Johanne Berg

Faktaboks

Johanne Berg
Johanne Kirstine Hjersing Berg
Født
21. maj 1883, Ålborg
Død
13. februar 1963, Århus
Arbejdsliv
Politibetjent og kommunalpolitiker
Familie

Forældre: snedker Peter Christoffer B. (1832-96) og Marie Magdalene Larsen (1842-1920).

Johanne Barg
Johanne Berg blev i 1914 ansat som politibetjent ved sædlighedspolitiet i Aarhus. Hun var formodentlig den første kvinde i Danmark, der udførte egentlig politiarbejde. I 1937 blev hun udnævnt til overbetjent. Her er hun fotograferet i 1946, tre år før hun gik på pension.
Af /Aarhus Wiki.

Efter handelsskoleeksamen startede Johanne Berg som den første kvinde ved toldvæsenet i Ålborg. Herfra fortsatte hun til ti års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor, indtil hun i 1914 flyttede fra sin fødeby.

Fagligt arbejde

Hun engagerede sig tidligt i det faglige arbejde inden for Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger, det senere HK. I 1907 blev hun indvalgt i lokalbestyrelsen for Ålborgafdelingen og overtog straks kassererposten.

Året efter blev hun indvalgt i forbundets hovedbestyrelse med næsthøjeste stemmetal og blev dermed det første ordinære kvindelige hovedbestyrelsesmedlem i HK, efter at den eneste kvindelige delegerede ved forbundets første kongres i 1902, Louise Larsen, havde fungeret som suppleant.

Kvindepolitisk aktiv

Sideløbende med det faglige engagement var Johanne Berg aktiv i kvindebevægelsen. Hun var således medlem af bestyrelsen for Ålborgs kvindevalgretsforening, og det kvindesaglige prægede i høj grad hendes indsats i HK.

Det forholdt sig i almindelighed således, at kvinder ikke kunne tage en lærlingeuddannelse. Typisk arbejdede de på deltid og blev underbetalt. Der var i HK modstand mod at få de ufaglærte kvinder ind i medlemskredsen, men det synspunkt gik Johanne Berg imod. Så længe lærlingeproblemet ikke var løst, mente hun, at man måtte optage alle kvinder over 18 år.

Et forslag om, at kvinder skulle betale mindre i kontingent end mænd, gik hun også imod. Her burde kønnet ingen betydning have, men eventuelt indkomstens størrelse.

I 1908 fik hun startet en kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende, hvor hun tog kvindespørgsmål op. Her talte hun fx for ligeløn, agiterede for højere organisationsprocent blandt kvinder og søgte at skabe forståelse for ugifte småkårskvinders vanskelige vilkår.

Første kvindelige politibetjent

Johanne Bergs egentlige karriere skulle imidlertid ikke komme til at foregå i Ålborg, men i Århus, hvor hun i 1914 søgte og blev ansat i en stilling som kvindelig politibetjent, formentlig den første kvinde i Danmark med egentlig politimæssigt arbejde. I 1911 var Helga Teilmann-Ibsen blevet ansat ved politiet i Ålborg, men kun til kontorfunktioner.

Spørgsmålet om kvinders ansættelse i politiet var rejst af Dansk Kvindesamfund (DK) i 1908, fordi der havde været flere uhyggelige sager med voldtægt og mord på småpiger. Det var DKs opfattelse, at afhøringer af børn bedst kunne ske ved kvindelige betjente, der ud fra et bedre kendskab til børns psyke kunne vinde deres fortrolighed.

Ved DKs fællesmøde i Silkeborg 1910 blev der vedtaget en støtteresolution for synspunktet, som blev sendt til bl.a. politimesteren i Århus August Goll, der dog især så nye muligheder for bekæmpelse af prostitution. Der var en del purunge piger, nogle af dem kommet ind fra landet, som løb rundt om aftenen og gled ind i prostitution, ofte som ofre for alfonser. Goll anså det for håbløst at sætte mandlige betjente ind på dette område; advarsler til de unge piger mod de mange farer i storbyen havde langt større effekt, hvis de kom fra en kvinde med indsigt i miljøet.

I sædelighedspolitiet

Med Johanne Bergs tilknytning til kvindebevægelsen og hendes sociale engagement er det ikke mærkeligt, at hun søgte stillingen som politibetjent. Hun var blandt fem ansøgere langt den bedst kvalificerede og blev ansat i maj 1914.

En del af Johanne Bergs arbejde i sædelighedspolitiet bestod i patruljetjeneste om aftenen for at tilgodese de nævnte formål, en opgave, der interesserede hende. Meget naturligt blev hun også undersøger for værgerådene, hvilket foregik ved besøg i hjemmene.

I 1919 blev sædelighedssagerne lagt ind under kriminalpolitiet, og Johanne Berg blev overført til behandlingen af især faderskabs- og adoptionssager. Af de førstnævnte var der mange, da både Den jydske Fødselsanstalt og Fødehjemmet Bethesda lå i byen.

Johanne Berg blev udnævnt til overpolitibetjent i 1937. Den eneste uddannelse, hun modtog i politiets tjeneste, var et månedskursus for ældre betjente i foråret 1927, der omfattede stort set alle polititjenestens aspekter.

Johanne Berg glemte hverken sin kvindesaglige eller organisationsmæssige interesse. Hun sad i bestyrelsen for DKs Århuskreds og var medstifter af Socialistisk Kvindeforening i 1918. Når begrebet kvindeligt politi blev udsat for angreb, svarede hun skarpt igen i Politiforbundets blad Politivennen. Til Århus Politiforening lod hun sig vælge som revisor og som medlem af biblioteksudvalget.

Byrådsmedlem 

Johanne Berg var stærkt politisk interesseret og medlem af Socialdemokratiet. I 1925 blev hun indvalgt i byrådet, hvor hun til 1946 havde en fremtrædende position i partiets gruppe.

Hun lagde også mange kræfter i selve partiarbejdet. 1925-28 var hun formand for partiforeningen i midtkredsen, og hun blev i 1936 og 1943 valgt til suppleant til Landstinget. Med sine interesser koncentreret om det sociale og det kulturelle område havde hun i de godt 20 år i byrådet ikke mindre end 35 udvalgsposter.

Sin fineste indsats gjorde hun måske fra 1928 i arbejdet for at skabe et folkebibliotek i Århus, uafhængigt af Statsbiblioteket. Det lykkedes at nå frem til en storslået løsning i 1934 med den nye bygning i Mølleparken. Johanne Berg indtrådte straks i bestyrelsen, hvor hun sad til 1946, de sidste fire år som formand.

Efter at have forladt byrådsarbejdet i 1946 passede hun sit arbejde i politiet til sin afsked i 1949.

Beskrivelser og portrætter af Johanne Berg

  • Foto i Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.
  • Ole Degn (red.): Borgere i byens råd, 1968.

Tilknytning til organisationer

  • Aarhus Politi
  • Aarhus Kommunes Biblioteker
  • Aarhus Politiforening
  • Socialdemokratiet
  • Socialistisk Kvindeforening
  • Dansk Kvindesamfund
  • Aalborg Kvindevalgretsforening
  • Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger (se HK)
  • HK

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig