Thora Knudsen

Thora Knudsen var den midterste af de tre døtre i birkedommerhjemmet på Sydsjælland, der alle i slutningen af 1880’erne valgte uddannelsen til det nye kvindeerhverv, sygeplejen. Søstrene Thora og Elisif Fiedler satte sig blivende spor inden for faget, og Thora Knudsen og Elisif var begge aktive i Dansk Sygeplejeråd (DSR) fra stiftelsen i 1899. Thora Knudsen havde i tiåret 1876-86 med afbrydelser deltaget i undervisningen på Tegneskolen for Kvinder, og muligvis har faderens død i 1887 medført, at de tre søstre omtrent samtidig søgte ind ved sygeplejen.

Thora Knudsens uddannelse blev, selv efter datidige forhold, ultrakort. Efter ni måneder som elev på Frederiks Hospital i Bredgade blev hun opfordret til at søge stillingen som oversygeplejerske på operationsstuen. Hun forlangte en prøvetid på en kirurgisk afdeling, slog så til og bestred i et par år sammen med en enkelt kollega et 24-timers job under primitive forhold i en operationsstue, der også fungerede som kirkesal. Efter hendes overflytning til mindre stressende arbejde på en medicinsk afdeling, var der seks sygeplejersker om at klare sliddet på operationsstuen. Hun kom nu til at pleje et medlem af kongehuset og fik knyttet nogle personlige bånd, der blev til gavn for hendes senere filantropiske virke. I 1891 giftede hun sig med reservemedicus på hospitalet, senere stabslæge Mogens K. og trådte ud af aktiv sygepleje. Hun fulgte imidlertid sit tidligere erhverv på tæt hold, og da der hurtigt efter oprettelsen af DSR opstod strid mellem to fløje, stillede hun sig i opposition til formanden Charlotte Norrie og gav udtryk for sin holdning i et indlæg i Kvindernes Blad. Hun vedblev livet igennem at støtte DSR. Sygeplejerskernes Hus, der rummede både pensionistlejligheder og kontorer for DSR, fik nu og da en økonomisk håndsrækning, som da hun forud for indvielsen i 1932 oprettede et huslejelegat, og hun stod altid klar med udstrakt gæstfrihed og hjælpsomhed.

Thora Knudsen deltog i kampen for kvindernes stemmeret og lod sig i 1909 opstille som spidskandidat for Højre i København til det første kommunalvalg med kvindevalgret. Hun var kun medlem af Borgerrepræsentationen i en enkelt periode, da hun blev uenig med sine gruppefæller om placeringen af et nyt grønttorv, men nåede bl.a. at stille forslag om oprettelse af børnebiblioteker. Thora Knudsen fortsatte sit kvindepolitiske arbejde, var flere gange taler ved fællesmøderne i Dansk Kvindesamfund (DK), hvis fællesstyrelse hun sad i fra 1911. Også efter ændringen af Grundloven 1915, der gav kvinder stemmeret til Rigsdagen, fremhævede hun i skrift og tale deres pligt til at “trænge ind i det offentlige Liv” og mindede bl.a. om, at det er en øvelsessag at tage ordet i en stor forsamling. Hendes holdning var altid den, at uden kvindernes egen aktive medvirken ville den uretfærdige behandling af kønnet fortsætte. Hun så kvinders oplæring i husarbejde fra synsvinklen erhvervsmæssig dygtiggørelse og fremlagde på DKs fællesmøde i 1912 et forslag om tvungen husgerningsuddannelse af alle piger. I 1920 lod hun sig opstille til Folketinget som kandidat for Venstre, men blev ikke valgt.

Filantropisk beskæftigede Thora Knudsen sig med de åbenlyst svageste grupper: Børn, ikke mindst de uden for ægteskab fødte, syge og gamle, og hun anvendte en del af sin energi på at støtte Diakonissestiftelsens mange hjælpeforetagender, ligesom Dansk Røde Kors, Welanderhjemmet for syfilissmittede børn og Hvile- og Rekreationshjemmet for Kvinder var blandt de foretagender, der nød godt af hendes arbejde. Privat kultiverede hun sin have. På Moseskrænten, hjemmet i Søborg, opdyrkede hun fra bar bund en vidunderlig plet, der lod sig vise frem til udenlandske haveinteresserede. Da hun var omkring de 80, solgte hun ejendommen til Københavns kommune som hjem for en lille flok unge piger, der skulle oplæres i husgerning.