte flere utraditionelle initiativer, der gennemførtes med succes. 1946-54 ledede hun Malehuset i Tivoli, hvor børn gratis kunne male eller forme i ler, et tilsvarende malehus iværksatte hun senere i Holstebro. Sammen med beboerne i kvarteret omkring Skt. Annæ Plads tog hun initiativ til oprettelse af en legeplads. Hun stiftede endvidere den musikalsk-eksperimenterende bevægelse Leg med lyd.

Tora Raknes' aldrig hvilende engagement rakte langt ud over pædagogikken. Under Anden Verdenskrig var hun medlem af den kommunistiske undergrundsorganisation BOPA. I hendes hjem, under komfurets kogeplade, lå et af de tre eksemplarer af BOPAs berømte Kogebog for sabotører. Som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) var hun imidlertid ikke så partitro, som ledelsen kunne ønske sig. I 1957 stillede hun på et partimøde forslag om, at DKP rettede henvendelse til Sovjetunionen med forslag om, “at man derovre standser alle videre forsøg med brintbomber, selvom det skal være ensidigt”. Opfordringen fik stort spontant bifald, og partiets formand Aksel Larsen støttede Tora Raknes' forslag uden at have sikret sig rygdækning i forretningsudvalget og i strid med partiets officielle politik. Den manglende opbakning blev en af anledningerne til den proces, som kulminerede med Aksel Larsens eksklusion i 1958 og dannelsen af Socialistisk Folkeparti. Også Tora Raknes forlod DKP.

Også som ældre engagerede Tora Raknes sig politisk og var i 1992 blandt de 11 danskere, der stævnede statsminister Poul Nyrup Rasmussen for at have brudt Grundloven ved at underskrive Maastrichttraktaten. Hun fik i disse år også tid til at dyrke sin kunstneriske åre, bl.a. som billedhugger. Tora Raknes banede ikke nye veje i den pædagogiske teori, men gennem sit stærke personlige engagement påvirkede hun talrige mennesker, selvom hun fik at mærke, at især kvinder kan blive upopulære, når de optræder dominerende i en forsamling.