Kirsten Nielsen blev den første akademiker i sin familie. Faderen var smed, blev senere værkfører og teknisk direktør på en maskinfabrik, moderen var ekspeditrice. Kirsten Nielsen tog studentereksamen fra Roskilde Katedralskole i 1958. Egentlig ville hun have været farmaceut, men af økonomiske årsager blev hun elev hos forsikringsselskabet Hafnia, hvor hun efteruddannede sig til civiløkonom med forsikring som speciale i 1963. Det førte dog ikke til den forventede forfremmelse, og hun forlod arbejdsmarkedet efter at være blevet gift i 1965. På denne tid begyndte lokale forbrugergrupper at skyde op i England, et initiativ, der bredte sig til de nordiske lande. En af de mest aktive danske græsrødder var Kitty Jørgensen, der oprettede et lokalt forbrugerkontor i Nykøbing F. Inspireret af hendes eksempel meldte Kirsten Nielsen sig i 1972 ind i en lokal forbrugergruppe i Københavns vestegn, hvor hun blev formand i 1975. Dermed fik hun sæde i Forbrugerrådet, og her blev hun kort tid efter valgt ind i forretningsudvalget. Da rådsformanden Dorte Bennedsen i 1979 blev udnævnt til undervisningsminister, valgtes Kirsten Nielsen overraskende til Forbrugerrådets første partipolitisk uafhængige og arbejdende formand. Det var ikke set tidligere, hvor der havde været en tradition for fremtrædende socialdemokratiske politikere på posten.
Dankortsagen blev Kirsten Nielsens første store opgave. Pengeinstitutterne offentliggjorde i 1979 planer om et kreditkortsystem, som ville vende op og ned på betalingsformidlingen. Forbrugerrådet krævede en tilbundsgående undersøgelse af konsekvenserne og fandt sammen med detailhandelen i en storstilet annoncekampagne, der tvang pengeinstitutterne til at udforme Dankortet som et betalingsmiddel for alle forbrugere i modsætning til de internationale forbilleder, som var forbeholdt de velhavende. Gennemførelsen af Lov om betalingskort m.v. i 1984 blev en stor sejr for Forbrugerrådet og dets formand. Kirsten Nielsen medvirkede til at ændre rådets image i retning af en moderne interesseorganisation, som det var naturligt for offentlige myndigheder, erhvervs- og brancheorganisationer at samarbejde med. Kirsten Nielsen har primært taget sig af den danske forbrugerpolitik med de mange kontakter til erhvervslivet og rådets egne organisationer og græsrødder, mens hun har overladt de voksende internationale opgaver til sin direktør Benedicte Federspiel. Denne arbejdsdeling afspejler sig også i Kirsten Nielsens tillidshverv, der bl.a. omfatter medlemskab af Forsikringsrådet fra 1981, Konkurrencerådet fra 1990, Jernbanerådet fra 1992 og Patientklagenævnet fra 1997. Hun har været dommer i Sø- og Handelsretten fra 1985 og 1992-96 formand for Danmarks Frivillige Bloddonorer. Kirsten Nielsen blev ridder af Dannebrogordenen 1985 og af 1. grad i 1993.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.