Signe Læssøe

Signe Læssøes fader var officer og en af sin tids mindre forfattere. Kendtest er hans sang Min Søn, vil du i verden frem, så buk. I barndomshjemmet kom forfattere og kunstnere som Knud Lyne Rahbek og Johannes Ewald, og dette kulturelle, patriotiske miljø, hvor man var fortrolig med historie og med engelsk og tysk litteratur, fik afgørende indflydelse på den begavede Signe Læssøe. Da hjemmets døtre kun blev opdraget til huslighed, tilegnede hun sig sin viden igennem den undervisning, brødrene fik. 24 år gammel ægtede hun den 31-årige grosserer og forfatter Niels Frederik L., der havde tre døtre fra et tidligere ægteskab. Parret fik mellem 1808 og 1819 otte sønner, hvoraf den ene døde som spæd. Børnene bragte hendes moderlige natur til fuld udfoldelse og blev hendes vigtigste holdepunkt i livet. For at kunne opdrage sønnerne søgte hun yderligere viden, og da hun tilsyneladende havde svar på alt, kaldte de hende “Konversationsleksikonet”. Hendes fine historiske og æstetiske sans stod i forbindelse med en dyb fædrelandskærlighed, som hendes børn, ikke mindst sønnen Frederik L., tog i arv. Det tog hårdt på hende, da han faldt i slaget ved Isted 1850, og da hun yderligere i sine alderdomsår oplevede krigen mod Tyskland og nederlaget i 1864. Signe Læssøes navn er bevaret for eftertiden gennem venskabet med H.C. Andersen, som hun mødte i 1828. Han blev herefter en hyppig gæst i hjemmet på Østerbro over for Søerne. Hendes moderlighed, sikre kritiske sans og høje kvalitetskrav fik stor betydning for digteren, som satte hende højere end tidens andre litterære damer, Kamma Rahbek og Thomasine Gyllembourg. Signe Læssøe beundrede på sin side H.C. Andersen for hans forfatterskabs åndfuldhed og rene følelser. Med sikker fornemmelse for hans geni erklærede hun allerede ved læsningen af hans første eventyr i 1835, at “det Barnlig-Phantastiske er hans sande Gebet, man maa saa sige, Hvad man vil”. Hun fulgte i øvrigt også med i periodens litterære strømninger, som hun havde helt bestemte meninger om. Grundlæggende burde litteraturen være moralsk og “Sjæleopløftende”, mente hun. Derfor hørte Dickens med sit religiøse og moralske budskab til hendes yndlingsforfattere. Til tidens unge malere fik hun et naturligt tilhørsforhold gennem malersønnen Thorald L., hvis venner, bl.a. J.Th. Lundbye, C.W. Eckersberg og J.A. Jerichau, kom i hjemmet og inspireredes af hendes dømmekraft og stærke naturfølelse. Signe Læssøe skrev gennem årene en del breve, hvoraf mange er bevaret. I 1836 offentliggjorde hun desuden i Dansk Folkeblad et anonymt indlæg om pigers opdragelse, hvori hun forsvarede husligheden som “en af Kvindens største Dyder”. Selv var hun med sin tankes klarhed et menneske af ånd, men opfattede sig beskedent som en tjenerinde, hvis åndelige kræfter blev sat fri gennem et disciplineret, nøjsomt og selvudslettende liv.