Faktaboks

Klara Dupont
Klara Johanne Dupont
Født
31. maj 1906, Århus
Død
5. november 1984, Skanderborg
Arbejdsliv
Programkonsulent, redaktør og foredragsholder
Familie

Forældre: kleinsmed Ewald Winterberg (1882-1930) og Jenny Sørine Christensen (1886-1949).

Gift 29. august 1929 (b.v.) med redaktør, politiker Wilhelm Eriksen D., født 29. august 1906 i Ålborg, død 25. april 1974 i Skanderborg, s. af former Jakob Hans Peter D. og Bertha Margrethe Eriksen.

Børn: Anni (1933), Willi (1936).

Klara Duponts forældre var begge blandt den århusianske fagbevægelses pionerer. Faderen var aktiv i Socialdemokratiet og i Smedenes Fagforening og desuden formand for Arbejdernes Produktionsforening i Århus. Moderen blev den første formand for det socialdemokratiske kvindeudvalg i Århus nordre kreds og var desuden formand for Mødrehjælpsforeningen. Selv kom Klara Dupont tidligt med i arbejderbevægelsen. Hun blev medlem af De Unges Idræt, hvor hun mødte sin kommende ægtefælle Wilhelm D. Siden var de begge med i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Klara Dupont ville gerne have uddannet sig til husholdningslærerinde, men kom i stedet i lære i Århus Brugsforening og var i nogle år bestyrer af en afdeling. For at bøde på sin spinkle uddannelse, tog hun på højskole, bl.a. Rødding Højskole og Arbejderhøjskolen. Disse ophold fik vedblivende betydning, bl.a. for hendes senere foredragsvirksomhed.

I 1940 fik Klara Duponts mand stilling som redaktør af Demokraten i Skanderborg, og familien, der nu også omfattede to børn, flyttede til byen. Som hun selv udtrykte det, var stillingen som lokalredaktør lidt af “en fodermesterplads, hvor konen måtte arbejde med”. Hun passede kontor, førte regnskab, delte aviser ud, gjorde rent og fyrede hver dag op i redaktionens tre kakkelovne. Men hun gik også til møder og tog referater, der skulle sendes med posten tidligt den følgende morgen. Da hendes ægtefælle i 1954 blev valgt til byens borgmester, fik hun af Social-Demokratens kontrolkomité, der var ejer af bladet, tilladelse til at fungere som hans afløser, indtil han i 1957 blev medlem af Folketinget og opgav redaktørjobbet. Redaktionsarbejdet afholdt dog ikke Klara Dupont fra også at engagere sig i socialt og politisk organisationsarbejde. Sammen med sin moder havde hun allerede som ung været med til at starte det socialdemokratiske kvindeudvalg i Århus. Da hun og hendes mand første gang deltog i en generalforsamling i den socialdemokratiske vælgerforening i Skanderborg, var hun den eneste kvinde, der var til stede i salen. Det måtte ændres, og hun gik straks i gang med at starte et kvindeudvalg. Det kom i gang i 1940, og Klara Dupont blev den første formand og forblev på posten til sin død.

Under den tyske besættelse 1940-45 arbejdede byens kvindeorganisationer sammen, bl.a. i Danske Kvinders Beredskab og Danske Kvinders Samfundstjeneste, hvis Skanderborgafdelinger Klara Dupont i 1949 blev formand for. Da amtskvindeudvalget for Skanderborg oprettedes i 1946, blev hun også formand for dette. Hun ledede desuden en lang række studiekredse og underviste bl.a. i hygiejne og barnepleje. Under Besættelsen havde kvindeudvalget lagt grunden til den senere husmoderafløsning, ikke kun for at hjælpe husmødrene, men også for at skaffe arbejdspladser og dermed forhindre, at kvinder blev henvist til at arbejde for tyskerne. Kvindeudvalget startede i 1956 Unge Husmødres Klub, der havde til formål at modvirke den ensomhedsfølelse og isolation, som mange unge husmødre oplevede. Klubben dannede forbillede for tilsvarende klubber rundt omkring i andre kvindeudvalg. Det arbejde for de ældre i kommunen, som kvindeudvalget satte i gang, fortsatte Klara Dupont ved i 1970 at etablere en af de såkaldte bette nøk-forretninger i Skanderborg, hvortil pensionister kunne levere og sælge håndarbejder. I 1949 udpegedes Klara Dupont, Milla Kristjansen, mangeårig sekretær i Kvindernes Radio-Landsudvalg, og Ellen Villemoes Andersen, landsformand for De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger, til tre nyoprettede stillinger som programkonsulenter ved Danmarks Radio (DR). Konsulenterne fik til opgave at rådgive generelt om kvindestof i DRs udsendelser. Fra 1956 fungerede Klara Dupont også som programmedarbejder ved de deciderede kvindeudsendelser, bl.a. det meget hørte Familiespejlet. Da DR i 1971 erstattede programkonsulenterne med et kvindeudvalg, blev Klara Dupont medlem. Udvalget blev dog nedlagt allerede det følgende år ved en strukturomlægning i DR.

Klara Dupont var 1951 suppleant til Landstinget, og 1964 var hun opstillet til Folketinget uden dog at blive valgt. Fra 1955 var hun medlem af det socialdemokratiske tidsskrift Frie Kvinders redaktion som repræsentant for provinsens kvinder. 1959 blev hun medlem af AOF (Arbejdernes Oplysningsforbunds) bestyrelse. Bortset fra hende havde bestyrelsen kun haft ét kvindeligt medlem, nemlig Kvindeligt Arbejderforbunds formand Alvilda Andersen, som var trådt ud godt 20 år før. 1960 blev Klara Dupont som den første kvinde udpeget til AOFs forretningsudvalg som repræsentant for Socialdemokratiet, en post, hun varetog de næste ti år. Gennem hele sit liv var Klara Dupont en hyppigt anvendt foredragsholder. Socialdemokratiet repræsenterede for hende ikke blot et parti, men også en livsholdning, der prægede ethvert af hendes foredrag. Emnerækken omfattede forbrugerspørgsmål, litteratur, hvor yndlingsforfatteren var Jeppe Aakjær, og kvindepolitik. Hun betragtede sig ikke som kvindesagskvinde eller blåstrømpe, som hun selv kaldte det. “Vi skal ikke stræbe efter at blive ligesom mændene,” erklærede hun i et interview i 1961. Derimod skulle kvinderne stræbe efter “at bygge på samfundet” og stille sig ved mændenes side “i det arbejde der er at gøre.” Gennem et meget virksomt liv efterlevede hun selv dette.

Beskrivelser og portrætter af Klara Dupont

  • Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv, Det Kgl. Bibliotek.
  • Privatarkiv fælles med ægtefællen i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig