Karen Ræder

Karen Ræder var af landadelig slægt og kusine til forfatteren Karen Blixen. Hun voksede op på herregården Palstrup ved Viborg sammen med seks søstre, heriblandt den senere forstanderinde for Diakonissestiftelsen Alvilde R. Hjemmet var religiøst, og sammen med Alvilde gik Karen Ræder til konfirmationsforberedelse hos den kendte formand for Indre Mission Vilhelm Beck.

Karen Ræder begyndte sin vidtstrakte virksomhed for KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder) i 1904, hvor hun sammen med søsteren Thyra R. stiftede en lokalafdeling i Grønbæk. Hun fortsatte 1906 som leder af afdelingen i Skt. Markus sogn i København To år efter forlod hun hovedstaden for at blive husholderske hos sin morbroder Wentzel Laurentzius Dinesen på godset Katholm ved Grenå. Efter morbroderens død i 1916 blev hun sekretær i Randers KFUK til 1919. Derefter var hun i et par år landssekretær for KFUK, og 1922 blev hun førstesekretær ved KFUKs Hovedforening i København I 1928 måtte hun imidlertid opgive denne stilling på grund af sine plejekrævende forældre, der var flyttet til hovedstaden. Efter forældrenes død efterfulgte hun i 1929 den karismatiske Henriette Knuth som landsformand for KFUK, en post, hun bestred indtil 1941.

Karen Ræder blev landsformand for KFUK i en periode, hvor organisationens første storhedstid var forbi. Medlemstallet stagnerede, og organisationen blev sammen med mændenes KFUM udfordret af det moderne storbyliv og af de fremstormende politiske ungdomsorganisationer. I anledning af foreningens 50-års jubilæum i 1933 skrev hun Skiftende Tider, hvori hun talte om organisationens begyndende efterår. Skiftende Tider er den første samlede fremstilling af KFUKs historie. Også i foreningens internationale arbejde var Karen Ræder involveret. Hun var medlem af bestyrelsen for World Young Women’s Christian Association og deltog som sådan i forretningsudvalgsmøder og i internationale kongresser i Berlin, Budapest og Schweiz. Hun var desuden med i komitéen for samarbejde mellem Nordens KFUK-ere. Den internationale berøringsflade betød, at hun forholdt sig mere åbent og pragmatisk til tidens store spørgsmål, fx seksualoplysningsdebatten, end mange andre i KFUK. I 1934 oversatte og fordanskede hun et mindre skrift Kvinde og Mand, der behandlede seksualitet ud fra en moralsk synsvinkel og ikke gav egentlig seksualoplysning. Alligevel mente mange i KFUK og KFUM, at man slet ikke burde beskæftige sig med seksuelle spørgsmål i organisationen. Karen Ræder havde i det hele taget en diplomatisk indstilling, der kunne forlige poler i diskussionerne og få samarbejdet til at glide. Som leder var hun respekteret, men hendes popularitet nåede ikke de samme højder som Knuths. I 1940 kom hun i præsidiet for Danske Kvinders Samfundstjeneste som repræsentant for KFUK.

Karen Ræder oversatte børne- og ungdomsbøger til dansk samt en lang række bøger om kristelige forhold fra svensk, tysk og engelsk. Sine sidste år tilbragte hun på Diakonissestiftelsens plejehjem, hvorfra hun vedblev med at producere ting til foreningens basarer.