Maren Berg

Maren Berg voksede op som den ældste af fire søskende i en slægtsstærk gårdmandsfamilie på den anselige gård Egeland ved Kolding. Det var nøjsomme tider, men der blev lagt vægt på børnenes opdragelse, og hjemmet var blandt de bærende i egnens grundtvigske miljø. Efter konfirmationen var hun i huset hos pastor Dines Pontoppidan i Ribe og senere som 20-årig hos den kendte grundtvigske præstefamilie F. og Eline Boisen i Vilstrup i Sønderjylland, hvor hun knyttede nære bånd til familiens jævnaldrende døtre Nanna (g. Jensen) og Jutta (g. Bojsen-Møller).

Giftermålet med den unge lærer C. B. var ikke standsmæssigt efter forældrenes opfattelse, men Maren Berg satte sin vilje igennem, og parret slog sig efter en kort tid i Kolding ned på Bogø, hvor han var førstelærer fra 1861 til 1874. Det var et aktivt hjem med en voksende børneflok og en stor husholdning, der også omfattede hjælpelærere og mange gæster. Og med ægtefællen som rigsdagsmand for Venstre i København fra 1865 var meget overladt til Maren Berg. Da han i 1874 tog sin afsked, flyttede familien til København, men i årene 1876-84 boede de i Hillerød, hvor han havde oprettet Frederiksborg Amts Avis. Her og i endnu højere grad, da de fra 1884 igen var bosat i København, var hjemmet et vigtigt mødested for politiske og kirkelige kredse. Et aftenselskab hos folketingsformand Chresten B. kunne nemt tælle 100 gæster. Maren Berg stod ikke alene for husførelsen, men var selv en livlig deltager i debatten. Og hun var sin mands fuldtro støtte, hvis ubøjelige trosstyrke hans modstandere i provisorietidens ophedede politiske klima måtte tage med i deres beregninger. Hendes 50-års fødselsdag og parrets sølvbryllup fandt sted, mens han var syg og i fængsel for sine politiske holdninger, og begge begivenheder gav anledning til storslåede nationale manifestationer fra tilhængernes side.

Ved ægtefællens pludselige død 1891 sad Maren Berg ifølge hans testamente i uskiftet bo og var hermed ejer af hans mange foretagender, navnlig De Bergske Blade, men også navigationsskolen og realskolen på Bogø. Hun gav sin ældste søn, overretssagfører Ejnar B., generalfuldmagt som sin repræsentant i alle spørgsmål vedrørende bladenes drift, og efter hans tidlige død i 1898 blev opgaven overtaget af den yngre søn, redaktør og senere minister Sigurd B. 1904 overdrog hun bladene til interessentskabet De Bergske Blade, hvori optoges de syv tilbageblevne børn. Maren Berg havde sympati for kvindesagen, og i 1894 modtog hun opfordring til at lade sig vælge som formand for Dansk Kvindesamfund, der søgte en leder med tilknytning til grundtvigske kredse. Af helbredsgrunde måtte hun dog afslå tilbudet, og i stedet valgtes ungdomsveninden Jutta Bojsen-Møller. Ved stiftelsen af Danske Kvinders Nationalråd 1899 blev Maren Berg optaget som enkeltmedlem. Hun var en klog og varmhjertet kvinde. En journalist, der i 1903 besøgte hende, konkluderede efter samtalen: “ Således burde systemskiftets første ministerfrue jo have set ud, hvis ikke dumhed og konservativ forbenethed havde hæmmet det.”