Kristine Marie Jensen

Frøken Jensen er et begreb. Det var hun, mens hun levede, og det er hun stadig. Alle kender Frøken Jensens Kogebog, men mennesket bag bogen er så godt som anonymt. Hendes fornavn var Kristine Marie, hun blev forældreløs som syvårig og voksede op hos sin bedstemoder i Randers. Efter endt skolegang rejste hun til København, tog et kursus på N. Zahles Skole og rejste siden til England, hvor hun opholdt sig i et år. I 1890 blev hun husbestyrerinde hos skolebestyrer Jørgen Conradt Melchior, der netop var blevet enkemand, efter at hustruen var død i barselsseng. Familien boede i Nørregade i tilknytning til Melchiors Borgerskole. Kristine Marie Jensen var 32 år, da hun overtog ansvaret for husførelse og fem børn. Da Melchiors skole begyndte at gå dårligere og i 1908 måtte lukke, blev Kristine Marie Jensen imidlertid hos familien, som hun var blevet en del af. Især knyttede hun sig til den yngste søn Lauritz Melchior, som hun blev en slags plejemoder for. Gennem sit forfatterskab havde hun råd til delvis at bekoste hans sangundervisning, men nåede ikke at opleve hans verdensberømmelse som Wagnertenor. I små erindringsglimt, der er farvet af Lauritz Melchiors følsomme, lidt sentimentale gemyt, skildres Kristine Marie Jensen som “en rødhåret og ikke særlig køn ung dame (...) frimodig og selvsikker”. I 1901 udkom Frøken Jensens Kogebog for første gang, allerede samme år fulgt op af et nyt oplag. Året efter udgav hun Frøken Jensens Syltebog, der ligeledes opnåede mange oplag, og Five o’clock tea, der indeholdt en række kage- og brødopskrifter fra hendes Englandsophold. Opskriftsamlingerne udbyggede hun med Hvad skal vi ha’ til Middag, 1903, og en egentlig husholdningsbog Husholdningsbog, 1904. Af andre specialbøger kan nævnes Grønt- og Frugtretter, 1906, Sommer- og Vinter Dessert, 1914, og Svampe paa 100 Maader, 1916. Hun skrev artikler til Politiken, tidsskriftet Haven og ugebladet Hjemmet. Og det blev endvidere til reklamekogebøger for Avena Havregryn, Svendborg Havregrynsmølle, Maizena og Valby Svineslagteri.

Kristine Marie Jensens hovedværk var og er imidlertid kogebogen fra 1901. I den viderefører hun arven efter kogebogsforfatteren Anne Marie Mangor. Målgruppen beskrives i forordet: “Hvad der egentlig har givet Anledning til denne Bogs Fremkomst, er Tanken paa mange uheldigt stillede i Samfundet, nemlig en Del af vore Tjenestepiger, og hermed tænker jeg paa baade Kokke- og Enepiger. Der forlanges ofte meget af dem i Retning af Kogekunst, medens de færreste ere i Besiddelse af Midler til at skaffe sig den ringeste Uddannelse. For dem staar da kun tilbage, igennem aarelange, ofte svært indvundne Erfaringer at samle sig det Fond af Kundskaber, der er nødvendigt for kun nogenlunde at opfylde de Krav, som stilles til dem.” Kristine Marie Jensen, der var 43 år, da hun skrev sin kogebog, havde selv lært håndværket på den hårde måde. Nu skulle der rækkes en hjælpende hånd til de ufaglærte tjenestepiger, og kogebogen skulle derfor omfatte hele den køkkentilværelse, disse piger havde. Og det gjorde den med sine 1.074 opskrifter. Der er grundige og udførlige anvisninger på hverdagsmaden, de mange søde forretter, de billige dagligretter, resteretter og eftermad, så dagens måltider på mindst to retter kunne klares. Men der er også opskrifter og anvisninger på mad til festdage og til gæster. Og denne del af kogebogen var ikke den mindst vigtige. For over for gæster skulle hjemmet tage sig ud, og det skulle ske, uden at bunden blev slået ud af husholdningsbudgettet. Derfor var også bageafsnittet omfattende, da megen selskabelighed fandt sted omkring kaffe- eller tebordet, og her kunne et opfindsomt udvalg af hjemmebag kaste glans over hjemmet. Kristine Marie Jensen brugte mange af de dengang nye, industrialiserede råvarer, først og fremmest margarinen, som hun uden at ryste på hånden anvendte hele spektret rundt. Hun bragte mange forenklinger for ikke at sige forvanskninger af klassiske retter, og den udpining af det danske sovse- og kartoffelkøkken, som kom til at præge det 20. århundrede, tog sin begyndelse med Frk. Jensen. Det skal dog ikke skygge for, at hendes bog er solid og redelig ud fra sine forudsætninger.

Frk. Jensens Kogebog havde løsninger på næsten alle de problemer, datidens tjenestepiger og husmødre kunne støde ind i, og bogen blev da også fra starten en stor succes med ikke mindre end 26 oplag i forfatterens egen levetid, et 27. oplag udkom året efter hendes død. I 1930 udsendtes 28. oplag af kogebogen, hvori syltebogen var indarbejdet og ajourført af Thyra Hansen. Omarbejdningerne tog til i omfang med udgaven fra 1939, som Helga Bielefeldt stod for. Herefter gled Frøken Jensen over til at blive et begreb, underkastet tilpasninger og ajourføringer, senest af Else Algreen, Else Overgaard Andersen og Ellen M. Kelstrup Jensen i 1966. Frem til i dag er den kommet i over 600.000 eksemplarer. I 1996 blev hendes syltebog atter udgivet, omredigeret af Hanne Bloch til vor tid, bl.a. med dybfrost og mikrobølgeovn. De nye udgaver har ikke meget til fælles med de oprindelige værker, men navnet sælger fortsat godt.