Rigmor Skade

Rigmor Skades fader Carl Gran var fagforeningsleder og en af de få, der er blevet optaget i Kraks Blå Bog med titlen snedkersvend og bopæl på Nørrebrogade. Hendes broder Henry Gran fulgte i hans fodspor. Selv blev hun trods faderens tidlige død i 1913 student i 1917, som de fleste af de tidlige kvindelige akademikere fra N. Zahles Skole. Hun begyndte derefter at studere økonomi ved Københavns Universitet og finansierede studierne bl.a. med arbejde i Statistisk Departement (SD), det nuværende Danmarks Statistik. I 1924 blev hun cand.polit. og samme år ansat som sekretær i SD. Hun kom således til departementet få år efter, at kvinder ved lov i 1921 havde fået adgang til avancementsstillinger i staten, og den første kvindelige økonom Meta Hansen var blevet forfremmet til fuldmægtig. Rigmor Skade udnyttede de nye muligheder, avancerede til fuldmægtig i 1936, ekspeditionssekretær i 1938 og var kontorchef 1946-67. Hermed blev hun den første kvindelige leder på den arbejdsplads, der tidligt gik i front med hensyn til kvindeligt personale. 1930 giftede Rigmor Skade sig med kollegaen Hans S., der ligeledes blev kontorchef i departementet.

I mange henseender var Rigmor Skade en typisk elev af professor Harald Westergaard, der prægede økonomistudiet, fra han blev professor i 1886 til sin pensionering netop i 1924, da hun blev kandidat. Som han interesserede hun sig for tallenes tale og den deskriptive statistik, og de delte tillige et socialt engagement, der tog udgangspunkt i kristne idealer. Allerede i studietiden blev Rigmor Skade medlem af Danmarks Kristelige Studenterforbund, hvor hun sad i bestyrelsen flere gange i 1920’erne. I SD fik hun ry for at være arbejdsom, venlig og korrekt, men i sit virke som departementets personalechef også lidt skrap. Hun arbejdede som sekretær under departementscheferne Adolph Jensen og Einar Cohn og var i lange perioder Cohns højre hånd. I årenes løb var hun medlem af forskellige kommissioner og udvalg, fx deltog hun 1937-40 i et udvalg om varetilførsler under den økonomiske krise. Hun ledede hulkortanlægget, som i 1952 beskæftigede 68 hulledamer og hulkortoperatører. Mest kendt blev hun dog, da det lønregulerede pristal blev hendes ansvarsområde fra 1951. Hun sad i redaktionen for Statistisk Årbog og var også medarbejder ved en række publikationer uden for Statistisk Departement, bl.a. 5. udg. af Trap Danmark og bogværket Det danske sygehusvæsen fra 1962.

I eget navn skrev Rigmor Skade 1939-45 Danmark under Krigen, der kom som kvartalsvise tillæg til tidsskriftet Økonomi og Politik. Af første hefte fra 1939 fremgik det, at meningen var at give en oversigt over overordentlige foranstaltninger svarende til Cohns oversigter i Nationaløkonomisk Tidsskrift under Første Verdenskrig, dog uden at gå så meget ind i konjunkturstatistikken, da den dækkedes andetsteds i tidsskriftet. Der kom i alt 21 af disse tillæg på tilsammen 897 sider. I perioden før Økonomiministeriets oprettelse og før økonomiske vismænd og bankernes cheføkonomer begyndte at udsende et væld af oversigter og prognoser, var der ikke andet end Økonomi og Politik at støtte sig til. Heri leverede Rigmor Skade en detaljeret løbende beskrivelse af krigstidens indgreb og reguleringer. Der blev givet et billede af en tid, der var optaget af “Husvildespørgsmaalet”, og hvor Danske Kvinders Samfundstjeneste organiserede “gratis Hushjælp for mindre bemidlede selverhvervende Mødre med Syge Børn i Hjemmet”. Det økonomiske system og økonomernes holdninger lå langt fra moderne markedsøkonomi: “Man er vel i alle Kredse klar over, at en vis Regulering er nødvendig eller i alt Fald vil blive bevaret i den første Tid, men paa noget længere Sigt vil der indtil videre ikke kunde siges at være Overensstemmelse mellem Erhvervenes stærkt udtalte Ønske om større økonomisk Frihed for den enkelte og den inden for en Del af Nationaløkonomerne fremherskende Opfattelse af den statsregulerede Økonomis Fordele, “ hed det i 1944.

Rigmor Skade skrev også en række afsnit i den af Kirsten Gloerfelt-Tarp redigerede Kvinden i Samfundet, der kom i 1937, i en forkortet version på engelsk to år senere og i 2. udg. 1953. Rigmor Skades kapitler handler om husligt arbejde, landbrug og handel. I 1953-udgaven fastholdt hun kvindebevægelsens traditionelle, men snart forældede syn på husarbejde: “I samme omfang, som det huslige arbejde bliver et erhverv, man vælger og målbevidst uddanner sig til ligesom til andre erhverv, i samme omfang vil respekten for og standsfølelsen blandt husholdningserhvervets udøvere kunne vækkes og bevares.” Rigmor Skade kom, fordi hun var aktiv i så lang en periode, i det hele taget til at fremstå som en konfliktfyldt blanding af pionerånd og konservatisme. Hun var en tidlig karrierekvinde i det offentlige og en fagligt kompetent statistiker, bl.a. som censor ved Handelshøjskolen. Som medlem af Kvindelige Akademikeres bestyrelse 1940-56 og fra 1954 af bestyrelsen for Kvindernes Bygning var hun aktiv i kvindesagen. Men hendes kristeligt-sociale rødder og hendes filantropiske engagement som bestyrelsesmedlem i Foreningen til Værn for enligt stillede Kvinder fra1946 og i Understøttelsesforeningen for ældre og ubemidlede Husbestyrerinder og Husassistenter fra 1936 forbandt hende mere med fortiden end fremtiden, og hun var stadig formand for understøttelsesforeningen på et tidspunkt, da de yngre dele af kvindebevægelsen var blevet rødstrømper. Rigmor Skade var blandt de først udnævnte, da kvinder i 1951 fik adgang til at blive riddere af Dannebrogordenen, og hun blev ridder af 1. grad i 1960.