Louise Gætje

Louise Gætje voksede op i en håndværkerfamilie i Stettin i det nuværende Polen, men kom som 18-årig til København, hvor familien havde slægtsmæssige kontakter, bl.a. til den velkendte bagerfamilie Jantzen i Frederiksberggade. I 1875 blev hun gift med Valdemar G., en broder til kordirigenten Fanny G. Han havde netop løst borgerskab for at føre faderens kendte bagergård på Fælledvej videre. Arbejdsforholdene i håndværk og industri var i disse år under voldsom omlægning som følge af den nye næringslovgivning med bl.a. ophævelse af lavstvang og svende- og mesterprøver. Hertil kom organiseringen af svendene i de større byer og opgivelsen af de gamle patriarkalske arbejdsformer. Denne udvikling kom i høj grad til at præge familiens dagligdag, idet Valdemar G. meget tidligt blev stærkt involveret i organisationsarbejde, hvorefter Louise Gætje fik et stadigt voksende ansvar for driften af bagervirksomheden. Hans fagpolitiske engagement kulminerede i 1899, da han blev udnævnt til Dansk Arbejdsgiverforenings første direktør. Louise Gætje fulgte og støttede i høj grad sin mand også i organisationsarbejdet, og under de store arbejdskonflikter sidst i århundredet gjorde hun en betydelig indsats for at sikre hovedstadens befolkning det daglige brød trods strejkerne. Hun lagde også et stort arbejde i stiftelsen Alderstrøst, der havde tætte forbindelser til Håndværkerforeningen. Her kunne gamle håndværkere og enker for en beskeden husleje nyde deres alderdom. Stiftelsen udviklede sig meget hurtigt til en af byens største sociale institutioner, baseret på privat initiativ og engagement.

Efter sin mands død 1905 fortsatte Louise Gætje bagervirksomheden på Fælledvej frem til omkring 1920. Herudover videreførte hun sit velgørenhedsarbejde. Hun sad på ledende poster i Kvindehjemmet i Læssøesgade, der blev oprettet 1902 af Vibeke Salicath. Her var formålet hjælp til selvhjælp. Hjemmet havde folkekøkken, vuggestue og midlertidige boliger for plads- og arbejdssøgende kvinder samt mødre med spæde børn. Også i Københavnske Kvinders Kaffevogne, etableret 1907 af Lene Silfverberg, engagerede hun sig en kort tid. Opgaven var at begrænse arbejdernes forbrug af øl og spiritus. Kaffevognene blev bakket op af et bredt udsnit af de mange kbh.ske kvindekredse. Under Første Verdenskrig tog hun ligeledes del i hjælpearbejdet til støtte for krigsramte. Louise Gætje blev ved sin begravelse i 1923 æret af arbejdsgiverforeningen, der sendte blomster og officielle repræsentanter. Hun testamenterede et i samtiden stort beløb, der skulle bære hendes mands navn, til Københavns Bagerlav og et tilsvarende beløb til Alderstrøst. En datter Kate Zuelzer førte bagervirksomheden videre.

Louise Gætje var en karakteristisk repræsentant for en kvindetype, der på alle måder støttede deres mænds udadvendte virksomhed. Valdemar G. kunne ikke have tilhørt inderkredsen af håndværkerpolitikerne i hovedstaden, hvis ikke hun havde sikret, at bagervirksomheden fungerede. Selv fik hun først for alvor mulighed for at markere sit personlige sociale engagement under eget navn efter hans død.