Lise-Lotte Rebel voksede op i et håndværkerhjem uden særlig kirkelig tilknytning. Begge forældre var syge hele hendes barndom, og faderen døde som 40-årig i 1967, en voldsom begivenhed i den 16-årige piges liv. Den megen sygdom i hjemmet forårsagede økonomisk usikkerhed, og meget tidligt måtte Lise-Lotte Rebel begynde at tjene penge selv. Trangen til at undslippe barndomshjemmets fattigdom var en medvirkende årsag til, at hun giftede sig som ganske ung. Ægtefællen var en tidligere penneven, den hollandske edb-ekspert Coenraad R., som gerne ville arbejde i Danmark. Parret fik senere to børn, Johannes og Jesper.
Lise-Lotte Rebels overbevisning om, at uddannelse kunne være en vej til en bedre tilværelse, resulterede i, at hun valgte at gå i gymnasiet, hvilket var ret usædvanligt i hendes miljø. Efter studentereksamen i 1970 fra Aurehøj Gymnasium tog hun til Århus for at læse idéhistorie. Det var en tid, hvor marxismen spillede en stor rolle i universitetsmiljøet, og ikke mindst Institut for idéhistorie var en spydspids for den revolutionære avantgarde. Med sin baggrund fandt Lise-Lotte Rebel imidlertid universitetsmarxismen ret futil. I hendes hjem havde man stemt på kommunisten Aksel Larsen, og det gjorde man fortsat, efter at han havde stiftet Socialistisk Folkeparti. Derimod lod de akademiske diskussioner om kapitallogik hende temmelig kold. Hun var kommet for at læse den klassiske filosofi, Platon, Aristoteles etc. Hendes egen tilværelse skulle laves om, ikke samfundet. Noget tilsvarende gjaldt hendes forhold til rødstrømpebevægelsen, hvis gennembrud i de samme år hun var et fjernt vidne til og siden også eksplicit har distanceret sig fra. I 1972 skiftede Lise-Lotte Rebel studium og begyndte at læse teologi, der havde nogle af de samme kvaliteter som idéhistorie, men var bredere og mere struktureret. Endnu her i 1970’erne var der forholdsvis få kvindelige teologistuderende, hvad hun snarest anså for en fordel, idet hun oplevede, at hun blev genstand for en slags positiv særbehandling. Det blev særligt de systematiske fag, der betog hende, fordi man her på filosofisk og dogmatisk vis forsøger at afklare den kristne tros grundindhold. Navnlig blev hun optaget af den store schweiziske teolog K. Barth og hans tanker om, at Guds ord selv skaber sig ørenlyd i mennesket; en optagethed, der ikke er blevet mindre med årene. Hun var en disciplineret studerende, der færdiggjorde studiet på den normerede tid trods to små børn og forskellige jobs, bl.a. som bogholder og lægesekretær.
Efter sin embedseksamen 1978 fra Københavns. Universitet fik Lise-Lotte Rebel samme år ansættelse som præst i Utterslev. 1980 fik hun embede i Islev, og 1987 blev hun præst ved Helsingør Domkirke. I de forskellige ansættelser skaffede hun sig efterhånden en bred erfaring, som blev en god baggrund for at stille op til bispevalg, og 1995 blev hun valgt til biskop over Helsingør Stift. Hun var ikke den første kvindelige bispekandidat herhjemme, før hende havde Karen Horsens i 1991 meldt sit kandidatur til Københavns. bispesæde. Men Lise-Lotte Rebel var den første kvinde, der også opnåede at blive valgt, kort efter fulgte Sofie Petersen trop som biskop for Grønland. Som landets første kvindelige biskop er Lise-Lotte Rebel således kommet til at personificere den sidste fase i den langtrukne udvikling hen imod formel ligestilling inden for den danske folkekirke, der indledtes med de første kvindelige præsters ordination i 1948. Valget af hende vakte da også berettiget opsigt, og mange kommentatorer hæftede sig ved hendes køn som en væsentlig årsag til, at menighedsrådsmedlemmerne i Helsingør gav hende deres stemme. Ironisk nok i betragtning af hendes egen reserverede holdning til ligestilling og kønsspørgsmål. Som biskop har hun lagt vægt på at bruge sit embede til at inspirere stiftets præster til at fastholde det teologiske arbejde som kernen i præstejobbet, vigtigere end alle mulige udadvendte og sociale aktiviteter. Præsten skal være præst, ikke socialrådgiver eller psykolog. Lise-Lotte Rebel blev ridder af Dannebrogordenen i 1996.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.