Lena Vedel-Petersen

Lena Vedel-Petersen var en af de første markante socialrådgivere, der stillede sig til rådighed som talerør og rådgiver for ressourcesvage og udsatte befolkningsgrupper. Det skete bl.a. i Danmarks Radios (DR) meget hørte sociale brevkasse Hvad er min ret, og hvad er min pligt, som hun startede i 1950 og redigerede frem til sin død. Barndomshjemmet var præget af grundtvigianske højskoletraditioner med mange og åbne diskussioner og et righoldigt socialt liv. Hendes moder døde under tragiske omstændigheder, da hun var fem år gammel, og det var meget traumatisk for hende. Hun var nært knyttet til sin fader, som var læge og stammede fra en gammel højskoleslægt. Han giftede sig igen to gange, og Lena Vedel-Petersen fik flere halvsøskende, som hun fik et nært forhold til, heriblandt Tine Bryld. I 1938 gennemførte hun Sofie Rifbjergs toårige Kursus for Småbørnslærerinder og blev børnehavelærer, inden hun nogle år efter begyndte at læse på Den Sociale Højskole, hvor hun i 1943 tog eksamen som socialrådgiver. Samme år giftede hun sig med Jørgen V.-P., som hun fik tre børn med.

Efter sin eksamen blev Lena Vedel-Petersen ansat på Mødrehjælpen i København Hun satte pris på den nære menneskelige kontakt, som var forbundet med stillingen, men opgav den i 1950, fordi hun ikke kunne forene arbejdet med at have små børn. Hun havde tidligere arbejdet med radioprogrammer om sociale problemer og foreslog nu DR at producere en social brevkasse. Programmet var placeret under den afdeling, hvor hendes mand var programsekretær og senere blev programchef. Dette familiesammenfald blev flere gange kritiseret offentligt og førte til forslag om at udelukke hende fra ansættelse. Kritikken forstummede imidlertid, fordi brevkassen blev et af de mest populære programmer. Hun havde indset radioens muligheder for at nå brede grupper i befolkningen, og hun skabte med sin dybe stemme en intensitet og intimitet i besvarelsen af lytternes spørgsmål. Lena Vedel-Petersen var en meget efterspurgt foredragsholder og redigerede og skrev mange bøger om sociale forhold, fx om problemer ved skilsmisse eller alderdom. Hun satte ofte fingeren på urimeligheder i det sociale system, bl.a. de store forskelle mellem kommunernes sociale ydelser, og hun synliggjorde Danmark på vrangen, 1963, som en af hendes bøger meget sigende hed. Lena Vedel-Petersen gjorde en betydelig indsats for at oplyse befolkningen om sociale rettigheder og pligter, og mange pensionister blev fx klare over, at de havde ret til ydelser, de ikke fik. I 1960’erne pegede hun på manglen på børneinstitutioner, og i 1967, da debatten om fri abort var på sit højeste, skrev hun i en artikel i Aktuelt, at det var hykleri at gå imod fri abort, når pasnings- og hjælpemuligheder for enlige mødre var så ringe.

I 1968 blev Lena Vedel-Petersen ansat på Nærum Nylon som socialrådgiver. Hun var først blevet tilbudt ansættelse som personalekonsulent, men takkede nej, fordi hun ikke ville være knyttet direkte til ledelsen. Det var dengang nyt at have blik for, at der kunne være et stort behov for socialrådgivning blandt de ansatte på en arbejdsplads, og hun blev en af de første virksomhedssocialrådgivere i landet. Lena Vedel-Petersen afholdt sig længe fra at deltage aktivt i politik, men var medlem af Socialdemokratiet. I 1954 stillede hun op til kommunalvalget. Efter eget ønske var hun dog meget lavt placeret på listen og blev da heller ikke valgt. Ved folketingsvalget tre år senere anbefalede hun i dagbladsannoncer vælgerne at stemme på Socialdemokratiet, men med tiden voksede hendes kritik af partiets politik over for de dårligst stillede befolkningsgrupper. 1950-55 var hun medlem af børneværnsudvalget på Frbg., og hun sad i en periode i bestyrelsen for Det Frie Gymnasium.

Lena Vedel-Petersen talte i mange år mod skilsmisser, som hun mente var en dårlig løsning, især for børnene, medmindre der var tale om meget konfliktfyldte ægteskaber. I 1968 blev hun til sin store sorg selv skilt, og de kommende år var hårde for hende. Hun opholdt sig en del i Sverige, hvor hun skrev flere af sine bøger. I sine senere år genvandt hun sit livsmod og tilbragte lange perioder i Skotland hos sin nye ven. Her døde hun i 1976, kun 56 år gammel. Lena Vedel-Petersen modtog 1971 PH-prisen for sit sociale arbejde og blev samme år også hædret med Omsorgsprisen.