Mariane Thomsen

Mariane Thomsen voksede op i et borgerligt miljø i Århus. Fra hun var fire år, boede familien i Århus Hospital, også kaldet Vor Frue Kloster, hvor faderen var forstander. Som 19-årig rejste hun til Lausanne, Schweiz, hvor hun 1888-89 gennemgik École supérieure og tog eksamen i fransk. Derefter rejste hun til Italien for at studere arkitektur. 1889-97 underviste hun på Elise Smiths Skole i fransk, regning og tegning. Hendes største ønske var at blive arkitekt, og hun søgte to gange ind på Kunstakademiet, men blev efter egne udtalelser afvist, fordi direktøren ikke ønskede kvindelige elever. I 1900 tog hun tegnelærereksamen fra Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. At hun var en fremragende tegner, ses af de tegninger, hun fremstillede af Århus Hospitals bygninger og have samt af forskellige karikaturtegninger, som hun udførte, bl.a. til Dansk Kvindesamfund.

I 1901 blev Mariane Thomsen kaldt hjem, da faderen var blevet svagelig og behøvede hjælp på klosterkontoret. Efter hans død i 1909 blev hun konstitueret forstander, men der var betænkeligheder ved at fastansætte hende i stillingen. Det skyldtes dels, at hun ikke som de tidligere forstandere var jurist, og dels at der ikke før havde været kvinder på posten. Der kom derfor til at gå to år, før Mariane Thomsen i 1911 blev udnævnt som den første kvindelige klosterforstander i Danmark, bl.a. efter ansøgning fra hospitalets beboere om, at embedet blev besat med Mariane Thomsen. Oprindelig havde hospitalet været et dominikanerkloster, senere hospital for syge og fattige, men fra 1856 var det blevet en stiftelse for knap 50 ældre beboere, især kvinder. Det blev drevet med midler fra den jord, der havde tilhørt Sortebrødrene, og gennem legater og gaver. Ved beboernes død arvede stiftelsen alt, hvad vedkommende efterlod sig.

Mariane Thomsen viste sig at være en administrativ begavelse. Skønt hun ikke var jurist, klarede hun arbejdet med de mange spidsfindigheder i arvesager godt, og hun handlede ud fra en stor retfærdighedsfølelse i forhold til beboerne. Under sin opvækst på klosteret havde hun set de ringe sociale forhold, mange gamle levede under, og det prægede hele hendes voksenliv, hvor hun var dybt engageret i at skabe bedre vilkår for ældre og svage. Mariane Thomsen var meget afholdt af beboerne, der omtalte hende som mild og myndig. Hun forestod en omfattende renovering af hospitalskirken, og ved indvielsen meddelte hun folk i byen, at da hospitalskirken først og fremmest var beboernes kirke, var der ud over de officielle gæster kun plads til, at beboerne kunne komme med. Ved hospitalets 400-års jubilæum i 1941 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld. Sammen med en broder udgav hun den historiske fremstilling Aarhus Hospital, 1942. I 1944 gik hun på pension efter 33 år som forstander. Da Mariane Thomsen blev forstander, blev hun samtidig bestyrelsesmedlem af Velgørenhedsselskabet i Århus (VSÅ), hvor hun sad indtil 1944. VSÅs formål var at hjælpe “trængende, der uden egen Grund af Alder og Skrøbelighed var økonomisk ulykkeligt stillede.” Hendes langvarige engagement i VSÅ rettede sig særligt mod enker og andre enlige, som man søgte at hjælpe både økonomisk og ved at formidle arbejde. Mariane Thomsens 25-års jubilæum som forstander i 1936 var samtidig et 25-års jubilæum som kasserer i VSÅ. Også i Louiseforeningen i Århus, der rettede sig mod enlige kvinder, sad Mariane Thomsen i bestyrelsen. Hun var desuden aktiv i Dansk Kvindesamfund (DK) og fungerede som kasserer i Århuskredsen fra 1912 og indtil 1928, hvor hun trak sig, angiveligt af helbredsmæssige årsager. Også her havde man glæde af hendes administrative evner, fx var det Mariane Thomsen, der påtog sig hele organiseringen, da DK 1916 holdt sit store landsmøde i Århus med 400 deltagere.

I 1913 blev Mariane Thomsen valgt til Århus Byråd for partiet Højre, senere Det Konservative Folkeparti, anbefalet af DKs Århuskreds og Århus Kvindevalgretsforening. Her sad hun indtil 1925 som ene kvinde blandt 18 mænd. De udvalgsposter, hun fik i årenes løb, viser, at hendes interesse for sociale problemer varede ved. Men hendes hjertesag var kvindesagen. Hun rejste sager om ligeløn for kommunens kvindelige kontorassistenter og lærere 1915-17 og måtte her kæmpe mod sit eget partis holdning. Sammen med kvindeorganisationerne og efter et stort lobbyarbejde fik hun stemningen vendt, så kontorassistenterne fik samme avancementsmuligheder som deres mandlige kolleger. Da hun senere rejste krav om ligeløn for kvindelige lærere, stod hun derimod helt alene og blev nedstemt efter en lang og heftig debat. Også ansættelse af kvindelige politibetjente, et anliggende, DK havde taget op i 1908, kæmpede hun for uden støtte fra sit eget parti. I 1914 blev Johanne Berg dog ansat som den første kvindelige politibetjent i Århus og antageligt som den første kvinde overhovedet med egentligt politimæssigt arbejde. Berg blev siden selv medlem af byrådet for Socialdemokratiet.

Til gengæld havde Mariane Thomsen et tæt samarbejde med kvindeorganisationerne, der bakkede hende op med idéer og argumenter. Ingen i byrådet kunne være i tvivl om hendes holdning til kvindesagen. Hendes synspunkter vandt sjældent gehør hos flertallet, men takket være sin saglighed, fasthed og flid skabte hun alligevel stor respekt om sit arbejde, som hun sjældent forsømte. De første syv år var hun kun fraværende fra byrådsmøderne to gange. 1915-23 sad hun som den første kvinde i bestyrelsen for Den Konservative Vælgerforening, og ved rigsdagsvalgene 1920 og 1928 blev hun valgt som suppleant til Landstinget. I 1918 udkastede hun en ide til et Kvindernes Hus i Århus og fandt også en egnet grund. På grund af manglende kapital blev planerne ikke til noget, før DK med Hulda Pedersen i spidsen i slutningen af 1920’erne tog initiativ til at føre dem ud i livet. Byggeriet blev nærmeste nabo til Vor Frue kloster, og det faldt Mariane Thomsen for brystet, fordi bygningen derved kom til at skjule de gamle klosterbygninger, og hun skrev mange læserbreve mod planerne. Da grundstenen til Kvindernes Bygning blev lagt i 1928, fratrådte hun sine hverv i DK, men forblev medlem. Mariane Thomsen fik stor betydning ved sit pionerarbejde både som første kvindelige klosterforstander og som eneste kvindelige byrådsmedlem i Århus gennem 12 år. Hun forenede kvindesagsarbejde med sit politiske arbejde på forbilledlig vis i en tid, hvor meget få kvinder var aktive i politik.