Sophie Trier

En jødisk musiklærerinde, Sophie Trier, meldte sig 1903 ind i Fængselshjælpen (FH), oprettet året før af bl.a. kritiske yngre jurister, som ønskede en reform af danske strafferetsprincipper og straffepraksis. Sophie Trier blev, sammen med den senere borgerrepræsentant Martine Bjørneboe, en af de få kvinder, som var med fra FHs første tid. Foreningens hovedsynspunkt var, at andre metoder end frihedsberøvelse burde afprøves både for at tilgodese samfundets sikkerhed og for at gøre kriminelle til lovlydige og nyttige medborgere. Midlerne, denne nye skole af kritiske kriminalister og frivillige kæmpede for, var tiltalefrafald, benådning og betinget dom kombineret med tilsyn og forsorg. Sigtet var at nedtone “den klassiske strafferet” til fordel for en mere human og rationel strafudmålingspraksis. Sophie Trier sad fra 1906 indtil 1940 i bestyrelsen og i forretningsudvalget. Uden vederlag arbejdede hun desuden på foreningskontoret og fungerede fra 1906 som mangeårig leder af Kontorassistancen. Hun blev en af FHs nøglepersoner i opbygning og drift af organisationen, hvis hovedopgave var frivilliges forsorgs- og tilsynsvirksomhed med anklagede, dømte og straffede personer.

Samme år, Sophie Trier meldte sig som frivillig i FH, mistede hun sin fader, en højt respekteret apoteker blandt fagfæller og kendt for at sælge billige medicinalvarer i Pilestræde. Hendes filantropiske engagement blev siden så krævende, at hun sagde farvel til klaverspillet, som hun var begyndt at få undervisning i allerede i seksårsalderen. Skønt rundet af en apotekerslægt var Sophie Trier ikke helt fremmed for lovens og rettens område. En broder Isidor T. uddannede sig til jurist. Hendes søster Mathilde, som blev rigsdagsstenograf, giftede sig med den senere justitsminister C.Th. Zahle. Begge søstre var indstillet på selverhverv, selvom familieøkonomien ikke gjorde det til en absolut nødvendighed. Sophie Triers musikalske talent var blevet formet og plejet af den højromantiske komponist Aug. Winding og hans elev, den fremtrædende klaverpædagog Victor Bendix. På baggrund af denne musikalske skoling var hun som ganske ung selv begyndt at undervise, men som ugift kvinde, der levede sammen med moderen i dennes enkestand, opgav hun definitivt at have spilleelever. De gunstige formueforhold tillod hende at koncentrere sine kræfter i FH. Hendes økonomiske privilegier gav individuelle livsvalg et meget selvstændigt spillerum, og ofte gav hun diskret og pekuniært hjælp af egen lomme til klienter i FH.

Sophie Trier kom ind på FHs resocialiserende område som leder af Kontorassistancen. Forhenværende fanger søgte hun her at skaffe aflønnet kontorarbejde for at forhindre, at de igen faldt tilbage i kriminalitet. FHs tilsyns- og forsorgsarbejde gjaldt endvidere unge potentielle og faktiske kriminelle af begge køn. I Vibeke Salicaths kvindehjem i Læssøesgade placeredes i nogle år FHs klienter i værneafdelingen, indtil FH i Lyngby fik sin egen, fra 1923 statsanerkendte institution, som i Sophie Triers tid tog sig af ca. 1.000 klienter. Arbejdet i FH bar frugt, idet der i 1905 i et tillæg til straffeloven blev åbnet mulighed for tiltalefrafald for unge under 21 år, hvis de blev beskikket et tilsyn af en kriminalforsorgsforening. FH kunne desuden notere en positiv udvikling, da det ved lov i 1911 blev bestemt, at domfældte kunne opnå betinget dom under forudsætning af, at de kom under “moralsk Forsorg”. Sophie Trier opnåede gennem sit arbejde en social indsigt og ekspertise, som kvalificerede hende til en mere direkte indflydelse på arbejdet med at reformere straffeloven. Hun blev medlem af Justitsministeriets Forsorgsudvalg 1924, som bl.a. skulle fremsætte forslag til, hvorledes man hindrede løsladte fanger i at falde tilbage i kriminel adfærd. Udvalgets forslag kom til at danne grundlag for den nye borgerlige straffelov af 1930.

Sophie Trier var tidligt kommet ind i tilsynsarbejde for værgerådet, der var blevet etableret ved lov i 1905, indvalgt af Det Radikale Venstre. Hun lagde energi i arbejdet for samfundets stedbørn som retsrepræsentant for hovedstadens værgeråd fra 1923, senere for det kbh.ske børneværn 1933-36. På baggrund af sin viden om politi- og domstolspraksis i forhold til børn og unge slog hun til lyd for indførelse af børnedomstole. Hun ønskede i det hele taget at mildne og forenkle gældende praksis over for de børn og unge, der som kriminelle kom i kontakt med retsmaskineriet. 1933-36 var hun desuden medlem af Fængsels- og Tilsynsnævnet. Hun forstod at skabe gode personaleforhold for medarbejdere, der ikke som hun selv kunne yde en ubetalt indsats i FH. I takt med, at organisationen forgrenede sig ud i landet, indgik den samarbejde med bl.a. 1800-tallets gamle fængselsselskaber og de senere opståede Frelsens Hær og Kirkens Korshær. Sophie Trier modtog i 1927 Den Kgl. Belønningsmedaille i guld. En pinefuld hjertesygdom tvang hende i 1940 til at trække sig tilbage fra FH. I den anledning blev hun som en yderst vellidt, respekteret og klarhjernet person udnævnt til dens æresmedlem.