Faktaboks

Elisif Fiedler
Ingeborg Elisif Fiedler
Født
7. januar 1865, Stærrede, Holsteinborg sogn
Død
23. marts 1942, København
Arbejdsliv
Sygeplejerske, forfatter, oversætter og redaktør
Familie

Forældre: birkedommer Harald Valdemar F. (1808-87) og Marie Sophie Kirstine Jensen (1830-1905).

Elisif Fiedler var den yngste af tre søstre, der alle blev sygeplejersker og på hver deres felt satte sig spor i sygeplejens historie. Da hun i 1886 begyndte sin uddannelse på Frederiks Hospital, var hun blandt de første sygeplejeelever. Året efter døde faderen, og de to ældre søstre Thora F. og Thora (g. Knudsen) fulgte i hendes fodspor. Sygeplejerskeuddannelsen var endnu ikke lagt i faste rammer og præget af en vis tilfældighed. Under hele uddannelsestiden var Elisif Fiedler således på en kirurgisk afdeling, til gengæld var hun her under indflydelse af en af sygeplejepionererne, plejemoder Knudine Debell. Efter overstået læretid videreuddannede hun sig et år på en sygeplejeskole i Lausanne, Schweiz. Derefter arbejdede hun som privatsygeplejerske i København, indtil hun i 1894 fik stilling på Fødselsstiftelsen. I 1900 efterfulgte hun Debell som plejemoder på den ene af Frederiks Hospitals kirurgiske afdelinger, mens Charlotte Larsen stadig residerede på den anden. Elisif Fiedler fortsatte sine læremestres arbejde for at bedre sygeplejens vilkår, men allerede i 1907, kun 42 år gammel, måtte hun imidlertid trække sig tilbage af helbredsgrunde. Denne skæbne delte hun med mange af sine kolleger, fordi sygeplejerskernes arbejdsforhold dengang var anstrengende med en arbejdsdag på 12 timer.

Alligevel havde mange sygeplejersker overskud til at engagere sig i arbejdet for at forbedre forholdene, også uden for deres egne snævre rammer, og som led i dette arbejde stiftede de Dansk Sygeplejeråd (DSR) i 1899. Elisif Fiedler var med fra starten, og da foreningen fra 1901 begyndte at udgive fagbladet Tidsskrift for Sygepleje, på dette tidspunkt et månedsblad, var det med hende som redaktør. Dette hverv bestred hun til 1905, da helbredet begyndte at svigte. Hun var en meget aktiv redaktør og havde en stor del af æren for, at bladet kom godt i vej som sygeplejerskernes fagblad med en blanding af faglige artikler og medlemsdebatter. I sine egne indlæg gav hun udtryk for sin opfattelse af sygeplejegerningen som en ærefuld livsgerning for kvinder. Hun var med til at lægge den linie, at tidsskriftet foruden faglige artikler også skulle indeholde opdragende indlæg om, hvordan sygeplejerskerne skulle gebærde sig.

Elisif Fiedler afslørede sig som en dygtig skribent, om end hendes skarpe pen indimellem bragte hende på kollisionskurs med læserne. I et rejsebrev fra London skrev hun fx begejstret om forholdene på London Hospital og fremstillede de engelske sygeplejersker som mere pligtopfyldende end de danske: “Det er ikke som vore Plejersker, der styrter fra Stuen, saasnart Natplejersken eller Vaagekonen viser sig, og hverken vil eller kan forstaa, at de har Ansvaret baade Nat og Dag.” Det var en lidet diplomatisk formulering, som resulterede i en storm af protester fra danske sygeplejersker, der følte, at redaktøren af deres eget fagblad stemplede hele standen som uansvarlig, og Elisif Fiedler måtte give en undskyldning i bladet. Da hun opgav redaktørposten, fortsatte hun sit arbejde i DSR. I årene 1908-09 fungerede hun som sekretær. Samtidig var hun 1909-10 DSRs repræsentant i et udvalg, der arbejdede med et forslag til statsautorisation af sygeplejersker, og hun holdt foredrag på medlemsmøder. I samme periode oversatte hun fra tysk Haandbog for Sygeplejersker, som DSR udgav i 1910. Lærebogen var et led i foreningens kamp for at få oprettet sygeplejeskoler med eksamen, hvilket Elisif Fiedler havde agiteret for både på skrift og i tale.

Efter at Elisif Fiedler havde forladt sygeplejen og faglitteraturen, debuterede hun som skønlitterær forfatter med bogen De tre Herremænd, 1915, og i de følgende år kom der flere bøger fra hendes hånd. I sit forfatterskab beskæftigede hun sig ikke med sygeplejerskens verden. Alligevel kan man spore en vis sammenhæng i hendes livs- og menneskeforståelse. Hun skrev ud fra en medlevende interesse for mennesker, og især tegnede hun nogle fine kvindeportrætter. Deres livsskæbner afhang af, om de arbejdede for sig selv eller for andre, og det var de kvinder, der tilsidesatte egne behov for at hjælpe andre, der fik den gode skæbne. Det var samme billede, hun havde stillet op som ideal for sygeplejerskerne: Hensynet til gerningen stod over egne behov. Fra 1925 gjorde hun sig gældende som oversætter af engelsk og amerikansk skønlitteratur og oversatte bl.a. A. Conan Doyle, skaberen af detektiven Sherlock Holmes, til dansk. Elisif Fiedler modtog Tagea Brandts Rejselegat i 1939.

Beskrivelser og portrætter af Elisif Fiedler

  • Tidsskrift for Sygepleje 14/1942.
  • DSRs arkiv i Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig