Faktaboks

Marie Stephansen
Christine Marie Stephansen
Født
25. august 1877, Fredericia
Død
4. januar 1940, Californien, USA
Arbejdsliv
Fagforeningsformand og agitator
Familie

Forældre: gårdmand Hans S. og Maren Vintersen (født 1848).

Gift 1927 med Jørgen Rasmussen.

Marie Stephansen har givetvis efter endt skolegang haft en skiftende række ansættelser som tjenestepige. Fra omkring 1900 besad hun en god og vellønnet plads som kokkepige hos gynækologen Johs. Kaarsberg, hvis ægtefælle Henriette Kaarsberg var en af de første kvindelige medicinere og i øvrigt medlem af den komité, der i 1905 blev nedsat for Husassistenternes Fagskole. Det var et mondænt hjem med stor selskabelighed, men åbenbart også med gode arbejdsvilkår. Så Marie Stephansen formåede frem til sin afrejse fra København i 1905 at forene pladsen med en aktiv indsats for den i 1899 oprettede Københavns Tjenestepigeforening, som hun i 1900 indmeldte sig i som medlem nr. 58. Både som køkkentrappeagitator og skribent i medlemsbladet blev hun hurtigt en af de vigtigste støtter for foreningens stifter Marie Christensen. Marie Stephansen var kasserer 1901-02 og fra 1903 næstformand i bestyrelsen. I 1904 tog den kbh.ske forening initiativ til oprettelse af afdelinger i Århus, Odense og Ålborg, men sidstnævnte mistede efter få måneder sin ledelse. I denne situation ofrede Marie Stephansen både sin gode plads og sin sociale forankring i København og flyttede i 1905 til Limfjordsbyen. Her blev hun straks valgt til formand for Aalborg og Omegns Tjenestepigeforening (AaT), og frem til foråret 1921 stod hun, med en kort afbrydelse i 1919, i spidsen for de ålborgensiske tjenestepiger. I hele denne periode var hun samtidig medlem af bestyrelsen for De samvirkende Tjenestepigeforeninger i Danmark, fra 1914 Husassistenternes Forbund, hvor hun var næstformand 1905-18 og endog valgtes som formand i 1912. Dette hverv var hun dog ikke i stand til at forene med opgaverne i Ålborg, og hun nedlagde det derfor året efter.

I Ålborg lykkedes det hurtigt den modne og erfarne Marie Stephansen at skabe en stabil ramme om den vanskelige organisering af de ofte meget unge tjenestepiger. Antallet af betalende medlemmer svingede i 1910’erne mellem 50 og 100, men tjenestepigerne var ustabile fagforeningsmedlemmer, så langt flere har hvert eneste år haft en kortere eller længere tilknytning til foreningen. Det var vigtigt at kunne tilbyde medlemmerne et alternativ til de små pigekamre, og i 1905 erhvervede AaT to møblerede værelser med pladsanvisningskontor og en lille bogsamling. Men bare to år senere fik både foreningen og Marie Stephansen et nyt og større “hjem” i en femværelses lejlighed. Sammesteds oprettedes et vaskeri i kælderen, der skulle sikre det økonomiske grundlag for lejemålet. Marie Stephansen, der tidligere havde lært fransk vask og strygning, blev for ti kr. om måneden bestyrer af vaskeriet, der efter en vanskelig start blev en overskudsgivende forretning fra 1910. I 1911 boede der ud over Marie Stephansen selv tre strygersker i lejligheden.

Det følgende årti var på mange måder en fremgangsrig periode. AaT blev i 1912 optaget i Fællesorganisationen, den lokale sammenslutning af fagorganisationer. Med tilskud bl.a. herfra anskaffede foreningen sin fane i 1914. Vaskeriet blev moderniseret med tidssvarende maskiner, og hjemmet fik nye møbler og piano. Samtidig hermed opsparedes med henblik på oprettelsen af en fagskole en grundfond, der ved Marie Stephansens bortrejse beløb sig til den i 1921 imponerende sum af 10.000 kr. Aktivitetsniveauet var højt med ugentlige foredrag, diskussionsmøder eller oplæsninger og om vinteren kurser i syning og tilskæring, gymnastik og sang, dansk og retskrivning samt borddækning og servering. I sommerhalvåret var der hver søndag eftermiddag friluftsaktiviteter, som Marie Stephansen hyppigt fik kombineret med et besøg på en af byens offentlige eller private virksomheder.

Marie Stephansen og tjenestepigerne søgte hurtigt samarbejde med Ålborgs socialdemokratiske arbejderbevægelse. Også før sin optagelse i fællesorganisationen deltog AaT i bevægelsens arrangementer, og efter 1912 ses Marie Stephansen ofte nævnt i referaterne fra fællesbestyrelsesmøder, bl.a. med forslag om kvindelige talere ved grundlovsmøderne. Tjenestepigerne holdt fællesmøder med den kvindelige valgretsforening og den socialdemokratiske ungdomsforening, og selvom Marie Stephansen aldrig opstillede til kommunalpolitiske tillidshverv, blev hun en fremtrædende kvindeskikkelse inden for Socialdemokratisk Forbunds Ålborgafdeling, hvor hun sad i bestyrelsen 1915-21. Bortset fra Johanne Berg var hun i hele forbundsafdelingens levetid 1884-1963 den eneste kvinde, der opnåede en sådan tillidspost. Efter i 20 år at have brugt hele sin tilværelse i kampen for arbejderkvindernes rettigheder var Marie Stephansen også primus motor ved stiftelsen af Socialdemokratisk Kvindeforening for Aalborg og Omegn i 1920. Formålet var at “vække Interesse blandt Kvinderne for de faglige, sociale og politiske Spørgsmaal”. Særskilte socialdemokratiske kvindeforeninger var ikke populære i partiledelsen, men i Ålborg fik man ikke den slags problemer, som Andrea Brochmann og den kbh.ske forening fra 1908 ofte mødte, hverken i Marie Stephansens formandstid eller senere.

Som i fagforeningen var Marie Stephansen også i kvindeforeningen til det sidste aktiv og engageret, både organisatorisk og som mødeindleder. Men i foråret 1921 nedlagde hun alle sine tillidshverv og rejste til New York med søsteren Anna. I USA var hun i en periode husbestyrerinde for to lærerinder og deltog i dansk foreningsarbejde. Og som 50-årig indgik hun i et efter sigende godt og lykkeligt ægteskab med Jørgen Rasmussen, med hvem hun en enkelt gang få år før sin død besøgte Danmark. Hendes bortrejse var overraskende og blev beklaget dybt både i Ålborg og København Medlemsbladet bragte en lokal afskedshilsen til “vores frk. Stephansen”, der priste hendes indsats som kærlig og moderlig rådgiver for medlemmerne i “hjemmet” i Ålborg, og der er næppe tvivl om, at hendes omsorgsfølelse for de unge ubefæstede tjenestepiger har været drivkraften bag hendes engagement og resultatrige arbejde, især i fagforeningen, men også i den socialdemokratiske arbejderbevægelse og i kvindesagen. Marie Christensen mente i 1921, at Marie Stephansen var kørt træt af mangel på støtte og forståelse, men håbede og forventede, at hun ville vende tilbage efter en længere rekreationsrejse. Det kan da også meget vel have været planen. Marie Stephansen skrev således det første år flere breve til kvindeforeningen, men valgte altså efter 20 års nærmest selvfornægtende indsats i Danmark at skabe sig en ny tilværelse i USA.

Beskrivelser og portrætter af Marie Stephansen

  • Foto i Aalborg Stadsarkiv.
  • Henning Bender: Arbejderbevægelsen i Ålborg 1870-1970, 1998. Husassistenten 2/1940.

Tilknytning til organisationer

  • Københavns Tjenestepigeforening
  • Aalborg og Omegns Tjenestepigeforening
  • De Samvirkende Tjenestepigeforeninger i Danmark
  • Socialdemokratisk Forbund
  • Socialdemokratisk Kvindeforening for Aalborg og Omegn

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig