Laura Feyring

Faktaboks

Laura Feyring
Laura Johanne Sutermeister Feyring
Født
17. august 1874, Hals sogn, Ålborg amt
Død
3. juni 1962, København
Arbejdsliv
Sygeplejerske, oversygeplejerske og forstander
Familie

Forældre: løjtnant, toldforvalter Mads Lauritz F. (1840-1913) og Johanne Oline Hansine Christensen (1848-74).

Gift 26. august 1916 med fabrikant Karl Hans Sutermeister, født 27. november 1881 i Zofingen, Schweiz, død 9. juni 1977 i London, s. af fabrikant Johann Peter S. og Katharina Obertüfer. Ægteskabet opløst 1935.

Børn: Bolette Merete (1920).

Artikelstart

Laura Feyring voksede op hos en faster og onkel i Ålborg i et godt borgerligt kobbersmedemesterhjem, præget af humanitære interesser og sysler. Som lille pige ledsagede hun fasteren på daglige besøg, bl.a. med sygemad til værdigt trængende ældre, og hun fik dermed indblik i social nød og sygdom. Som skolepige var hun hver eftermiddag hos en skrantende bedstemoder for at læse højt for denne, bl.a. af Leonora Christinas Jammersminde. Efter konfirmationen fulgte hun tegneklasser på teknisk skole, men ønskede brændende at blive jordemoder. Da dette erhverv ansås for upassende for borgerskabets unge døtre, blev hun sendt til en landlæge på den jyske hede i et år for at blive oplært i husførelse. I lægehjemmet stillede hele husstanden op inden morgenmaden, og doktoren uddelte med den samme ske den daglige dosis levertran til alle. I stedet for at hellige sig det huslige gik Laura Feyring til hånde i lægens praksis, efter at denne havde erkendt hendes evner som plejerske. Snart blev hun kendt som “Doktorfrøkenen”, der som lægens højre hånd kørte omkring på besøg i vogn med kørekarl.

På lægens foranledning kom Laura Feyring til København i 1897 og blev elev hos professor Thorkild Rovsing på Dansk Røde Kors’ (DRK) klinik på Platanvej. Samme år tiltrådte hun som elev på Kommunehospitalet. Eleverne boede på tre- og fire-sengs kamre, lønnen var 12 kr. om måneden plus kost og arbejdsdragt, og fridag havde man en gang om ugen efter kl. 13. I 1897 blev hun ansat som sygeplejerske på stedet. På opfordring af plejemoder Henriette van Eyndhoven blev Laura Feyring engageret i det sygeplejefaglige arbejde, der ledte frem til dannelsen af Dansk Sygeplejeråd i 1899. Dette arbejde var sat i gang af Charlotte Norrie for at skabe en kvalificeret sygeplejerskestand til erstatning af hospitalets utidssvarende stue- og vågekonesystem og drikkepengeordning. Laura Feyring avancerede hurtigt til oversygeplejerske, og hendes værelse med kakkelovn, servante, viftepalmer og en altid snurrende samovar stod døgnet rundt åben for sygepersonale og oppegående patienter. I sin sparsomme fritid fulgte hun malekurser.

I 1904 oprettede Laura Feyring i en ejendom på Strandboulevarden en medicinsk privatklinik Frk. Feyrings Klinik, som hun drev indtil 1910. En stampatient var forfatteren Herman Bang. Han stillede særlige krav til sin sygestues indretning: sengetøj af sort silke, sorte gardiner og portierer, og væggene beklædt med sort stof. Under bygningen af Rigshospitalets børneafdeling fungerede klinikken som børnehospital for 40 børn. Af Kommunehospitalets læger blev Laura Feyring opfordret til at starte og drive et rekreationshjem. Denne plan tiltalte hende af administrative og plejemæssige grunde, men det udfordrede samtidig også hendes kunstneriske evner at indrette sådan et sted, især da hun netop havde arvet sine bedsteforældres store indbo fra købmandsgården i Nibe. En forfalden lystgård Montebello vest for Helsingør var gunstigt til salg, og sponsorer muliggjorde, at Laura Feyring kunne købe den. Sammen med arkitekt Alfr. Jørgensen forestod hun hele restaureringen, således at Kuranstalten Montebello i 1912 kunne indvies med fin presseomtale. Laura Feyring fik ret til at uddanne to sygeplejersker årligt for Kommunehospitalet, og kuranstalten havde først 24, senere 60 pladser. I brochurer for Montebello reklameredes med wc og elektrisk lys, kælkebakke og hvilehaller, hvor patienter i al slags vejr kunne ligge indpakket i fåreskindsposer.

I 1915 blev Laura Feyring udpeget som leder af den danske ambulance, som DRK under Første Verdenskrig sendte til vestfronten i Frankrig med 12 sygeplejersker. Under gruppens karantæneophold i Schweiz før indrejsen til Frankrig traf hun sin kommende schweiziske mand. Hun fratrådte tjenesten og overgav ambulancens ledelse til overlæge E.A. Tscherning og vendte hjem for at afhænde Montebello. Kuranstalten stod da for at skulle udvides efter hendes planer og dekorationsudkast. Et konsortium overtog den, og overlæge Erik Faber førte fra 1916 Montebello videre efter hendes direktiver, bl.a. havde hun fået tinglyst nøjagtigt, hvordan senere eventuelle udvidelser skulle bygges de næste 50 år. Det kendte kursted eksisterede som sådan til 1950.

Ved sit giftermål i 1916 i Schweiz kom Laura Feyring ind i en gammel handelsfamilie, der drev landets største pastafabrik. I 1920 som 46-årig fik hun sit eneste barn. Hun helligede sig hjem og familie samt forestod den private omsorg for arbejdernes familier med hjemmebesøg, hvor hun med en håndkærre udbragte naturalier, børnetøj og sygeplejehjælpemidler. Desuden holdt hun foredrag og skrev artikler om den danske kvindesag. I 1934 blev hun skilt og flyttede med sin datter tilbage til København, hvor hun engagerede sig i velgørende arbejde. Hun konverterede til katolicismen og var i 1940’erne i en årrække formand for Danmarks Katolske Kvindeforbund og bestyrelsesformand for den katolske institution Prinsesse Margrethes Feriehjem i Trørød. Laura Feyring døde i 1962, 87 år gammel.

Beskrivelser og portrætter af Laura Feyring

  • Mal. fra 1914 af Robert Bryde i privateje. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Esther Petersen: Fra opvarter til sygeplejerske, 1988.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig