Rigmor Andersen

Rigmor Andersen blev efter studentereksamen i 1922 fra Rysensteen Gymnasium og et års tegnekursus på teknisk skole optaget på Arkitektskolen i 1923. Her søgte hun efter grunduddannelsen ind på Kaare Klints nyoprettede skole for møbel- og rumkunst. Hun blev stærkt optaget af Klints undervisning og analytiske arbejdsmetode samt hans stræben efter afklarede, funktionelle løsninger. I tiden omkring studieafslutningen arbejdede hun 1927-29 for forfatteren og arkitekten Poul Henningsen med udformning af lamper og bidrog hermed til den fine, afbalancerede formgivning, der kom til at præge de nu klassiske PH-lamper.

1929-39 arbejdede Rigmor Andersen på Klints tegnestue og blev en af hans mest betroede medarbejdere. Hendes sikre og selvstændige vurderingsevne gjorde hende snart til en uundværlig støtte ved løsningen af mange af tegnestuens projekter. I 1931 fik hun betroet sin første selvstændige opgave, møbleringen af Kvinderegensen på Amager Boulevard. Husets arkitekt Helge Bojsen-Møller var betænkelig ved at lade en “ung Dame” prøve kræfter med den store opgave, men Rigmor Andersen skabte med sikker sans for opgavens karakter en række enkle, næsten tidløse møbler og omhyggeligt gennemarbejdede møbleringsplaner for de enkelte rum: festsal, bibliotek og 56 elevværelser. Fællesrummenes møbler var i mahogni med skindbetræk, elevrummenes i bøg. Til de sidste leverede Gerda Hennings vævestue betrækkene, hvoraf enkelte endnu, efter næsten 70 år, er i brug. Værelserne var forsynet med seng, skrivebord, reol, to stole, den ene med armlæn, og en taburet. Rigmor Andersens møbler, der stadig findes i fællesrummene, er bortset fra almindeligt slid og nogle uheldige fornyelser af betræk i god og brugbar stand. Opgaven blev indledningen til samarbejde med flere snedkerfirmaer om møbler, som bl.a. blev vist på Snedkerlaugets årlige udstillinger. Her udstillede hun fx et soveværelse i elmetræ med mahogni og stole, skrivemøbler samt halvrunde borde med klapper i afrikansk mahogni. I 1966 stod hun for indretningen af grafiksalen på Maribo Museum, og 1980 udstillede hun et skrivechatol på Den Permanente. Blandt hendes arbejder har især et fornemt formet og smukt detaljeret sølvtøjsskab fra 1936 fået anerkendelse. Det blev 1942 vist på det svenske nationalmuseum i Stockholm, og i 1948 blev et eksemplar fremstillet til Kunstindustrimuseet. Desuden var hun repræsenteret på udstillinger i ind- og udland, bl.a. Danish Art Treasures, London 1948, Charlottenborgs Forårsudstilling 1968 og på Malmö Museum 1971.

Ud over de mange møbel- og indretningsopgaver deltog Rigmor Andersen 1948 sammen med billedhugger Inge Finsen i konkurrencer om mindesmærker for besættelsestidens ofre og bombeulykken på den franske skole. Samme år udførte de desuden en mindevæg i Domus Medica over læger, som mistede livet i frihedskampen. I 1962 indledte hun et samarbejde med arkitekt Annelise Bjørner, der resulterede i en elegant seng med en utraditionel indbygget siddefunktion. Sammen tegnede de Møbler til fruens værelse i oregon-pine og mahogni, og de deltog i konkurrencer om møbler og sølvtøj. I 1967 skabte de et spisebestik og et elegant opbevaringsmøbel dertil, som var Nationalbankens bryllupsgave til dronning Margrethe 2. og prins Henrik, senere markedsført under navnet Margrethebestikket. Sammen tegnede de også møbler for snedkerfirmaer i ind- og udland.

I næsten 30 år, fra 1944 til 1973, underviste Rigmor Andersen på Kunstakademiets skole for møbel- og rumkunst, de sidste 14 år som lektor. Rigmor Andersen bidrog også her i høj grad til at bevare den Klintske skoles tradition og arbejdsmetode. Med flid og entusiasme samlede og registrerede hun materiale og skitser, holdt forelæsninger og udgav 1979 den velskrevne og smukt tilrettelagte bog Kaare Klint møbler. I 1961 deltog hun i Kunstakademiets studierejse til De Vestindiske Øer, hvor hun sammen med inspektør Inge Mejer Antonsen fra Nationalmuseet registrerede og skitseopmålte en lang række møbler fra kolonitiden. Materialet blev vist på udstillingen af Kunstakademiets Vestindienstudier. Sammen med Mejer Antonsen tilrettelagde hun endvidere udstillingen Tre vestindiske stuer på Nationalmuseet i 1967 i anledning af 50-året for salget af øerne til USA.

Rigmor Andersen modtog en række legater og hædersbevisninger, bl.a. Hirschsprungs Legat 1934, Eckersbergs Medaille 1968 og Møbelprisen 1977. Med sit fine lune og sin usvigelige hæderlighed var hun livet igennem tro mod de idealer, hun satte højt. Trods sin næsten selvudslettende beskedenhed havde hun stor betydning som bevarer og formidler af de bedste af møbelskolens idéer og traditioner. Hendes betydning rakte langt ud over Danmarks grænser og var med til at højne standarden i undervisning og møbelproduktion i mange lande. Møblet var for Rigmor Andersen aldrig et prestigeobjekt, men et af redskaberne til en bedre og enklere tilværelse.