Faktaboks

Malla Samuelsen
Malene (Malla) Sofie Samuelsen
Født
11. juli 1909, Kirkja, Fugloy sogn
Død
29. november 1997, Tórshavn
Arbejdsliv
Kommunalpolitiker, lagtingsmedlem og forstander
Familie

Forældre: fisker Petur Pauli Poulsen (1881-1957) og Susanne Elisabeth Zachariasen (1885-1919).

Gift 26. oktober 1935 med maskinmester Carl Niklas S., født 3. oktober 1901 i Tórshavn, død 5. oktober 1985 i Tvøroyri, Froðba sogn, s. af maskinmester Dánjal Petur S. og Elsuba Henriksen.

Børn: Beinta (1936), Elinborg (1942), Sjúrður (1947).

Malla Samuelsen voksede op på en af de mindste og fjerneste øer på Færøerne, men Fugloy har ikke desto mindre været kendt for et levende kulturelt og politisk miljø. Da hun var otte år, døde hendes moder, og de syv søskende blev sat i pleje hos forskellige slægtninge. Malla Samuelsen voksede op hos moderens forældre i et hjem, der var stærkt påvirket af grundtvigianisme. Morfaderen S.M. Zachariasen var skolelærer, politiker og digter og deltog aktivt i kulturlivet. Malla Samuelsen hører til dem, som forholdsvis sent kom til at tage del i det offentlige liv. Den første del af hendes liv formede sig, som traditionen foreskrev. Som 16-årig kom hun til Tórshavn for at holde hus hos sin onkel og broder. Efter et par år her, der inkluderede et højskoleophold, tog hun til København som ung pige i huset. Hun ville gerne have en uddannelse og kom i garverlære. Et forsøg på at etablere sig som garver på Færøerne blev dog hurtigt opgivet, og hun blev igen tjenestepige i København I 1935 giftede hun sig, og parret stiftede hjem i Tórshavn. Hendes mand sejlede som maskinmester i den danske handelsflåde, og som så mange andre kvinder på Færøerne var hun derfor i lange perioder alene med børnene.

I 1952 var Malla Samuelsen blandt initiativtagerne til kvindeforeningen Havnar Kvinnufelag. Hun sad i mange år i bestyrelsen, i nogle perioder som formand. Kvindeforeningen havde det forsigtigt formulerede formål at “styrke kvinden, således at hun bedre kan være i stand til at varetage de opgaver, som er tildelt hende i samfundet, politisk, økonomisk og kulturelt”. I 1950’erne hørte det endnu til sjældenhederne, at kvinder stillede op til valg, men i kvindeforeningen mente man, at det var på tide, at kvinder fik indflydelse på de politiske beslutninger og deltog aktivt i politik. “Vi havde måske ikke så megen forstand på veje og andre tekniske anlæg, men der var dog så mange andre områder, hvor vi kvinder kunne bidrage med vores erfaringer,” udtalte Malla Samuelsen i et radiointerview i 1990’erne. Da de politiske partier ikke viste nogen interesse for at opstille kvinder, lavede kvindeforeningen sin egen liste til byrådsvalget i Tórshavn i 1956 med Malla Samuelsen, der var tilknyttet Sjálvstðrisflokkurin (Selvstyrepartiet), som spidskandidat. Hun blev valgt og straks medlem af en række stående udvalg, især inden for skole- og socialvæsen. I hele perioden frem til 1960 var hun formand for det sociale udvalg. Kvindeforeningen stillede igen op til byrådsvalget i 1960 med Malla Samuelsen som spidskandidat. Denne gang var der tre andre partier, som havde kvindelige kandidater, men ingen af dem opnåede at blive valgt. I 1964 tog Malla Samuelsen som den første kvinde sæde i Færøernes Lagting, ganske vist for en kort periode som suppleant. Der skulle gå endnu 14 år, før Jona Henriksen og Karin Kjølbro som de første kvinder valgtes til Lagtinget i 1978.

Et af kvindeforeningens første initiativer var at arrangere aftenkurser i håndarbejde og fremmedsprog, senere i husholdning. For at kvalificere sig som husholdningslærer tog Malla Samuelsen i 1954 et kursus på Suhr’s Husholdningsskole i København Derefter rejste hun hjem og begyndte at undervise i madlavning. Da der ikke fandtes egnede lokaler i byen, stillede hun sit eget køkken til rådighed. Dette var tænkt som en foreløbig løsning, men fortsatte i 13 år. 1958-94 var Malla Samuelsen tillige medlem af styrelsen for Einkjugrunnur Føroya (Færøernes Enkefond), der havde til formål at yde akut støtte til enker og andre efterladte ved tab af forsørger på grund af ulykkestilfælde. Fonden blev stiftet i 1958 af midler, som var samlet ind, efter at en trawler var forlist med 22 mand. Kvindeforeningen havde været meget aktiv i denne indsamling. Endelig var Malla Samuelsen i mange år medlem af børneværnet i Tórshavn.

Skønt hun aldrig før havde haft et egentligt erhvervsarbejde, blev Malla Samuelsen i 1965 opfordret til at blive leder af det kommunale alderdomshjem i Tórshavn, som hun havde særligt kendskab til fra sin tid som byrådsmedlem. Efter en betænkningstid sagde hun ja til at overtage posten i foreløbig tre måneder. Men hun blev stærkt engageret i arbejdet, og de tre måneder blev til 13 år. Hendes organisatoriske evner og økonomiske sans kom her til deres ret, og hun lagde sig i selen for, at alderdomshjemmet såvidt muligt skulle fungere som et hjem, hvor beboerne kunne føre et normalt og aktivt liv.

Tilknytning til organisationer

  • Havnar Kvinnufelag
  • Lagtinget
  • Einkjugrunnur Føroya

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig