Faktaboks

Sofie Rasmussen
Sofie Elise Vilhelmine Rasmussen
Født
29. oktober 1864, Svendborg
Død
17. oktober 1940, København
Arbejdsliv
Fagkonsulent, kommunalpolitiker og lærer
Familie

Forældre: skomagermester Jacob Christian R. (født ca. 1831) og Nicoline Hansine Frederikke Feldt (født 1833).

Bofælle ca. 1892-1919: skolekøkkeninspektør, kvindesagsforkæmper Eline Johanne Frederikke Hansen, født 22. oktober 1859 i Assens, død 6. januar 1919 i København, d. af sejlmagermester Christian Jacob H. og Johanne Margrethe Rasmussen.

Sofie Rasmussen tog lærerindeeksamen i 1886 fra Beyers, Bohrs og Femmers Kursus, og underviste først i Svendborg og siden som vikar ved Københavns skolevæsen, inden hun rejste til Oslo, hvor hun blev uddannet på det norske statskursus for skolekøkkenlærerinder. I 1898 blev hun fast ansat ved Københavns skolevæsen. I 1900 fik hun stilling som skolekøkkenlærerinde ved Østre Gasværks Skole, samme år var faget blevet indført i de øverste pigeklasser på seks kbh.ske skoler. I årene, der fulgte, var Sofie Rasmussen en central person i den kreds af lærerinder, der for alvor fik skolekøkkenundervisningen etableret. Hun samarbejdede bl.a. med skolekøkkeninspektøren for Danmarks Lærerhøjskole Karen Blicher, og sammen udgav de i 1913 Lærebog i huslig Økonomi for Begyndere, der i generationer havde status som fagets grundbog.

Skolekøkkeninspektøren i Københavns kommune Eline Hansen, som Sofie Rasmussen i mange år boede sammen med, var en anden nær samarbejdspartner. Da hun døde i 1919, overtog Sofie Rasmussen hendes stilling og bestred denne indtil 1933. Hun delte sin forgængers opfattelse af skolekøkken som et “centralfag”, der forbandt teori og praksis, og hun understregede sammenhængen mellem fagets undervisning i økonomi, hygiejne og ernæringslære og de traditionelle skolefag som fx regning og naturlære. Gennem sin initiativrige og dygtige ledelse drev hun skolekøkkenet frem til en mønsterinstitution. Ikke alene blev faget indført ved flere af kommunens skoler, undervisningen blev også udvidet til at omfatte flere klassetrin. I 1920 blev husgerning tilbudsfag i 8. klasse, og det følgende år blev det gjort til obligatorisk fag i 6. klasse. 1927 indførtes en ny undervisningsplan for 6.-7. klasse. Den tilstræbte et tættere samarbejde mellem skolens praktiske og boglige fag og var stærkt præget af Sofie Rasmussens tanker om skolekøkken som centralfag. Men også på andre leder slog hendes synspunkter igennem.

Den tidlige undervisning i husgerning var baseret på undervisning af eleverne i grupper eller “familier”. Blicher havde imidlertid introduceret laboratorieundervisningen som en ny pædagogisk metode i skolekøkkenet, og i sin tid som inspektør sørgede Sofie Rasmussen for at indføre og organisere denne undervisningsform i faget. De fysiske rammer for skolekøkkenet måtte udstyres herefter med individuelle arbejdspladser m.v., og både undervisningsformen og de særligt indrettede skolekøkkenlokaler blev gennem Sofie Rasmussens indsats kendt langt uden for Danmarks grænser. Gennem studierejser knyttede hun faglige og venskabelige forbindelser til pædagoger i andre lande, og en række af dem blev siden gæster ved de kbh.ske skoler, hvor de studerede hendes fortræffeligt organiserede indsats. Hun var en mester i praktisk arbejde og skabte det faglige grundlag for mange skolekøkkenlærerinder. Hun gav ikke op, før hun havde opnået et fuldt tilfredsstillende resultat, og i samarbejdet med myndigheder og arkitekter forstod hun at overbevise om sit fags store betydning og vigtigheden af at investere i smukke og praktiske skolekøkkener.

Under embedet hørte ledelsen af et fortsættelseskursus og en frivillig ungdomsskole i husholdning. Disse kurser, der var gratis, besøgtes af ca. 1.000 elever om året og fandt sted i kommuneskolernes skolekøkkener. 1926-32 ledede Sofie Rasmussen en række husholdningskurser, der tog særligt sigte på gifte kvinder og enlige kvinder i eget hjem. Kurserne blev startet på initiativ af flere af de store kvindeorganisationer, men blev udbudt og betalt af kommunen og kom derfor til at høre under Sofie Rasmussen. Hun tilrettelagde undervisningen efter, hvad der særligt voldte husmødrene problemer, og kurserne fik i hendes tid stadig flere deltagere. Hun havde således hånd i hanke med skolekøkkenundervisningen på alle niveauer i landets største kommune og fik med sin meget veltilrettelagte organisering en omfattende indflydelse på et stort kvindeuddannelsesområde.

Sofie Rasmussen var medlem af Dansk Kvindesamfund og fulgte med i kvindesagens spørgsmål. Hun var også politisk engageret og sad i 1919-21 i Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre. Ved siden af sit daglige virke lagde hun dog især sine kræfter i fagligt og socialt arbejde med tilknytning til lærergerningen. Hun var medlem af Københavns Kommunelærerindeforenings (KKL) bestyrelse fra 1912 og var dens formand 1917-19 efter Mathilde Jensen. Hun havde i rigt mål sine kollegers tillid og bidrog aktivt til den vanskeligt opnåede sejr om ligeløn for statsansatte mænd og kvinder, som blev gennemført 1919 efter en sej indsats fra især Thora Pedersens side. Sammen med Eline Hansen stiftede hun i 1907 KKLs første feriekoloni for svagelige piger, Næs, der kom til at ligge ved Assens, og det blev indledningen til en årelang filantropisk indsats. I årene 1907-25 var hun primus motor for oprettelsen af de mange øvrige kolonier, der siden fulgte, og 1917-25 var hun tillige administrativ leder af foreningens ferie- og svagbørnskolonier. Hun ledede også kommunens skolebespisning, som hun omorganiserede og udvidede i årene under Første Verdenskrig, da mange arbejderfamilier havde trange kår.

Sofie Rasmussen var en særdeles dygtig faglærer, pædagog og leder, der også havde en dyb, hjertevarm forståelse for både sine elever og det lærerkorps, hun arbejdede sammen med. Hun var stout og værdig og med en sikker myndighed, som gjorde hende til et respekteret forbillede og var også mere end almindeligt afholdt. I 1931 blev hun belønnet med Fortjenstmedaljen i guld for sin omfattende sociale interesse.

Beskrivelser og portrætter af Sofie Rasmussen

  • Kvinden og Samfundet 19/1940, 5/1931, 14/1933. Københavns Kommuneskole 28/1919, 35/1924, 26/1933 og 36/1940.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig