Faktaboks

Julie Sødring
Julie Weber Sødring
Født
19. juli 1823, København
Død
27. april 1894, København
Arbejdsliv
Skuespiller
Familie

Forældre: skuespiller, dramatiker Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861) og Maren Falck Christensen (1786-1852).

Gift 25. maj 1849 med mineralvandsfabrikant Christopher Hansen S., født 4. januar 1822 i Bergen, Norge, død 26. september 1881 i Skovshoved sogn, s. af agent, konsul Christopher Hansen S. og Frederikke Elisabeth Frisch.

Børn: Rose Cecilie (1850), Christen (1852), Johanne Louise (1854), Christopher (1856), Marius Frederik Carl Adolph (1858).

Som femte barn af Det Kgl. Teaters komiker Christen Niemann var Julie Sødring vokset op med komik. Som ung imiterede hun en dag ved frokostbordet så finurligt to gamle tanter, at faderen lod hende lære matronerollen som Madam Buurmann i J.L. Heibergs vaudeville De Uadskillelige. Da skuespillerne dengang specialiserede sig i bestemte rollefag, der dækkede en type, behøvede Julie Sødring ikke vælge roller, der svarede til hendes alder. Hun så i de variable ældre fag muligheden for frie studier i kvindepsykologi og for at tegne et socialt portrætgalleri af sin tids modne kvinder. I yngre roller følte hun sig siden ufri. Moderpligten i borgerhjemmet forblev normen bag hendes intime realisme. Som praksis var, forberedte hun privat tre debutroller, og teatrets hovedkræfter hjalp med dem: Anna Nielsen og dennes elev Frederik Høedt, Johanne Luise Heiberg og matronefagets indehaver Henriette Jørgensen, sidstnævnte havde ageret Magdelone siden hun var 25 år, men som nu var på retræte. Julie Sødring forblev en loyal ven af dem alle.

I 1843 debuterede Julie Sødring som den spanske pebermø i Den sorte Domino, og som Madam Rust i Henrik Hertz’ Sparekassen, som hun havde overtaget fra Henriette Jørgensen, og i 1844 med sin materialhandlermadam i Heibergs De Uadskillelige. Med dem viste hun straks sit særkende som figurskaber: tonefaldet og den altsigende uvilkårlige gestus, en filigrankomik, der var afluret hverdagen inden for voldene og leveret med tilgivende lune som på et genrebillede. Også udenlandske figurer blev genkendeligt kbh.ske og rørende komiske hyggespredere. Julie Sødring spillede ikke ud over rampen. Hun brugte sjældent sminke, men fint nuanceret mine- og øjenspil, og stemmen skulle virke som daglig tale. Indtil hun i 1847 blev antaget på Det Kgl. Teater, var hun på elevløn. Hendes kernerepertoire blev de fire H’er: Holberg, Heiberg, Hertz og Hostrup. Det var personlige valg. Var hun ikke tilfreds med sig selv i en rolle, gav hun den fra sig igen. Sin første Holbergrolle af 20, den stumme Engelke Hattemagers i Barselstuen, 1844, overgik hun med sin kaffeslubrende jammerkommode Gedske Klokkers ved opførelsen af stykket i 1845. I 1849 giftede Julie Sødring sig med den norske polytekniker Christopher S., og i årene 1950-58 fødte hun fem børn. Hun fik kroniske men efter fødslerne, og et barn døde som spæd. Hendes opskrift på hjemlig hygge var “Bøger, Billeder, Blomster og Børn”. Sine ti Magdeloner varierede hun med mere diskrete midler end Holberg selv, i Julestuen 1844, Det lykkelige Skibbrud 1847, Pernilles korte Frøkenstand 1849, Maskarade 1849, Den Stundesløse 1850, Kilderejsen 1859, Erasmus Montanus 1860, Den honnette Ambition 1861, Henrik og Pernille 1862 og Jean de France 1864. Dertil kom karakterstudierne Nille i Jeppe paa Bjerget, 1851, Gunild i Mester Gert Westphaler, 1851, Arianke Grovsmeds 1852, Gedske 1861 i Den politiske Kandestøber og enken Leonora i Jacob von Tyboe, 1860. Endelig fremstillede hun en strøm af modne kvinder i ny udenlandsk og dansk dramatik.

Det var i sine kærlige lokalportrætter Julie Sødring bedst boltrede sig, som C. Hostrups naive kobbersmedemadam i Genboerne 1846 og menneskekloge møllerenke i Tordenvejr 1867, eller Hertz’ muntre ugifte tante Gertrud i Portrættet 1865. Hun truede med at sige op for i 1859 at kunne spille sin i manges øjne mest gribende præstation, den standsbevidste forpagterkone Madam Georges, der resignerer af kærlighed til sin søn i det franske skuespil Kamp og Sejr. Den nye større scene, som teatret indviede i 1874, følte hun modarbejdede hendes intime spil. Plaget af sygdom og kunstnerisk “kommet til et dødt Punkt” sagde Julie Sødring op 51 år gammel, hvad hun aldrig fortrød. I sine sidste 19 år lod hun sin yngste søn, som hun boede sammen med, samle og nedskrive sin selvbiografi Erindringer, der udkom i to bind 1894-95. Den viser et livsklogt menneske, et levende tidsbillede og afbalancerer Fru Heibergs erindringer.

Beskrivelser og portrætter af Julie Sødring

  • Tegn. fra 1844 af Johan Vilhelm Gertner. Mal. fra 1871 af Anton Dorph på Det Kgl. Teater. Buste fra 1902 af August W. Saabye på Det Kgl. Teater. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Kela Kvam (red.): Dansk teaterhistorie, 1992-93. C. Sødring: En Pariserfærd i Efteraaret 1866, 1916.
  • Privatarkiv i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig